‘Status’ med DR-vært Annika Wetterling: Jeg krummer stadig tæer over mit pinlige møde med Hugh Grant

Hvad er det første du læser hver dag?

De nyheder, der er tikket ind i løbet af natten og morgenen på min telefon. Jeg får blandt andet pushbeskeder fra Reuters, DR, Weekendavisen og fra det svenske nyhedsbureau Omni.

Hvad er din favorit avis?

På en normal arbejdsdag læser jeg mange forskellige aviser for at få et overblik over nyhedsbilledet, men jeg holder allermest af at læse min vinterbadeklubs nyhedsbrev. Der er næsten altid lidt god lokaldrama at følge der.

Hvad er den vigtigste bog du har læst?

Simone de Beauvoir ‘Det andet køn’.

Hvad gør du for at finde ro?

Jeg er så heldig at være flyttet tæt på vandet, så enten går jeg derned og hopper i havet, eller også går jeg en tur og kigger på bådene og havet. Det er der, jeg finder den ultimative ro.  

Hvad er din største last?

At jeg er dårlig til at gå i seng i ordentlig tid. Jeg har altid været dårlig til at lægge mig til at sove.

Hvad spiser du rigtig tit?

Toblerone. Helst kæmpe-udgaven. Den smager bare bedre og af skiferie og barndom.

Hvad har du lige hørt på Spotify?

Jeg har lige hørt en peruviansk DJ, som hedder Sofia Kourtesis, som spillede på Hotel Cecil for et par uger siden. Hun laver drømmende elektronisk musik og er virkelig god. 

Hvilken film vender du altid tilbage til?

Jeg elsker Wes Andersons film, og ‘The Life Aquatic with Steve Zissou’ er nok min favorit. Når jeg længes efter havet og et godt grin, vender jeg altid tilbage til den. Hans underspillede humor og alle hans karakterer er ekstremt gennemførte. 

Hvilken ting gør dit liv lettere?

Min elskede Omnium cykel. En Minimax. Den får mig så hurtigt igennem Københavns gader, og jeg har haft så absurd mange ting og mennesker på den, selvom det måske ikke er helt lovligt. 

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?

Nagieb Khaja har været mit forbillede, lige siden jeg begyndte at snuse til journalistik. Jeg beundrer hans idealisme og kompromisløshed i alt, han laver.

Hvor får man det bedste måltid i København?

Baka d’busk. Jeg har altid haft en god aften, når jeg har været der. De kæler virkelig for hele madoplevelsen, og stemningen er dejlig uhøjtidelig derinde. Deres retter er så smukke, og så er jeg stor tilhænger af, at man altid får et gratis vodka-shot til sidst. 

Hvor er dit yndlingssted i byen?

Udover min båd, som jeg ejer med en flok venner, er det Vester Vov Vov – Københavns hyggeligste lille biograf, hvor det føles som at tiden er gået lidt i stå. 

Hvad gør du for lidt?

Læser skønlitteratur. Jeg elsker at læse digte, men er virkelig dårlig til at sætte tid af til de helt lange romaner. 

Hvad er dit motto?

Jeg er et ret utålmodigt menneske, så jeg vender altid tilbage til ‘ting tager tid’. 

Hvilken podcast lytter du til?

Jeg har lige hørt ‘Bakspejl’ om staten Israels oprettelse. Virkelig god. 

Hvor er dit happy place på internettet?

Det er klart alle de meme-sider, jeg følger på Instagram. Jeg elsker at scrolle ned over meme-siderne. Min søster på 23 driller mig med det, for det er åbenbart meget boomer-agtigt. 

Hvad streamer du for tiden?

Jeg hoppede lidt sent på ‘Beef’, som jeg desværre har set til ende nu. Fantastisk serie! Men ellers går jeg bare og håber på en ny sæson af ‘Succession’, som jeg har fulgt slavisk og har haft en lille filmklub omkring hver mandag.

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?

Jeg havde det ret vildt over at se Jeremy Strong fra ‘Succession’ på en gåtur ved Tisvilde Strand. Men jeg lod ham være i fred. Heldigvis. For et par år siden mødte jeg Hugh Grant, og jeg krummer stadig tæer over det møde. Det var i Sverige, hvor jeg pludselig opdagede, at han spillede på en tennisbane ved siden af mig og min far. Min far var utroligt uimponeret, men jeg havde det bare sådan: ”Det er fucking Hugh Grant, det der, jeg bliver nødt til at sige et eller andet til ham”. Allerede der skulle jeg måske have stoppet mig selv. Men da jeg ser ham på vej væk fra tennisbanen, halvløber jeg efter ham og råber sådan lidt halvdesperat ‘excuse me’. Og så vender han sig rundt, på den mest Hugh Grant-agtige britiske måde og svarer ‘yeah?’, og så går det op for mig, at jeg ikke aner, hvad jeg skal sige til den her mand.

Det eneste jeg får fremstammet er: ‘ARE you Hugh Grant?’.

Tænk engang. Så mange år som journalist, og så var det det bedste jeg kunne komme op med. Vores samtale sluttede også der.

Hvad ville du ønske flere kendte til?

Airfryeren. Jeg synes ikke, vi har hørt nok om den.

Hvad var din seneste google-søgning?

Spilledatoerne for min venindes opsætning af ‘Momo og tidstyvene’ på Odense Teater, som er baseret på en børnebog om det tidstyveri, vi allesammen oplever i det her højhastighedssamfund. Den glæder jeg mig meget til at se. For den er ikke blevet mindre aktuel, siden Michael Ende skrev den i 1973.