Tinus Drag Queen
Fotos: Rita Kuhlmann

Tinus er Danmarks førende drag queen: “Jeg vil hellere dø stolt, ægte og ærlig end leve som en bangebuks”

Tinus er drag queen, og hans garderobe fortæller en funklende succeshistorie. Men under de rhinstenbesatte kostumer er også fortællingen om en dreng, der var anderledes end de andre, og som altid søgte forældrenes anerkendelse uden at få den.


Folk kalder ham Tinus Tusindkunstner, fordi han mestrer så mange forskellige kunstarter, at man lige så godt kan opgive at tælle dem. Han kan lægge en blændende smokey eye. Sy eventyrlige balkjoler, som får Jane Austens romantiske bogverden til at blegne. Bygge sin lejlighed om til et mini-Moulin Rouge. Tegne skitser, lave fjerboaer ud af opvaskemaskineslager, danse og synge. Han hæklede sin første paryk, da han var 10 år.

Tinus er Danmarks førende drag queen, og med smukke kostumer og koreografier, burlesque-shows, underholdning og sketches lever han af at forføre sit publikum. Det har været hans levevej at ‘låne det kvindelige køn’ gennem de seneste 13 år, men i virkeligheden har livet som drag altid været ham. Allerede som barn stjal han pigernes tylskørter og gav improviserede optrædener som børnehavens sangstjerne, mens pædagoger og forældre kiggede måbende på.

“Jeg har altid elsket at klæde mig ud. Eller rettere klæde mig på. Jeg har altid været den tavse, kønne type, selvom der skete så meget mærkeligt inde i knolden på mig, der lå så langt fra samfundsnormen,” forklarer Tinus.

“Jeg kunne ikke udtrykke det med ord, men til gengæld kunne jeg udtrykke mig gennem udklædning, nej, påklædning. Det var min måde at fortælle på.”

Tinus Drag Queen Foto: Rita Kuhlmann
Go-to-outfittet. “Jeg har nemmere ved at føle mig som en kvinde, hvis kostumet er lækkert lavet og ekstravagant. Jeg kan ikke lide at føle, at jeg ‘snyder’. Det her er min go-to-kjole, som er inspireret af Søs fra ‘Far til Fire’, men i en fordansket version. Med denne kjole kunne jeg mærke, at jeg ramte ‘Tinus-snittet’. Derfor er jeg også i gang med at lave en ny kjole i samme stil i andre farver. “

Et kjoleliv

Nogle vil sige, at Tinus er et vaskeægte renæssancemenneske. Et hurtigt blik på hans kostumer kan få enhver skrædder til at dåne, og han mestrer en ‘winged eyeliner’ bedre end nogen makeupartist. Desuden har han – ene mand – stået for hele renoveringen af sin lejlighed. Senest har han bygget et studie til online-live-sessions og shows i sin stue i et forsøg på at skabe indtjening under corona, hvor alle hans bookinger er aflyste. Men under hans fejlfrie makeup og det store smil gemmer fortællingen om Tinus’ virkelighed sig. Og det er en virkelighed, der bygger på alt muligt andet end et lykkeligt fundament.

Vi befinder os i hans garderobe, som er fyldt til bristepunktet med gallakjoler og fjerbesatte hovedbeklædninger. Men roberne er mere end fejlfrit håndværk. I tøjet sidder følelserne, Tinus har gennemgået i sit unge, men begivenhedsrige liv, næsten som om han havde broderet brudstykker af minder ind i mønstrene på kjolerne. Hvert enkelt kostume i drag-garderoben udgør en brøkdel af Tinus’ historie, og tilsammen udfolder de en alternativ fortælling om et liv, som på godt og ondt har præget det menneske, Tinus er i dag. Garderoben er med tiden blevet større, vildere, smukkere og stoltere. I dag står den som beviset på, at den 33-årige mand lever i en verden, som ofte har været ham ubarmhjertig.

For nok var han allerde fra en tidlig alder et kreativt vidunderbarn, men hans barndom var ikke vidunderlig. Tværtimod. Hans far var albansk muslim, og hans mor var kristen dansker, og han blev til i en whiskybrandert i et telt i Skopje. I undfangelsen var han en fejltagelse og sidenhen en skuffelse.

