Uffe Lorenzen
Morten Kjær/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Uffe Lorenzen om sit kulturforbrug: “Jeg synes, det er virkelig irriterende, at ni ud af ti køber den samme plade”

Dansk rockmusiks psykedeliske bannerfører, der for tiden er på turné med sit band Lydsyn, streamer stort set ikke og lytter ikke til podcast. Her fortæller Uffe Lorenzen os om sit happy place på internettet, og hvor man får det bedste måltid i byen.

Hvad er den seneste bog, du har læst?

‘Strøm’ af Gorm Henrik Rasmussen om hans egen ungdom i 80’erne. Men jeg går ofte i gang med en bog, og så mister jeg koncentrationen halvvejs. Jeg har også lige læst ‘Alletiders værtshuse på Christianshavn’ af Anders og Ove Bjørn Petersen, der handler om alle de værtshuse, der har været på Christianshavn gennem tiderne. 

Hvad gør du for at finde ro?

Åndedrætsøvelser. Det er jeg nødt til. At tage fem minutter til en time out hver dag. Jeg ligger bare på ryggen og trækker vejret langsomt. Men jeg kan også godt lide at gå i svømmehallen. Det gør jeg meget, for det er en måde at koble sindet fra på. Jeg kommer meget i den på Hillerødgade. Men faktisk synes jeg Frankrigsgade på Amager har den aller-hyggeligste svømmehal.  

Hvad ville du ønske flere kendte til?

Der er jo vinyler, ikke? Men den kamp er jo vundet, kan man sige. Nu har jeg arbejdet i en pladebutik i et stykke tid, og en ting, jeg har oplevet som ekstremt deprimerende, er, at ni ud af ti køber den samme plade. Og det synes jeg er virkelig irriterende, når der er så kæmpe et udvalg. Men det er problemet med alt kultur i virkeligheden, som jeg ser det. De fleste mennesker spiser bare det, der bliver serveret, og vores kulturliv bliver så konformt og kedeligt af det, fordi det skal tilfredstille de der ni ud af ti. Men ham der den tiende, ham den skøre, som har udforsket og forfinet sin smag, ham burde vi nok tale lidt mere med. Måske.

Hvad er din største last?

Jeg holdt op med at ryge for snart tre år siden. Den 21. juli  2020 besluttede jeg mig for, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle være en slave af det lortestof, som intet godt gør for mig. Det gør mig syg og giver mig alle mulige problemer. Så i ren trods holdt jeg op. Kold tyrker fra den ene dag til den anden. Jeg synes, det er ufatteligt, at det er tilladt. Vi forbyder alt muligt. Pot er jo vand ved siden af, ikke? Og alkohol er jo virkelig skadeligt. De stoffer, jeg har taget mest skade af, er de lovlige. Jeg tror, jeg havde haft det meget bedre nu i min alder og i mit liv, hvis jeg havde taget nogle flere af de ulovlige stoffer og lidt færre af de lovlige.

Jeg har haft en periode, hvor jeg ikke har drukket, men jeg er nødt til at prøve at drikke med måde. Det er nyt for mig i mit liv at gøre ting med måde, fordi jeg har altid haft et problem med fylde på. Uanset om det var flødeskumskager eller slik, ikke? Jo mere, jo bedre. Men nu prøver jeg at leve på en ny måde. Det er en udfordring, men man lærer noget nyt om sig selv. 

Hvilket band har du dyrket mest i dit liv?

Der er mange, men Dead Moon er et af dem. Et band, hvor to ud af tre desværre er døde. Jeg så dem første gang på Loppen i 1991 sammen med 20-30 andre mennesker. Folk sad ned, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg var der bare, fordi forsangeren Fred Cole havde et band i 60’erne, der hed Lollipop Shoppe, som jeg var ret vild med. Efter koncerten gik jeg direkte ud og købte deres plader, og så har jeg set dem 10-12 gange siden da. 

Hvad er din favorit avis?

Hus Forbi. Det er stort set den eneste avis, jeg læser. Aviser interesserer mig ikke så meget, for det er meget sådan noget clickbait, og så skal man betale for at læse det, så jeg gider ikke læse aviser mere. Jeg synes, nyhedsdækningen er kedelig og konform, og jeg får ikke noget ud af det, lige meget om det er tv eller aviser. Alle massemedierne gør sig skyldige i det samme med at plapre løs. Man skal levere tomhjernet underholdning fremfor at fortælle historierne. 

Hvilken ting gør dit liv lettere?

