GRO og GRETA laver elektropop om livets kriser: “Musik kan være med til at åbne et tabubelagt rum”

I foråret 2020 befandt den 29-årige musiker Greta Schenk sig i corona-lockdown med sin mand, der var ramt af en dyb depression. Han havde kæmpet med depression lige siden, de lærte hinanden at kende i 2012, men da corona ramte og tvang mennesker verden over i ufrivillig isolation, blev hans tilstand værre.

I sidste måned udgav hun singlen ‘Forever We’ll Be Dancing’, der handler om netop denne svære periode i parrets liv. Foruden at være en kærlighedserklæring til hendes mand, refererer titlen til, hvordan dans og fysisk bevægelse kunne hjælpe hendes mand gennem hverdagen, da han var allermest deprimeret.

• 

“Don’t think it over/ You always think it over/ Forever we’ll be dancing,” synger GRETA over et 80’er-tungt discobeat som en opfordring til at slippe i tankerne og lade sig rive med af dansen.

Mens Greta Schenk var fanget i en depressionståge med sin mand, isolerede hendes veninde, den 31-årige musiker Julie Møller Christiansen sig i sit hjemmestudie i sin lejlighed på Amager. Her lyttede hun til gamle plader og kiggede på billeder fra sine forældres ungdom.

Som 22-årig mistede hun sin mor til selvmord efter et langt og opslidende sygdomsforløb, og for hende blev lockdown en anledning til at gå dybere i sin sorgbearbejdelse og reflektere over, hvad det vil sige at miste en mor. Det resulterede i soloprojektet GRO, hvor hun bearbejder den traumatiske oplevelse for otte år siden.

På sangen ‘In the Woods’ synger hun for eksempel om den sidste gåtur, hun og hendes mor gik sammen i en skov 14 dage inden, moren begik selvmord. Teksten og historien bag er hjerteknusende, men det musikalske udtryk er let, præget af Julie Møller Christiansens lyse vokal, harpespil og drømmende synthflader.

• 

Selvom de udgiver musik under hver deres navn, beskriver Greta Schenk og Julie Møller Christiansen deres musikalske karriere som en fælles rejse, hvor de sparrer, samarbejder og støtter hinanden undervejs. For når man som soloartist skriver og producerer det meste selv, kan man hurtigt blive en “lonely traveller”, som Julie Møller Christiansen beskriver det.

De to musikere mødtes på et sangskrivningsstævne på Engelsholm Højskole, da tyskfødte Greta Schenk lige var kommet til Danmark og var i gang med at lære dansk. De fandt hurtigt ud af, at de havde en speciel forbindelse, og siden da har de ikke sluppet hinanden.

Musikalsk bevæger de sig begge i elektropop-genren og har en forkærlighed for antikke harper købt på DBA og old school synthesizere med 80’er-lyd. Og så er de enige om, at der er et behov for at lukke de svære følelser ind i popmusikken. 

 I har skrevet sange om svære emner, såsom selvmord og depression. Hvorfor var det vigtigt for jer at tage de her emner op?

Julie: “For mig var der ikke noget valg, det pressede sig bare på. Under corona lukkede jeg mig inde i min lejlighed og begyndte at tænke over, hvad det betyder at miste en mor, og det blev GRO ligesom kulminationen på. Som musiker, der når ud til flere mennesker, synes jeg, det er vigtigt også at sætte fokus på de ting i livet, der ikke fungerer.”

Greta: “Jeg er helt enig. For mig er musik et safe space, hvor jeg kan sætte ord på nogle følelser eller stemninger, som jeg har svært ved at bearbejde. Så det er meget naturligt for mig, at der kommer et personligt output.”

Hvordan formidler man så personlige og komplekse oplevelser i et popformat?