“Min mor og far var der ikke til mine skoleforestillinger, selvom jeg altid havde hovedrollerne. De dukkede aldrig op. Hver gang jeg smækkede en dyne over en vasketøjssnor og lavede show for dem som barn, var de dybt uimponerede. Jeg kunne se skuffelsen i deres øjne. I dag, når publikum siger ‘wow’ og klapper, er det, som om jeg får en brøkdel af den kærlighed, mine forældre skulle have givet mig. Det føles så hjemligt og rart, at jeg kan imponere nogen,” siger Tinus.

“Men børn er programmeret til at please deres forældre. De opsøger forældrenes accept og respekt. Får du ikke den, vil der altid mangle noget i livet.”

Som en filmdiva fra 50’erne sidder han med de lange ben over kors, mens han sipper til en cola i et champagneglas. Han er lige blevet færdig med sin toilette. Han er iklædt en Marilyn Monroe’sk frisure, knaldrød løbestift på de voluminøse læber og en himmelblå kimono med et stort bælte i den smalle talje. Snakken om en svær barndom føles på én og samme tid aparte i forhold til de glamourøse omgivelser og fuldstændig passende til situationen.

Tinus Drag Queen Foto: Rita Kuhlmann
På vej til show. “Sådan her ser jeg typisk ud, når jeg skal afsted på arbejde. Iklædt en kimono og udstyret med min e-smøg, taske og drink begiver jeg mig ud i bilen, som er læsset med al min bagage.”

Tinus blev født som en fiasko for sine forældre, og det vil han altid forblive. I dag er begge forældre døde. Hverken moderen eller faderen nåede dertil, hvor de kunne acceptere ham som den, han er.

“Fordi jeg aldrig fik forløsning for den evige higen efter deres respekt, vil jeg altid søge efter den,” reflekterer han.

“Den positive side af det er, at det er en drivkraft for mig – jeg vil søge den anerkendelse alle mulige andre steder resten af mit liv. Jeg søger det i mit publikum, og derfor gør jeg mig hele tiden umage. Jeg vil være den bedste, dygtigste og vildeste scenekunstner. Den drivkraft kan man ikke lære på en skole eller købe for penge.”

Om Tinus

33 år og professionel drag queen. Hans fulde navn er Tinus de Schunard, men kendes blot som Tinus i sit professionelle virke. Han designer og syr selv alle sine kostumer, parykker og hovedbeklædninger, og hvor mange andre drags mimer til numrene, synger Tinus selv. Han er desuden tre gange blevet kåret som Danmarks bedste drag-kunstner. Læs mere på tinus.dk.

En evig kærlighedssøgen

Bag den grønne hoveddør i en almindelig lejlighedsbygning i det centrale Valby gemmer sig en mini-parallelverden. Det er her, Tinus er vokset op. I hans barndom var lejligheden lige så generisk indadtil, som provinsens rækker af parcelhuse er det udadtil, men Tinus har givet hjemmet en bordeaux makeover med romantisk tema.

Selvom de dårlige barndomsminder knytter sig til lejlighedens vægge, er der intet sted i verden, hvor Tinus føler sig mere hjemme. Derfor var han heller ikke det mindste i tvivl om, at han ville overtage stedet, da hans mor begik selvmord for 12 år siden. Hun tog sit liv i lejligheden, og faktisk foregik det her i garderoben, hvor vi sidder nu. Tinus er ikke rigtig påvirket af det mere. Det er efterhånden længe siden, at han erstattede de dystre fortidsminder med rhinsten og fjer, kjoler og parykker, smykker og pæne spejle.

“Jeg har fået gjort lejligheden til min egen. Man kan slette de dårlige minder ved at erstatte dem med nogle nye, der er gode. Vaske dårlig karma af væggene og tilføje positivt nyt,” forklarer han.

“Det kan man sagtens, hvis man vil det. Det er mange år siden, jeg holdt op med at tænke over det dårlige. Jeg har altid elsket lejligheden, selvom der måske ikke altid var den bedste stemning. Det er der nu. Hvis jeg ikke havde haft et sted som det her, hvor jeg kan lade op og føle mig tryg, tror jeg, at det havde påvirket min kunst og min væremåde,” siger han.

Tinus’ hjem kan bedst beskrives som en krydsning mellem et parisisk burlesque-teater og en antikvitetsbutik med små lysglimt af det senmoderne samfund; en mikrofon, et tørrestativ med jeans og t-shirts og en hoptimist i et massivt mahogni-vitrineskab. Selv beskriver Tinus sit hjem som visualiseringen af, hvordan han ser ud indeni: Et stort rod af flotte ting.

