kamala harris
Kamala Harris på arbejde. Foto: Zumapress.com/MEGA

USA-kommentator: Derfor er det vigtigt, når Kamala Harris siger “I’m speaking”

Kamala Harris skal som vicepræsidentkandidat ikke bare stå på mål for sin politik, men for sit ophav, sin tilknytning til USA, sin etnicitet, sit køn og diverse stereotyper om sorte kvinder, skriver Peter Bjelskou.

Du har måske set det virale meme og gifs, hvor Joe Bidens vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, i en debat for nylig modsætter sig Donald Trump’s vicepræsident Mike Pences gentagne afbrydelser med sætningen “I’m speaking!”

kamala harris meme

Du har måske tænkt, at det var fedt at se en kvinde modsætte sig en magtfuld mand og indtage scenen med selvtillid? Faktisk udtrykker memet en endnu mere farefuld balancegang for Kamala Harris. En undersøgelse fra nonprofit-organisationen TIME’S UP har vist, at mediedækningen af Kamala Harris er meget mere harsk end dækningen af Hillary Clintons vicepræsidentkandidat i 2016, Tim Kaine, eller af Mike Pence.

Næsten to tredjedele af mediedækningen nævner Harris’ alder eller race, hvor kun cirka fem procent af dækningen i 2016 beskrev tilsvarende detaljer om Tim Kaine eller Mike Pence. Harris bliver også kaldt vildere ting end de to andre – hvor de oftest blev kaldt ”erfarne” og ”sikre” valg til posten bliver Harris kaldt ”nasty”, et ”monster,” ”kommunist”, ”ekstrem”, ”phony”, ”totally unlikable” eller ligefrem ”ond”. Medierne fokuserer desuden i cirka en tredjedel af dækningen på hendes ophav som biracial, mens under fem procent af dækningen af de to andre kandidater omhandlede deres ophav eller privatliv.

Så hvad betyder det? Selvfølgelig handler det bl.a. om, at Donald Trump kalder Harris grimme ting, og medierne derefter løber med historien. Men hvorfor kaldte han ikke Hillary Clintons vicepræsidentkandidat ”nasty”, ”ond” eller lignende? Harris er en kvinde, og vi ved, hvordan Donald Trump taler om visse magtfulde kvinder – der er desværre intet nyt under solen dér – han kaldte også Hillary Clinton ”nasty”. Men Harris er også den første ikke-hvide kvinde, som er blevet indstillet til posten som vicepræsidentkandidat. Så når hun træder op på debatscenen, skal hun ikke bare, som alle andre kandidater, vise, at hun er embedet værdigt, hun skal også navigere i en lang række omklamrende kulturelle stereotyper.

Angry black woman

Enhver præsident- eller vicepræsidentkandidat skal finde den rette balance mellem at være en, folk kan se som leder, og én de har lyst til at drikke en øl med. Nogle kvinder i politik finder det specielt udfordrende at finde balancen mellem at vise sødme uden at blive opfattet som mindre lederagtig og at vise styrke uden at blive opfattet som en ”kælling”.

Den intersektionelle udfordring som Kamala Harris står overfor, betyder, at hun ikke bare kan blive læst som en kælling, men som en ”angry black woman”. Denne stereotyp om afroamerikanske kvinder er rodfæstet i amerikansk kulturhistorie og kunne bl.a. ses i tv-showet ‘Amos’ n ’Andy’ fra 1950’erne, som fremstillede afroamerikanere som grove og larmende. Idéen om ”the angry black woman” har også optrådt i dækningen og opfattelsen af andre afroamerikanske kvinder op igennem historien, bl.a. Serena Williams eller Michelle Obama, som med deres stærke holdninger ofte blev karakteriseret som vrede og uforsonlige.

Kamala Harris er desuden blevet seksualiseret i en ekstrem grad af oppositionen, bl.a. da den konservative radiovært Rush Limbaugh foreslog, at hun har knaldet sin vej til toppen, eller da T-shirts med teksten ”Joe and the Hoe” kortvarigt kunne købes på Amazon. Dette låner også fra en anden historisk stereotyp, som stammer tilbage fra slaveriet, om at afroamerikanske kvinder er overseksualiserede og kan narre enhver (mand) med deres forførende opførsel.

Sort, afroamerikaner, indisk?

Oppositionen fremstiller også Harris som en udlænding, der slet ikke er ”rigtig amerikaner” og derfor ikke kan stille op som vicepræsident. For nylig foreslog en juraprofessor fejlagtigt, at selv hvis Harris blev født i Californien, er hun stadig ikke statsborger, hvis hendes forældre var immigranter. Trump hoppede med på, at der kunne være noget i denne tilgang. Denne birther-tematik om Harris’ manglende tilhørsforhold til USA minder i øvrigt om beskyldningerne mod Barack Obama, om at han ikke var født i USA og derfor slet ikke kunne være amerikansk præsident.

Harris’ biracial baggrund stammer fra en jamaicansk immigrantfar og en indisk immigrantmor, så strengt taget er hendes ophav indisk og sort – altså ikke afroamerikansk med afrikansk baggrund. Hun har tydeligst identificeret sig med sin sorte baggrund, bl.a. ved at gå på det afroamerikanske universitet Howard University. I USA bliver man desuden lettere opfattet som sort end som biracial, hvilket er en historisk betinget idé om, at bare en enkelt dråbe sort blod gør en sort. Denne one drop rule stammer helt tilbage fra slaveriet, hvor børnene, der kom ud af seksuelle forhold mellem slaverejere og slaver, blev betragtet som sorte og derfor skulle forblive i slaveriet. Men lige meget hvordan man vender og drejer det, så er Kamala Harris amerikaner.

Men vil kvinderne så støtte hende? I takt med, at Trump mister opbakning fra kvinder i forstæderne – de såkaldte soccer moms – har Biden og Harris stigende opbakning fra kvinder, lige for tiden cirka 60 procent af dem. Dette kunne bl.a. ses, da Trump ved et rally for nylig bønfaldt forstadskvinderne med sætningen ”please like me!”.

Men undersøgelser viser faktisk, at majoriteten af amerikanerne er klar til en kvindelig præsident, hvilket sandsynligvis også påvirker deres opfattelse af en kvindelig vicepræsidentkandidat. Hun står jo klar i kulissen, hvis præsidenten falder bort eller ikke har kræfterne til at bestride embedet.

Så når Harris siger ”I’m speaking!”, er det mere end blot forholdet mellem mænd og kvinder og taletiden, der udfordres – det er en vicepræsidentkandidats insisteren på at blive ikke blot hørt, men også set og anerkendt som et kompetent menneske, en ”rigtig” amerikaner og ikke som nogle menneskers idé om en ”angry black woman”.


Du har netop læst en analyse fra Heartbeats.dk

Find mere om
Footer graphics