Julie: “Sangene på mit debutalbum med GRO er skrevet med udgangspunkt i en specifik oplevelse af at have mistet min mor. Dét at miste er dog en universel del af livet og jeg har tænkt meget over, at albummets tekster både skulle indeholde specifikke tanker og oplevelser, så man kan mærke mig igennem dem, men også skulle kunne læses på et mere universelt plan.”

Greta: “Jeg har altid haft et behov for at danne kontraster og skabe flere lag i musikken. Så kan man selv vælge, hvor meget, man vil gå ind i det. Min musik har altid haft det der danseagtige over sig, og det er vigtigt for mig, at processen er legende. Jeg tror, jeg ville have svært ved, hvis en tung sang også skulle pakkes ind i et mørkt univers.”

Det kan jo være sårbart at udstille sig selv og sine følelser på den måde. Har det været svært?

Greta: “Før har jeg været bange for at sige, hvad mine sange egentlig handler om. Jeg var i tvivl om, om det var for privat eller personligt. Men jeg tror bare, jeg er blevet mere ligeglad på det punkt. Nu synes jeg, det er fedt, hvis min musik kan være med til at åbne et tabubelagt rum, for det vil altid være nogen, der kan spejle sig i det.”

Julie: “Jeg tror også bare, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er blevet ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg arbejder meget med at være ærlig i mine tekster og skrive nogle ting helt ud. I min sang ‘Fade In Time’ synger jeg for eksempel ‘My closest one she left when I was twenty two’, og der var jeg i tvivl, om jeg skulle lade den stå, fordi det var så personligt. Men det endte jeg med at gøre.”

Greta: “Den linje rammer mig hver gang, jeg hører den. Jeg græder med det samme.”

• 

Hvilke reaktioner har I fået fra jeres lyttere?

Julie: “Efter koncerter har jeg oplevet, at folk, jeg ikke kender, er kommet op til mig og har sagt, at de har oplevet noget lignende. Det bliver jeg virkelig rørt over. Vi er jo i Danmark, og der er det bare sjældent, at der er nogen, der tør gå komme hen og snakke om de dybere ting. Det er i sådanne situationer, det går op for én, at det er det værd at dele ud af personlige oplevelser i sine sange.”

Greta: “For mig har det været rigtig fedt at opleve, at folk kan få forskellige ting ud af at lytte til min musik. For eksempel min seneste single ’Forever we’ll be dancing’ – nogle hører den bare som en dansesang, og det er også helt fint. Men så er der nogen, der har haft lyst til at grave dybere og fundet ud af, at teksten faktisk afspejler det her med at føle sig fanget under lockdown, mens min mand kæmpede med depression. Der er flere, der har skrevet til mig bagefter, at de har oplevet det samme, og det er megafedt at kunne være med til at åbne den samtale.”

Hvad siger din mand selv til, at du deler ud af hans personlige historie på den måde?

Greta: “Vi har snakket meget om, om jeg skal nævne det i min musik, for det er jo hans historie. Men samtidig er hans depression noget, der altid har fyldt i vores liv sammen. For min mand er det også en vigtig proces i hans eget liv at bryde det tabu og snakke med sine venner om det og sige: ‘Hey, jeg kæmper med det her, og det er fint. Jeg er stadig mig.’ Men hvis han ikke havde det okay med det, havde jeg selvfølgelig ikke delt det.”

Julie, du skriver om din mors selvmord. Hvad har resten af din familie sagt til det?

Julie: “Jeg har snakket rigtig meget med min storesøster om, hvad der måtte deles, og hvad der skulle holdes privat. Jeg tror, man bliver nødt til at trække nogle klare grænser, når det også er nogle andres historie. Men jeg har haft et stort behov for at snakke om min mor efter hendes død, og GRO har også været med til at åbne op for nogle samtaler i min egen familie. Det er jeg rigtig glad for.”

GRO’s debutalbum ‘Columna’ udkommer 29. oktober, og GRETA’s andet album ‘Forever We’ll Be Dancing’ udkommer 4. februar.

---

Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️