Tinus Drag Queen Foto: Rita Kuhlmann
Ambassadør for Dior. “Da Dior kontaktede mig for at spørge, om jeg ville være deres brandambassadør, takkede jeg ja med det samme og gik i gang med en ny kjole. Alle kjolens krystalperler og pailletter er håndsyet på, og derfor tog kjolen også næsten en måned at sy. Jeg bar kjolen, da Dior afholdt et show i København, og sidenhen har den hængt i min garderobe. Jeg synes, det er en kjole, som er den perfekte kombination af ‘rigtig kvinde’ og ‘en kunstner med noget på hjerte.'”

Generelt har Tinus nemmere ved at udtrykke sig med handlinger end med ord, og det kommer blandt andet af, at han stammer. Hans egen teori er, at der foregår så meget oppe i hovedet på ham, at hans mund ikke altid kan følge med.

“Det kommer i perioder. Nogle gange kan jeg slet ikke få et ord ud af munden, og det er virkelig ydmygende og ganske rædselsfuldt. Det er sådan et autoritetsfald på en mærkelig måde,” siger han.

“Men det er der ikke, når jeg optræder. Så snart jeg griber mikrofonen, er det væk.”

Inden for de senere år har han lært at acceptere sin stammen på dén måde, hvor han griner ad det, når det bliver slemt. Lidt ligesom folk med Tourettes gør, forklarer han. Men som barn var hans stammen utroligt hæmmende for hans liv og muligheder for at udtrykke sig ordentligt. Derfor sang han. Når man synger, stammer man nemlig ikke.

Sådan var hans ‘fejl’ med til at forme ham – og fremelske hans kærlighed for at stå på en scene og høste anerkendende blikke fra et publikum, som respekterer ham for det, han kan. Han fortæller blandt andet, at udgifterne til kostumer ganske ofte langt overstiger indtægterne på showet, han laver.

Økonomien bringer han tilbage i balance ved at skræddersy bikinier, primært for fitnesskvinder, som deltager i bikinifitness-konkurrencer. Selvom det potentielt kunne være en lukrativ forretning, går budgettet ofte kun lige op. Engang lavede han et show, som betalte 1.500 kroner – men kostede ham 30.000 kroner i stoffer, fjer og arbejdstid.

“Jeg giver altid folk meget mere, end de beder om eller betaler for. Jeg er en pleaser-røv ud over alle grænser,” siger han.

“Det handler alt sammen om en barndom uden harmoni. Det har afstedkommet, at jeg er blevet ham her, som søger folks respekt, accept og kærlighed. Jeg er glad, når jeg passer mit arbejde. Scenen er der, jeg føler mig tilpas.”

En ny normal

Op gennem Tinus’ barndoms- og teenageår plejede hans mor at kigge op og ned ad sin søns farverige tøjvalg, ryste på hovedet og med foragt i stemmen spørge ham: “Hvad vil de andre ikke tænke?”

“Når hun sagde sådan, tænkte jeg: Let’s give them something to talk about. Livet er overstået lige om lidt, og jeg kan ikke vente på, at andre mennesker lærer at vænne sig til en type som mig. Jeg er her og tager de tæsk, der kommer,” siger han.

Tinus Drag Queen Foto: Rita Kuhlmann
Verdens største fjerboa. “Denne fjerboa er en del af det mest omfattende kostumeprojekt, jeg hidtil har indledt mig på. Den er lavet til et show, som jeg fik 1.500 kroner for at lave, men som kostede mig 30.000 kroner at producere i materialer og arbejdstid. Fjerboaen er lavet af en slange til en opvaskemaskine, som jeg har lavet skåret i og bygget boaen op omkring. Den vejer et ondt år, men det er også verdens største fjerboa, som nu skal i Guinness World Records. Faktisk er den næsten dobbelt så stor som andenpladsen.”

“Jeg ser mig ikke som en del af et særskilt community eller en underlig niche. For mig er det her livet. Det her er min normal. Jeg kan da godt se, at det ikke ligner det, de andre gør, når jeg kigger ud ad vinduet, men ligesom alle andre er jeg en del af samfundet. Også selvom jeg kan lide at gå i lidt mere farverigt tøj.”

