Gud spiller normalt en hovedrolle i amerikanske præsidentvalgkampe. Man plejer at kunne regne med, at i hvert fald den republikanske kandidat taler om sine favoritbibelvers, bruger religiøse analogier eller fortæller levende om troen som fyrtårnet gennem svære tider.
Ligesom så meget andet har også dette ændret sig, efter Donald Trump entrerede de politiske rækker. Han kæmper dog lidt mere med de bibelske referencer. Det virker ikke, som om han kender Biblen specielt godt, men det afholder ham dog ikke fra at citere den eller kalde den sin yndlingsbog.
Det mest berømte klip er nok dette, hvor hans taleskriver har skrevet ”2. Corinthians 3.17” – altså en reference til Andet Korinterbrev, Kapitel 3, vers 17. Trump kommer dårligt fra start, da han tilsyneladende tror, der er tale om ”two Corinthians”, altså to personer fra Korinth.
Bedre gik det ikke, da han blev spurgt om sine favoritbibelvers, som han ikke overraskende ikke kunne nævne:
Eller da han blev spurgt om, hvornår han sidst havde bedt Gud om tilgivelse, hvor han svarede, at det havde han da aldrig gjort:
Men er det så slemt? Både og! Amerikanerne er et religiøst folk, som ønsker, at deres folkevalgte også er det, så politikerne anerkender, at der findes højere magter end dem selv, og at de guides af moralske og etiske værdier. Særligt republikanerne plejer at kunne tale direkte til de såkaldt evangeliske amerikanere, som udgør cirka en fjerdedel af amerikanerne.
Ved valget i 2016 stemte otte ud af ti hvide evangeliske amerikanere på Trump, og en nyere undersøgelse har vist, at selvom Trumps støtte blandt de evangeliske vælgere er faldet, vil han stadig kunne regne med noget nær den samme opbakning ved valget til november. Der er stadigvæk ikke langt imellem Trump-støtter, som mener, han er en ny Messias, der skal redde USA.
Demokraterne taler generelt mindre om Gud. Et eksempel er den demokratiske senator John Kerry, som i 2004 stillede op mod den siddende republikanske præsident, George W. Bush. Kerrys rådgivere bønfaldt ham om at fortælle om sin religiøse tro, men han nægtede. Han mente ikke, det var passende at tale om den slags offentligt – i virkeligheden en holdning tæt på mange danskeres forhold til religion.
Joe Biden har dog løbende fortalt om, hvordan hans tro har båret ham igennem personlige tragedier – han har som bekendt både mistet sin kone og datter i en bilulykke som nyvalgt senator og senest mistet sin søn til kræft. Hos Biden virker det dog ikke, som om religionen bestemmer hans politiske retning, den er mere som en rejsefælle og støtte – og i valgkampen et tema som giver et indblik i ’personen bag kandidaten’.
Religionskrig
Selvom den har taget nogle omveje, er religion så alligevel blevet et tema i denne valgkamp. Trump prøver at brande Biden som medlem af the radical left altså den ekstreme venstrefløj, som ifølge Trump vil ”tage jeres våben fra jer, fjerne jeres second amendment rights (altså retten til at bære våben), ingen religion, no nothing, skade Biblen, skade Gud… han er mod Gud, han er imod våben.”
Men hvordan kan Gud blive en del af våbenlovgivningen? Det er, fordi religion igennem mange år har været politiseret i USA, så den ikke står alene som noget, man bekender sig til, men er blevet en del af en konservativ dagsorden og mobiliseringsfaktor, som udover retten til våben også involverer abortlovgivning og religiøs frihed til at modarbejde diskriminationslovgivning.
Så religionen er blevet en underlæggende tematik under andre politiske emner og valgkampsstrategisk også en måde, republikanerne kan tiltrække store dele af den amerikanske arbejderklasse, som socioøkonomisk ofte kunne få mere ud af demokraternes politiske vision. Republikanerne cirkler derfor med stor succes rundt omkring temaer som religion, våbenlovgivning samt kritik af homoægteskaber, en treenighed også kaldet God, guns and gays.
Så nu kører Trump hårdt på Joe Biden på den religiøse front – det er vigtigt for Trump ikke at tabe religiøse stemmer til Biden, hvilket Trump ellers er sårbar overfor med sin ikke just Gudfrygtige livsstil med pussy grabbing, tre ægteskaber og to skilsmisser bag sig. Trump prøver derfor at finde en balance mellem at appellere til sin religiøse base og ikke tale alt for meget om fjernelsen af den fri abort i USA – som egentlig er en politisk tabersag.
Trump er igennem årene gået frem og tilbage mellem at være aborttilhænger og abortmodstander, men var også den første siddende præsident, som optrådte live ved den årlige March for Life for abortmodstandere. På det seneste har han ikke sagt så meget om emnet, men så kan han jo nominere den abortkritiske Amy Coney Barrett til den ledige plads i USA’s højesteret i stedet, efter Ruth Bader Ginsburgs død, og dermed sende et klart signal til sin religiøse base.
Så det er nye tider for Gud i amerikansk politik, men Gud er stadig med ved bordet. Det kan dog tænkes, at Gud synker en ekstra gang i ny og næ, når religion bringes op i amerikansk politik for tiden.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hop hen på forsiden og læs mere HER.
