Det ligner bogstaveligt talt ‘Disneyland After Dark’. Hundredevis af små ens chateau’er står efterladt i Tyrkiet, kaldet Burj Al Baba, efter at selskabet bag er gået konkurs. Det viser denne drone-optagelse:
Området ligger cirka halvvejs mellem Istanbul og Ankara og var planlagt til at huse 732 identiske, mini-chateau’er efter fransk forbillede. Byggeriet begyndte i 2014, skriver Bloomberg, og husene er tiltænkt rige arabere fra Qatar, Bahrain, Kuwait, Forende Arabiske Emirater og Saudi-Arabien med ferie-slotsdrømme.Ifølge projektets hjemmeside skulle slots-ferie-villaerne være udstyret med både pool, tyrkisk bad, skønhedsklinikker, et shoppingcenter og en moske.Men i november gik projektet altså konkurs, så nu står der en spøgelses-chateau-by tilbage, og vi beriges med disse fascinerende optagelser.
Foto øverst: Burj al Babas Facebook-side