Et opkald fra Noma fik Simon til at droppe sit studie: Vil lave Danmarks første CO2-negative virksomhed

Et opkald fra Noma var alt, der skulle til, før Simon Weber droppede ud af sit studie og satsede alt på tang.

Og tang, tænker du måske. Er det ikke mest noget, der ligger nede i vandkanten og lugter fælt eller kilder tæerne, når man skal ud at bade?

Ikke hvis du spørger den i dag 26-årige Simon Weber, der er medstifter af Dansk Tang. Virksomheden blev startet af far og søn i 2016 og sigter nu efter at blive den første CO2-negative virksomhed i Danmark.

“Det er bestemt ikke noget, vi bliver millionærer på. Vi har fra start sagt, at vi kun gør det med et bæredygtigt syn. Det er for klimaets skyld,” siger Simon Weber.

Indtil næste år forventer virksomheden da også underskud.

”Der er så mange investeringer forbundet med det og så mange politiske benspænd, der tager sindssygt lang tid – både etableringsmæssigt ift. havbrug og dyrkning, men også arbejdstid og penge på forskning,” uddyber han.

Blodrød ribbeblad, dumontalge, gracilaria.   

Ordene siger dig måske ikke så meget, men har du brugt bare fem minutter på det tidligere sindssygehospital i Odsherred, er du ikke længere i tvivl. Der er tale om tang. 

På matriklen holder iværksætter-eventyret til, og så snart du træder indenfor døren, bliver du mødt af den lille, vandlevende plante. Og der er tang over alt – selv møbler lavet af ålegræs og snacks med tang.

Dansk Tang blev mest af alt stiftet for sjov, men er i dag en hurtigvoksende virksomhed, der har så mange ideer til at udnytte tang, at de knap ved, hvor de skal starte.

”Jeg droppede ud af DTU, da Noma ringede og spurgte, om vi kunne levere frisk tang. Så kunne vi godt se, at det kunne blive ret stort,” fortæller Simon Weber, mens han iført vaders gør klar til at tage Heartbeats’ stifter, Le Gammeltoft, med på tangsafari.

Det vender vi tilbage til. 

“Min mor havde set i tv, at tang var sundt sådan generelt, og så tænkte vi, “det lyder interessant, hvorfor ikke?,” fortæller Simon Weber.

Slukkede restaurantseventyret

I begyndelsen tørrede far og søn tang, som de solgte i lokale helsekostbutikker. I dag leverer Dansk Tang frisk tang til mange af de restauranter, du måske selv frekventerer jævnligt, herunder Kødbyens Fiskebar, Mielcke & Hurtigkarl, Bæst, Gro, Silo, Kadeau, The Pescetarian, Alouette, La Banchina og mange flere. 

Men da coronakrisen ramte og lukkede restaurationsbranchen ned fra den ene dag til den anden, blev far og søn tvunget til at gentænke virksomhedens forretningsmodel.

Og det leder os tilbage til tangsafarien. 

”Ligesom alle andre skulle vi omstille os midt i en krise. Men det gav også nye muligheder,” siger Simon Weber og nævner tangsafarien som et eksempel på noget, der har været eftertragtet under corona. 

Safarigæsterne tæller alt fra børnefamilier med coronakuller til politikere, erhvervsfolk og skoler, som alle får udleveret et sæt vaders, inden de træder ud i vandet og går på tang-jagt.

”Vi guider og fortæller, hvad vi finder, og alle kan få lov til at tage det med hjem bagefter. Vi smager også tang-øl og smager på forskellige slags tang. Jeg tror, vi har haft cirka 2000 gæster med ude i vandet det seneste år, og de har alle betalt mellem 210 og 290 kroner for safaritur,” siger Simon Weber.

Håbløse benspænd

Coronakrisen har dog langtfra været Dansk Tangs største udfordring. Simon Weber har med egne ord ikke tal på, hvor mange benspænd virksomheden er løbet ind i – alene fordi myndighederne ikke har vidst, om man skulle placere dem under “landbrug” eller “fiskeri”.

