Poshs storebror Jah Izakaya på Gasværksvej – føles som om den har ligget der for evigt – har på imponerende vis altid fuld belægning. God japansk kromad og lækre øl til helt fair priser har gjort, at den er en klassiker på KBH-madkortet. Altid garanti for en nice aften på Vesterbro, men pas på sake menuen, du bliver ægte stiv. Sidste gang vi to var der, kom vi til at tage jahatten på, og vi endte åbenbart på Baggen, hvilket ingen af os kan huske. Spørgsmålet er, hvem det gik hårdest ud over.
Nå, men den slags oplevelser kan man heldigvis bare glemme, for nu er det new year, new restaurants, og vi hoppede en tur til Borgergade i håbet om at sætte et flot punktum for 2023 med en fab middag. Posh Jah har overtaget lokalerne fra det tidligere Che Fe (RIP, kæmpe overset lille italiensk perle), lige overfor evigheds-cheap-eat-favoritten Royal Garden.
Hvor izakayaen er hverdagsvenlig, tager Posh sig mere af tempura og sushi-retter fra Japan. En lidt mere sofistikeret oplevelse både i ind- og anretning. Er Japandi en ting? Altså mix af skandi og japan? If so, så rammer Posh den lige i røven med deres sådan lidt spa-retreat vibende indretning. Det er måske faktisk kun det tunge vinterforhæng foran døren og duften af grill, der afslører at vi stadig er i KBH.
Lokalet er stort, og det var tætpakket denne aften, men akustikken spillede til perfektion, gudskelov. Lyse nuancer overalt, japanske gardiner i både kort og lang form, og de seriøst smukkeste træborde, der så helt ubehandlede ud, men de var selvfølgelig lige så glatte og spisevenlige, som man kunne ønske sig. Hele looket var ren beroligende xanax til vores små decemberstressede øjne. Så dejligt, men også MEGET lyst. Der er i hvert fald rig mulighed for at scope out sine medspisere. Kombinationen af lyse møbler, gulve, mange(!) lysende lamper og de store butiksvinduer ud til Borgergade gør, at man er på fuld display. Det er fantastisk, at man kan se maden, og selv din bedstemor ville have no troubles i at nærstudere menuen, men overvej lige kraftigt, om det er her man skal gå på hemmeligt stævnemøde. Thank god vi havde babet op.
Vi er synske
Menuen skifter alt efter dagens fiskeudvalg, så du kan få det friskeste friske. Både a la carte og en omakase menu er mulig, men price wise giver det klart mest mening at tage hele molevitten, så vi sagde ja til til fuld menu + selvfølgelig lidt add ons. Umuligt ikke lige at ville prøve det hele, for gal, hvor lød det bare lækkert.
Men mens vi ventede, skulle vi naturligvis lige smage nogle drinks. Sidste år, da vi sad i reminiscence over 2022 sagde vi, at drinks ville blive en kæmpe ting på restauranterne i 2023. And guess what, vi fik selvfølgelig ret. Får cocktailkort overalt på byens restauranter, og selvfølgelig var der også sådan et her på Posh. Perfekt anledning til at prøve lidt af hvert og skåle for vores synske evner.
Deres Yuzu Spritz smagte som man kunne forestille sig, perlende og bitter skal-smag på tungen – en vaskeægte palate cleanser. Man skal være glad for grapefrugtuniverset, men så er den også super. Pige 1 sprang på Dashi Papi, selvfølgelig med hovedet først, for er der tequila i, siger hun altid ja. Denne var med mezcal, rissirup og citron med et spice mix på glaskanten, der gav lidt edge til den syrligt friske drink. Og til sidst skulle vi naturligvis også forbi deres whiskeybaserede drink Shiso Daquiri, som var røget og rund i smagen. En ægte nippe drink, måske in hindsight lidt bedre til after dinner. Sådan en drink, der giver instant lyst til at tage på en rygerbar og fundere over livet. Men så kom vi i tanke om, at vi netop havde renset hænderne med lune fingerhåndklæder serveret på en lille træbakke, og så var vi tilbage i spa-stemning.