Min cykel. Men nogle gange kan jeg også godt lide at lade den stå og så tage benene i stedet for. Jeg går mange ture i kvarterer, hvor jeg ikke har været og tænker på, hvordan det mon så ud i 80’erne, og hvilke butikker der var. Jeg ved ikke, hvorfor. Men det er jo en eller anden form for en besættelse. Jeg tror også, det forklarer min måde at lave musik på. Jeg er ikke interesseret i musik, der bliver lavet lige nu. Det er nok en eller anden form for autisme, men jeg kan bedst lide, at tingene er, som de plejer.

Hvor får man det bedste måltid?

Jeg elsker at gå ud og spise, og jeg går tit ud og spiser. Mange dage om ugen. I hvert fald en gang om dagen. Kate’s Joint på Blågårdsgade, som har ligget der siden 1984, laver noget godt indisk mad, der er simpel og ærlig. Og billig. Det foretrækker jeg. Jeg kan også godt lide Bar Pasta på Griffenfeldsgade og Sasaa, der er en afrikaner, som jeg synes er helt fantastisk. På Jagtvej ligger der en græsk taverna, der hedder Kreta, som jeg synes kan noget. Det er en tidslomme, og grækerne siger selv, at det er den eneste restaurant, der har en autentisk stemning. Det er ikke fancy mad. Jeg hader sådan noget Noma-pis. Madkunst, hold nu kæft. Der er folk, der sulter. 

Jeg prøvede det der Diamond Slice pizza til 85 kroner forleden, og det smagte af snobrød. Folk snakker om den bedste pizza i byen, men jeg forstår det ikke. 

Hvad er dit yndlingssted i byen?

Blågårds Plads er et af dem. Man følger årstidernes gang der, og jeg kan godt lide, at der er skygge, når der er rigtig varmt. Der er lidt Barcalona over den, og den bliver brugt af de lokale. Man hører om, hvem der er døde, hvem der er blevet begravet, og hvem der har født og skiftet job. Hvem der er holdt op med at drikke, og hvem der drikker for meget fra de folk, der kommer her dagligt. Det er en måde at følge med i det lokale liv. 

Hvilken podcast lytter du til?

Jeg kan ikke komme i tanke om noget specifikt. Men jeg har lige hentet en biblioteks-app, så jeg kan lytte til lydbøger. 

Hvor er dit happy place på internettet?

Discogs. Jeg er jo pladesamler og nørd, så jeg kan godt lide at arkivere og have styr på mine ting. Det er et sted, jeg kobler af og er happy, men jeg føler også, jeg er lidt en slave af det. Jeg har prøvet at vågne med tømmermænd og tænke “åh nej, hvad har jeg nu gjort?”, og finder så ud af, at jeg har købt en eller anden dyr plade. 

Hvem gør internettet til et bedre sted for dig? 

Jeg bruger alt for meget tid på internettet, ligesom alle andre. Og jeg længes efter en modbevægelse, der siger, “fuck jer og jeres virtuelle pis”. Den skal jo komme fra de unge, hvis den skal batte. Det nytter ikke, at der sidder sådan nogle 60-årige og bander over deres MitId. Men jeg tror, verden ville være et bedre sted, hvis vi droppede internettet helt. Det gør os bare mere stressede og ulykkelige. 

Hvad streamer du for tiden?

Ikke noget. Efter lockdown fik jeg overload af at se serier og film. Der er ikke noget, der imponerer mig. Måske ‘Black Mirror’, jeg tror der er en ny sæson. 

Hvilken film bliver du ved med at se igen og igen?

Forleden genså jeg ‘Donnie Darko’, som var sådan en film for mig. Men den foregår jo for 40 år siden, og det var virkelig en besynderlig oplevelse at se den. Jeg synes ikke, den var så fantastisk, som jeg huskede den. Ellers er jeg vild med de store film fra min generation – The Big Lebowski, Pulp Fiction og Fight Club. Men i virkeligheden har jeg det med film som med musik, vi kunne godt stoppe med at lave nye film og serier og så bare se alt det, der er lavet. 

Hvad skal du spise den kommende tid?

Min mors sommersalat. Det er en sønderjysk udgave med rygeost, radiser, agurker og masser af purløg. Der findes en mayonæsificeret udgave hos slagteren, men den er ikke god. Man skal lave den selv og spise den direkte på rugbrød.

Hvordan spenderer du helst en lørdag?

Lige for tiden er det sådan noget med at sidde i en bil med Lydsyn og være på vej fra den ene danske by til den anden. Sammen med de samme fem mennesker, som jeg er dødtrætte af, haha. Det er jo mit liv, kan man sige. Jeg er jo havnet et sted, hvor jeg egentlig har et rart og godt liv, sålænge jeg bare får lov at spille de der 25-30 koncerter om året. Så hænger det sammen for mig. Og på det punkt er jeg jo dødprivilegeret. 

Find mere om
Footer graphics