Spørger man politikerne, hvad den danske velfærdsstat betyder for børns uddannelse, vil de sandsynligvis svare, at alle børn har lige og fri adgang til uddannelse i Danmark. Uanset hvem du er, kan du blive, hvad du vil.
Men under glansbillede-beskrivelserne, viser det sig, at velfærdsstaten ikke helt lever op til løfterne. Et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) og Københavns Universitet viser nemlig, at forældres uddannelsesmæssige baggrund i høj grad er med til at definere, hvilken vej i livet deres børn ender med at vælge. Faktisk betyder forældrenes uddannelsesvej lige så meget for deres børns uddannelsesvalg i dag som for 40-50 år siden.
Men betyder det i praksis, at akademikerens barn klarer sig bedre end den ufaglærtes barn?
“Ja, det gør det,” siger Rasmus Landersø. Han er forskningsleder i Rockwool Fondens Forskningsenhed og står bag det nye studie.
“I forhold til hvem, der får en lang uddannelse, og hvem, der får en kort, handler det om, hvilken baggrund man har og forældrenes uddannelse.”
Privilegier avler privilegier
Det nye studie tager udgangspunkt i den uddannelsesmæssige sociale arv hos børn født fra 1911-1987. En af konklusionerne, som forfatterne Rasmus Landersø og Kristian Karlson har kunnet slutte, er, at specielt børn fra ressourcestærke forældre klarer sig godt. Det er disse børn, der driver den stigning i uddannelse, som vi generelt ser i samfundet. Børn med mindre ressourcestærke forældre derimod forbliver, hvor de har været tidligere.
“Vi kan blandt andet se, at sammenhængen mellem børns færdigheder og forældrenes baggrund er den samme for børn født i 1958 og 1988. Det er på trods af, at der på de 30 år er sket mange ting i både samfundet og uddannelsessystemet,” siger han.
“Det rammer jo noget interessant i fortællingen om Danmark – for hvorfor ser vi ikke, at stigningen i uddannelse er drevet af alle børn, uagtet deres baggrund,” spørger Rasmus Landersø, før han selv besvarer spørgsmålet:
Han sammenligner problematikken med en sportskamp. Første halvleg udgøres af din skolegang, anden halvleg fløjtes i gang, når du kommer til din selvvalgte uddannelse. I anden halvleg, altså når du skal vælge uddannelse, har samfundet et princip om, at valget skal være frit og lige for alle. Men hvis du allerede er kommet håbløst bagud på point i første halvleg, bliver det svært at vinde kampen. Derimod har andre børn et meget bedre udgangspunkt for succes, hvis de har fået masser af point med sig fra start.
“Konsekvensen bliver jo, at børn med de bedste evner kommer fra ressourcestærke hjem. Eksempelvis får børn af de rigeste 5 procent over dobbelt så meget i SU som børn af de fattigste 5 procent – simpelthen fordi de er meget mere tilbøjelige til at tage videregående uddannelser,” forklarer Rasmus Landersø.
Ulige muligheder
Studiet viser os altså, at den sociale arv er en vigtig faktor, når det kommer til børn og uddannelse – og at dens betydning bestemt ikke er blevet mindre gennem de seneste årtier.
Dertil kommer, at uddannelse betyder mere og mere for, hvordan man ellers klarer sig i livet; din indkomst og beskæftigelse, dit helbred, og hvorvidt du kommer ud i kriminalitet. Lidt firkantet sagt er din chance for succes i livet altså højere på papiret, hvis du er veluddannet, og din risiko for fiasko ligeledes højere, hvis du ikke er.
Lægger man betydningen af social arv for uddannelsesvalg sammen med det faktum, at uddannelse har stigende betydning for alle andre parametre af livet, bliver resultatet, at uligheden i samfundet generelt stiger, forklarer Rasmus Landersø.
“Hvis du går ned ad gaden og ser på danskernes levestandard i forhold til eksempelvis i USA, er det to forskellige verdener. Det er i høj grad, fordi vi har stor omfordeling. Men når det kommer til de bagvedliggende mekanismer, tyder det på, at forskellene mellem vores to lande ikke er så forskellig igen,” siger han.
“Jeg synes, at det er tankevækkende. Jeg kan selv blive lidt overrasket over, hvor lidt de tiltag på uddannelsesområdet, vi har lavet, tilsyneladende har rykket.”
Fortælllingen lyder ellers, at det danske samfund er et fællesskab med lighed, muligheder og frihed – særligt når det kommer til uddannelse. Men er vi virkelig så frie, som vi tror? Ifølge Rasmus Landersø er det frie valg i hvert fald betinget af de point, vi har fået med i første halvleg af livet.
Fremtidens tag-selv-bord af uddannelser er frit for alle – men alligevel er bordet nemmere tilgængeligt for overklassens børn end underklassens.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️