Siden hans egne forældre var utilstrækkelige, fandt Tinus andre veje til kærlighed. Han var tæt med sine bedsteforældre, da de levede, og desuden mødte han farverige mennesker i sin hverdag. Heriblandt det nygifte par, som boede i lejligheden lige ovenover. Manden var sexolog, kvinden var kostumedesigner, og de var et alletiders bohemepar, som Tinus kunne læne sig op ad i sine usikre ungdomsår. De var – og er – hans selvvalgte ‘sigøjnerforældre’, som stod klar til at lære ham at hvile i sin seksualitet og sine udtryksformer. I dag er han klar til at forklare og forsvare sin profession og seksualitet.

“Jeg havde engang en drøm, hvor jeg fik sat en kugle for panden af en mand, som sagde: “Du skal sige til mig nu, at du ikke er homo.” Så kiggede jeg ham i øjnene og sagde: “Det er jeg ikke.”  Da jeg vågnede, skammede jeg mig så meget over mig selv, fordi jeg ikke stod ved, hvem jeg er,” fortæller Tinus.

“Det gjorde, at jeg blev mig bevidst om kampen, og jeg udkæmper den med høj pande. Jeg dør for den, hvis det er det, det kræver. Det er der så mange før mig, der har gjort. Jeg vil hellere dø stolt, ægte og ærlig end leve som en bangebuks.”

Skræddersyet succes

Der er ingen tvivl om, at der endnu er lang vej til ligestilling af personer tilhørende LGBT+-segmentet, også i Danmark. I dag hyrer Tinus eksempelvis altid en chauffør, når han skal optræde. Han er blevet træt af at stå i sne, slud og regn med sine fjer, parykker og udstyr og praje taxaer, hvor chaufførerne rækker fuck og låser døren, når de ser, hvem de skal ud at køre med.

Tinus Drag Queen Foto: Rita Kuhlmann
Vinder-kjolen. “Jeg bruger stort set alle mine indtægter på mine kostumer. Jeg går ikke på kompromis med noget som helst. Kjolen her er lavet til Miss Draghouse, som jeg deltog i – og vandt – i 2016. I den konkurrence skiftede jeg kostume seks gange i mit ‘quick-change’ rokoko-show, mens jeg sang live, og dette var den sidste kjole, jeg bar. Det er meningen, den skal være helt eventyrlig. Kostumeskiftene skulle foregå så hurtigt, at lukningen er lavet med taskespænder i stedet for en lynlås. Kjolen har taget tre uger at lave, og så har jeg løbende arbejdet videre på den.”

Andre stiller bare spørgsmål. Nogle forudindtagede, andre nysgerrige. Tidligere var han villig til at ofre sit festlige humør for at sætte sig med en fordomsfuld fulderik i baren og uddanne vedkommende i almen tolerance. I dag er han blevet bedre til at bede sådanne folk søge viden andetsteds.

“Jeg blev kaldt homo længe før, jeg vidste, hvad det var, og jeg måtte opsøge viden, fordi jeg undrede mig: Er jeg det, når I siger det? Det har altid provokeret mig gevaldigt, at man ikke må udtrykke sig, som man vil,” siger Tinus.

“Jeg synes, at folk skal passe deres egen seksualitet. Det er dybt private forhold, som ikke rager alle mulige. Og hvorfor er det så vigtigt at give folk et label?”

I dag er Tinus’ garderobe fyldt til randen med alt det tøj, han kan lide. Kjoler, pelse, nålestribede skjorter, simple t-shirts og trøjer, dekorerede mundbind. Hans garderobe er fuld af skræddersyede sejre; trofæer i form af kjoler, der hver især fortæller historier om milepæle, han gennem sit liv har kunnet sætte flueben ved.

Der er ‘Marilyn-kjolen’ med rhinstene, som han havde på, da han friede til sin mand på scenen foran 30.000 tilskuere til Copenhagen Pride under et drag-show. Der er kjolen, som han syede, da Dior spurgte ham, om han ville være deres brand-ambassadør. Der er den eventyrlige barok-kjole med krinoline-skørt, som han var iført, da han vandt Danmarks største drag-konkurrence. Og så er der naturligvis den flaskegrønne fjerboa, som er verdens største og nu skal i Guinness World Records. Sådan kunne vi fortsætte med at gennemgå hans voksende walk-in-closet af personlige triumfer.

For forældrene var han en skuffelse, men Tinus tror på sig selv. Han vil fortælle sin historie, inspirere til rummelighed og skubbe til verden. En dag bliver han den danske RuPaul.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics