Storken kommer desværre ikke altid med barnet, når vi lige ønsker det, og Danmark har faktisk en kedelig verdensrekord i infertilitet. Mange kvinder i fertilitetsbehandling føler sig ensomme og stigmatiserede i deres ofte lange behandlingsforløb, og det går ikke, mener Tine Stampe.
Hun er vært på Heartbeats’ nye podcast, ‘Join the Pudding Club’, og er gået fra at arbejde i en medicinalvirksomhed og være ufrivillig barnløs til iværksætter (og mor), hvor hun laver kosttilskud til kvinder, der gerne vil højne deres chancer for at blive gravid.
Hvad er din baggrund for at arbejde med infertilitet?
”Jeg har altid været aktiv, taget mig godt af min krop og fysiske form, så da jeg blev udfordret på min fertilitet, kom det som et stort chok for mig. Efter min tredje abort var jeg fuldstændig ude af mig selv af smerte både fysisk og psykisk. Jeg husker særligt en aften, hvor jeg sad på det kolde køkkengulv med mit grådopløste ansigt i mine ligeså opløste hænder, og tænkte at nu måtte jeg simpelthen gøre noget anderledes. Jeg havde brug for selv at handle på nogle ting. Så fast besluttet gik jeg i gang med at udrede min krop. Jeg ved ikke, om det var mit arbejde i medicinalindustrien, der fik mig tro, at jeg kunne komme igennem bunker af kompleks forskning, men jeg kastede mig ud i det. Jeg snakkede med laboratoriet på arbejdet, med farmaceuter og med fertilitetslæger, og så satte jeg mig særligt meget ind i, hvad der ville være den optimale kost for mig. Og så blev jeg gravid og er i dag mor til to piger. Efter sådan en aha-oplevelse fik jeg bare et enormt stort behov for at dele min viden med andre kvinder i samme situation, så jeg startede min virksomhed La Roar Life Sience, som jeg i dag ejer sammen med min mand.”
I ‘La Roar Life Sience’ laver I kosttilskud til kvinder, som gerne vil være gravide. Hvordan blev din idé taget imod?
”Faktisk startede det hele lidt af sig selv med rådgivning til veninder og veninders veninder, men efter ganske kort tid havde jeg kvinder i røret, som jeg aldrig nogensinde havde mødt før. Kvinder, der måske ligesom jeg, havde haft en eller flere spontane aborter, ikke havde nogen cyklus eller egentlig bare gerne ville være gravide og søgte viden om deres kosttilskud. Det fik mine øjne op for, hvor meget verden har brug for mere viden, når det handler om vores fertilitet.”
Kosttilskud kan gøre noget for din fertilitet, men for mange par og singler skal der et langt forløb med fertilitetsbehandling til, før det lykkes at få et barn. Du har til podcasten interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om hans planer for det stigende antal behandlinger. Synes du, at staten tager fertilitetsproblemet alvorligt?
“Alle tal og statistikker går i den forkerte retning.” Sådan indledte Magnus Heunicke selv vores interview, da vi besøgte ham på hans kontor for nogle måneder siden, så han er meget bevidst om det. Sidste år ramte vi knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene i Danmark. Det synes jeg personligt er et ret voldsomt tal. Ud af behandlingerne kom der godt rundt regnet 5.000 børn. Er det en god succesrate? Ikke hvis du spørger mig. Og jeg tror ikke kun vejen frem er symptombehandling, en del af nøglen ligger i forarbejdet og forebyggelse. Et studie fra 2018 foretaget på Rigshospitalet viste, at ud af de i alt 2.000 unge og raske mænd, der deltog, havde 80 procent nedsat sædkvalitet. Og lige præcis med sædkvalitet ved vi, at der er meget, som manden selv kan gøre for at forbedre kvaliteten.”
Hvad mener du, der bør gøres fra statens side?
”Jeg mener klart, at vi bør sætte flere ressourcer ind på området, så det ikke kun er industrien, der forsker i behandlingsmetoder, men at vi også forsker i ganske almindelig folkesundhed med skarpt fokus på fertilitet. Jeg mener også, at de praktiserende læger bør klædes bedre på ude i klinikkerne i forhold til at håndtere et eller flere graviditetstab. De er jo ikke specialister i fertilitet, og det skal de selvfølgelig heller ikke være, men det er jo ikke en fodvorte eller halsbetændelse, man kommer ind med. Det er en knust drøm og et brændende ønske, og derfor bør der tages ekstra hånd om det langt tidligere, end vi gør i dag. Jeg mener også, vi bør oplyse og uddanne mere. Selvom vi ikke altid selv er skyld i vores infertilitet, så er der trods alt noget, vi selv kan gøre. Det ved vi fra forskningen. Vi skal ikke først gribe ind, når de tre spontane aborter er sket, som det gøres i dag. Det bør vi gøre allerede efter én ufrivillig abort, og det kunne faktisk gøres med ganske få virkemidler, eksempelvis en infomail i din e-boks a la: “Børn er små mirakler. Men hver 4. graviditet går til, og hver 3. kvinde oplever en spontan abort. Der er en del af den naturlige selektion. Her er 7 gode råd til dig og din fertilitet, samt det forløb du kan forvente ved en naturlig abort, en medicinsk abort eller en udskrabning. Her kan du søge hjælpe.””
Hvorfor tror du, at Danmark har verdensrekord i fertilitetsbehandlinger?