”Vi var en helt ny branche, som man ikke vidste, hvad man skulle gøre ved. Vores tilladelser til at høste tang skal fornyes hvert femte år. Ingen ved hvorfor, sådan er det bare. Det er håbløst. Vi fik også at vide, at vi skulle smide 100.000 kroner i depositum for at høste tang i vandet. Det er jo et kæmpe benspænd, når man er helt ny, og det kan knække iværksættere,” fortæller Simon Weber.

Hans Erik Cutoi-Toft, der er områdechef i Kystdirektoratet, bekræfter, at Dansk Tang skulle stille et depositum, men ifølge ham var beløbet et sted mellem 20.000 og 80.000 kroner.

Kan du forstå, at Dansk Tang opfatter det som et stort benspænd som nystartet virksomhed?

”Vi har ingen intentioner om at stille krav, der gør det vanskeligere, men vi skal sikre, at det ikke har nogen negativ påvirkning på miljøet. Hvis den her virksomhed går konkurs, sikrer depositummet, at det ikke er skatteborgerne, der skal betale regningen. Det er både rimeligt og forventeligt,” siger Hans Erik Cutoi-Toft.

Vejen til at blive en CO2-negativ virksomhed har kun taget få år, men læringskurven har været stejl.

“Vi har landbruget, som får en masse støtte, og det er skal jeg ikke blande mig i, om de skal, men når man så har en bæredygtig løsning ude i havet, der ikke får støtte, så er det konkurrenceforvridende,” siger Simon og tilføjer:

“Når vi har en regering, der prøver at markere sig som det grønneste, der findes, så er man også nødt til at understøtte nogle af de her bæredygtige tiltag. Hele Asien, men også Norge og Frankrig er rigtig langt fremme på tang, og det er sindssygt ærgerligt, at vi ikke er med på den rejse i Danmark. Her dyrker vi næsten ingen tang, og det skyldes især, at forholdene er rigtig dårlige politisk. Det er fandeme dumt.”

“I Danmark dyrker vi næsten ingen tang, og det skyldes især, at forholdene er rigtig dårlige politisk. Det er fandeme dumt”

– Simon weber, medstifter af Dansk tang

.. hvilket måske skyldes, at der findes flere vælgere i landbruget end i tang?

“Ja, det kan man sige. Der bliver kaldt på alle de her grønne ideer og nytænkning, og alligevel er det rigtig svært for de her små, nye virksomheder at få taletid. Men hvis man ikke lytter og giver de bæredygtige virksomheder nogle bedre forhold, så bliver de aldrig fede og store og får lavet en stor klimaløsning,” siger Simon Weber.

Minister anerkender “barrierer”

Heartbeats har foreholdt kritikken fra Simon Weber for klimaminister Dan Jørgensen (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) samt miljøminister Lea Wermelin (S).

I en mail kalder Rasmus Prehn “innovative ideer inden for plantebaserede afgrøder” for “afgørende vigtige, når det handler om grøn omstilling af dansk landbrug”.

“For at komme derhen er vi nødt til at se med åbne øjne på de nye ideer, der pibler frem. Et eksempel er såkaldt vertical farming, hvor man dyrker grøntsager i lag inden døre ved hjælp af vindmøllestrøm. Tangproduktion er et andet eksempel,” skriver ministeren.

Rasmus Prehn kommenterer ikke direkte Simon Webers kritik, men skriver, at han er “meget opmærksom på de barrierer, der findes”:

“I den aftale for dansk fiskeri, som vi netop har indgået (EHFAF), er jeg derfor rigtig stolt af, at vi har afsat godt fem millioner kroner til udvikling af kommerciel, dansk tangproduktion frem til 2023. Jeg er meget opmærksom på de barrierer, der findes, og derfor er plantebaserede fødevarer også et helt centralt punkt i de igangværende landbrugsforhandlinger,” skriver ministeren.

Til sammenligning afsatte regeringen og dens aftaleparter cirka 800 millioner kroner direkte målrettet landbruget på finansloven for 2021. Heraf skal 660 millioner kroner gå til at tage kulstofholdig landbrugsjord ud af drift og genetablere moser og enge for at reducere landbrugets CO2-udslip. Det fremgår af ministeriets egen hjemmeside.

---

Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️