Der kom snacks på bordet! Først dejlige croquetter med ris, svampe og dansk jomfruhummer. Det kraftfulde skaldyr kom virkelig til sin ret, helt uforstyrret og i centrum som det burde! Førstehåndsindtrykket var “uh skulle den have haft lige lidt mere mayo end bare den lille prik på toppen”? Men joke’s on us, for de havde sat den fast på tallerkenen med mayo nedenunder. Og er der noget bedre en en overraskelse i form af mere mayo? Svaret er nej.
Dernæst fik vi en servering af garnfanget Konbujime pighvar. JAH-bois går meget op i bæredygtig fiskeri og har måske/måske ikke allieret sig med Fiskerikajen (der var i hvert fald mange merch-huer med det grønne fiskelogo på restauranten den her aften). Fisken var serveret rå og med rå champignon i skiver og frisk tang. En meget delikat lille starter mundfuld, men også helt utrolig fersk med udelukkende rå elementer? Det skal man lige være til.
Sidste intro-servering var Gyutataki okseinderlår med yuzu ponzu og kewpie mayo på toppen, hvilket vi selvfølgelig endte med at slås over. Fine runde og ret tykke skiver, som man ægte skulle tygge på, og hvor man rigtig kunne smage, hvor god kvali kød, der var tale om. Delicious!
Som en slags mellemret kom der en lille tallerken Tsukemono på bordet. Det er syltede salte grøntsager, der fungerede fint som en lille palate cleanser. Men vi var lidt forvirrede, om det var en ægte servering eller ej, og tænkte faktisk også det ville have klædt både oksen og pighvaren. Men havde fået en flaske seriøst lækker vin på bordet, og her var det helt fantastisk med lidt pickles til.
Prøv toilettet!
De første retter havde afløst hinanden på sekundet – det fløj ind og ud med tallerkener, så da muligheden endelig bød sig, skulle pigerne her selvfølgelig tjekke toiletforholdene ud. Og halleluja for de japanske toi-traditioner, som de holder i hævd inde på Posh. Vi snakker varme i sædet, vi snakker automatisk skyl og rens, så man ikke skal røre ved en skid, og ja der var sågar en fjernbetjening. Den turde vi ikke prøve. Sørme om de ikke også har sørget for bind og superplus-tamponer (det er tanken der tæller)! Ingen slinger i toiletvalsen, det var faktisk en ægte posh oplevelse at gå derind.
Ingen ægte japansk middag uden tempura, og tilbage fra toi kom den helt frisk fra ønskebrønden. Længe siden vi har fået så god tempura i KBH, dejen var tynd og crisp til perfektion, og indeni var alt, lige som det skulle være. Det blev serveret med en lille citronskive, en skefuld yuzu, noget der lignede det reneste vintersne, men som bare var helt fint salt, og så en skål dashi on the side, der bare var en varm krammer af en suppedip. Der var mushy græskarslices, dejlig shroomy østershatte, perfekt moist jomfruhummerhaler og små ultratynde knasende shisoblade – kæmpe vinderservering, vi kunne sagtens have spist mere og skal klart bestille den igen næste gang.
Næste varme omgang var Tsutsumi Yaki, som er en japansk version af den franske papilotte, hvor fisk og tilbehør er bagt i en lille pakke, der holder på al juicy niceness. I pakken var der torsk med enoki svampe, porre og koji (en fermenterings svamp, som giver ekstra meget smag). Den ene piges servering havde fået lige i underkanten, lidt som om den stadig var levende, men i den anden pakke var der bare fuld skrue på fantastisk mør og dejlig tekstur. Svampene havde holdt teksturen, porren var smørblød at skære igennem. Der er et eller andet fantastisk lækkert ved at gafle dampende varm fisk ud af små papirpakker, lige stadiet over at spise med fingrene, og mere casual end plate service. Smukt var det ikke, men vi nød det uanset.
Endnu en omgang fisk kom på bordet – denne gang i dagens grillede version, og nu skulle vi have helleflynder. En meget simpel anretning med to sirlige daikon halvmåner ved siden af. Ingen forstyrrelser i smagen af grill udenpå og dampende varm fiskelykke indeni. Well done!
Sushieksplosion og hjemmelavet wasabi
Vi nåede endelig til sushi-delen af middagen, hurra! Heldigvis kunne vi uden problemer tage en chill pill og få de resterende retter serveret lidt langsommere. Gal de kunne arbejde hurtigt i det køkken! Tag den sene servering, venner, så I kan komme hele vejen rundt.
Først fik vi gunkan, som er en slags lille opretstående tang-cylinder med ris og fyld på toppen. Denne var med de smukkeste orange fiskeæg, der gav små salteksplosioner i munden, kæmpe fornøjelse at spise! Fik også en smuk servering maki med revet agurk og tun, samt nigiri på tun, hiramasa og sandart. Deres fisk skifter hver dag, så man får det bedste muligt, og der var styr på sagerne her. Intet bedre end når tænderne bider igennem et perfekt friskt og råt fiskeslice.
Pige 2 er lidt af en wasabi-snob, og kan nærmest gå i baglås over tubeversionen, fordi hun synes, det ikke ser appetitligt ud, selvom det måske egentlig smager, som det skal. Men kun det bedste er godt nok til Posh åbenbart, deres wasabi var virkelig noget udover det sædvanlige. Den havde forskellige grønne nuancer, masser af tekstur, sindssyg smagfuld og stærk, og den var literal crack til den i forvejen lækre sushi. Hun spurgte desperat efter deres leverandør, well, turns out den var så hjemmelavet, som den kan blive her i DK. De importerer wasabiroden (der ikke kan gro herhjemme) og river den selv. Big ups, det kunne man virkelig smage.
Ægte god afslutning
Tjeneren havde anbefalet at vi prøvede den friterede tofu fra kortet. Den var ikke på omakase menuen, men vi kender den som en klassiker på Gasværksvej. Den kom flyvende ind i en fin servering med dashi fond og lå som en lille fried goddess i midten med bonitoflager på toppen for ekstra flair. Stegt tofu kan være så åndssvagt lækkert, men du skal være hurtig med spisepindene, for den disintegrerer hurtigt! Det skete også her, så selvom den var silkeblød indeni, var det svært 100 % at fornemme crispen udenpå.
Vores anden a la carte-bestilling var japansk mushy kartoffelsalat med et smilende æg på toppen. Den blev serveret kold, og var lidt eddiket i det, og vi synes egentlig den smagte fint. Men den blegnede lidt i forhold til de andre retter.
Desserten var en yuzu sorbet som ligesom drinken til start var en bitter sag på tungen, men en frisk afslutning. En ultratynd dehydreret citronskive gjorde den elegant at kigge på, og det var faktisk en ægte god måde at afslutte middagen på, der havde været så fuld af smagsindtryk og konsistenser.
Men før vi bestilte en flaske vin mere, skulle vi også lige smage på sake kortet. Nu havde vi jo fået vin nok til at glemme, hvor galt det egentlig gik sidste gang. Men det ville jo være synd at lade vær, da Jah gik forrest i introduktionen af den japanske drik til københavneriet. Så skål i sake! Hvis I kan, så bed dem om at komme med den store flaske og hælde op. Det er en slags særproduktion, og det føles bare super flex, at der kommer noget i magnum-størrelse ned til bordet, ik?
Man må sige, der er begyndt at komme gang i Borgergade på restaurantfronten, og med Jahs smukke indre og dejlige mad spår vi dem en god fremtid. Hvis du er til høj kvalitet japansk mad på ordentlige råvarer, en kompetent og vidende tjenerstab og toiletter med varme i, er det bare at få reserveret bord. Vi kommer i hvert fald igen i det nye år.
Karakter: 9/10. Når vi sidder her og ser tilbage på middagen, får vi egentlig bare lyst til at tage af sted igen. Køkkenet har clearly høje ambitioner, og de bliver indfriet på alt fra tallerkener til indretning og upåklagelig service.
Pris: Omakase menuen kostede 450 per pige, tofu og kartoffelsalat var oveni (men man bliver mæt af menuen), drinks til 120 kroner per styk, og så kom vi til at drikke så meget vin, at vi smed kvitteringen ud med det samme. Underskudsbeviserne får pænt lov til at blive i 2023, mens vi rykker videre.
GODT NYTÅR!