”I modsætning til mange andre lande, hvor det koster mange penge, er det i Danmark gratis at komme i fertilitetsbehandling og derfor også en mulighed for alle. Derudover ser vi flere solomødre end tidligere. Homoseksuelle par kan komme i fertilitetsbehandling, og vi ser i det hele taget en opblomstring i nye familiekonstellationer, særligt i Danmark, fordi det er muligt. Det alarmerende ved stigningen i fertilitetsbehandlinger, synes jeg, ligger i den stadig voksende gruppe af uforklarligt ufrivillige barnløse. Altså det at danske mænds sædkvalitet aldrig har været målt dårligere. At kvinder oplever flere spontane aborter, og mange ganske enkelt ikke får de børn, som de ønsker sig.”
Hvad burde der være mere fokus på?
”Meget tyder på, at det har noget med det miljø, vi befinder os i at gøre. Vi ved, at for højt BMI kan have negativ indflydelse på vores fertilitet, ligesom røg og alkohol også kan have negativ indvirkning. Vi ved også, at nogle næringsstoffer, eksempelvis zink, kan bidrage til vores normale frugtbarhed og reproduktion, og folsyre bidrager til udvikling af normal hjerne og rygmarv hos barnet i de allerførste uger af graviditeten. Det er svært at isolere tingenes indvirkning i kroppen fra hinanden, og den måske allermest afgørende faktor indenfor fertilitetsforskningen er, at du kan ikke tage patent på søvn, C-vitamin og motion. Derfor vil få medicinalvirksomheder satse på forkning i det. Så studierne skal finansieres af statskasserne selv, og pt. har de rigeligt at bruge deres penge på.”
Hvad oplever du, at det gør ved mennesker at være i fertilitetsbehandling?
”Det kan være meget forskelligt, hvordan vi reagerer på at være i fertilitetsbehandling. Jeg har aldrig hørt om nogen, der synes, at det var let eller bare fint nok. Derfor undrer det mig også, at vi ikke ser mere på de psykologiske aspekter i at være i fertilitetsbehandling. Man oplever det som at være et nummer i rækken, der skal have taget æg ud eller sat æg op. Men alle de store følelser som ensomhed, frygt, depression og angst – dem bliver vi sendt alene hjem med. Vi danskere er utroligt tillidsfulde overfor vores sundhedspersonale, og af god grund, og det er heller ikke den enkelte læge eller sygeplejerske, jeg peger finger af. Men mit indtryk er, at de gør alt i deres magt for at give den bedst mulige behandling. Jeg mener, det er rammerne, der trænger til at blive spændt efter.”
Følte du dig selv alene i dit eget forløb som ufrivillig barnløs?
”Ja, jeg følte mig sommetider meget alene og fremmedgjort overfor min egen krop. Jeg kunne ikke lide at sætte mig selv i centrum som hende, det var synd for, men på den anden side ville jeg faktisk også gerne dele min smerte. Ikke for medlidenhedens skyld, men for at vise hvor stærk jeg i virkeligheden også følte mig i min sorg. At jeg stadig magtede karriere, hjem og barn ved siden af. Du skal dælme ikke tage fejl af en kvinde i fertilitetsbehandling! Det kræver nosser at få det liv til at løbe rundt, bare vent til du møder Puddingsklubbens panel i podcasten.”
Delte du det med nogen?
”I starten delte jeg mine graviditeter med min familie, men det stoppede jeg med. Jeg kunne mærke, at særligt min mor blev meget ked af det på mine vegne, når graviditeten gik til – og helt ærligt, så kunne jeg ikke rumme mere sorg. Et af de steder, jeg havde sværest ved at dele min sorg, var ’sjovt’ nok et af de steder, jeg brugte det meste af min tid, nemlig på jobbet. Vi havde haft et par fyringsrunder og var ved at flytte en stor kosttilskudsproduktion fra Danmark til Italien. Som kvinde i fertilitetsbehandling er du ikke beskyttet på arbejdsmarkedet, medmindre du sygemelder dig, og jeg havde ikke lyst til at ryge ved næste fyringsrunde. Mine kollegaer viste sig at være fuldstændig fantastiske, og min arbejdsplads rummede mig, og jeg fik ovenikøbet den forfremmelse, jeg havde søgt. Jeg kan stadig blive helt rørt, når jeg tænker på deres omsorg, og det var en enorm befrielse for mig.”
Hvorfor har det været vigtigt for dig at lave en hel podcast om fertilitetsproblemer?
”Formålet er at bryde tabuet, oplyse og give kvinder og mænd konkrete bud på, hvad de kan gøre i forhold til deres fertilitet og alle de omkringliggende ting, som fertilitetsklinikkerne og samfundet forventer vi selv tager stilling til. Vores kost, vores sexliv, vores parforhold og sociale relationer. De brikker forsøger vi at samle for lytteren. Det er vigtigt, fordi det har store konsekvenser for det enkelte individ at være i fertilitetsbehandling, både som mand og kvinde. Den enkelte har brug for at blive set og mødt i sine op- og nedture. Det er samtidig en stigende samfundsproblematik, der hvert år koster samfundet millioner af kroner, tårer og knuste drømme. Det går ud over vores arbejdsliv og livskvalitet. Det danske sundhedspersonale arbejder i nærmest urimelige rammer for at møde mennesket i behandlingen”.
Lyt med hver onsdag, når der kommer nyt afsnit af podcasten ‘Join the Pudding Club’ med vært Tine Stampe.
Heartbeats gør opmærksomme på, at kosttilskud ikke må træde i stedet for sund og varieret kost. Læs Sundhedsstyrelsen guidelines her.
