Vagter bag panserglas og bolsjeskåle med kondomer
Radio & podcast
menu-close

Sociale boliger til unge, udsatte LGBTQ-personer i New York: Vagter bag panserglas og bolsjeskåle med kondomer

28. november 2018 |

I USA er det at være LGBTQ stadig så kontroversielt, at en del ender på gaden, når de springer ud. Et boliginitiativ prøver at stoppe derouten med hjemløshed, misbrug, psykiske problemer og arbejdsløshed blandt unge LGBTQ-personer i New York.

Freelancejournalist, som er optaget af at udforske nære og fjerne miljøer, og mennesker, som kan inspirere eller forarge.

Foto: Sharon McCutcheon/Unsplash

Sangerinden Cyndi Lauper dedikerede popsangen ’True Colors’ til sin bedste ven. Han var homoseksuel og døde af aids. Nu er den pophistoriske, vigtige sangtitel skåret ind i en stor plade af bronze og hænger i haven hos ’True Colors Residence’, et socialt boligprojekt i New York.

Den legendariske sangtitel er forvandlet til et hjem for unge, amerikanske LGBTQ-personer, der på grund af deres seksuelle orientering er blevet vendt ryggen af deres nærmeste og smidt ud hjemmefra.

Cyndi Lauper står bag True Colors Foundation, som støtter hjemmet for sårbare, unge LGBTQ-personer, og det er en af hendes mærkesager, som hun støtter finansielt, ligesom hun optrådte ved husets åbning.

Det er et sikkert hjem for hjemløse LGBTQ-personer med 30 små lejligheder. Boligerne er tiltænkt New Yorks mange unge LGBTQ-personer med sociale, misbrugs- eller psykiske problemer.

Støtte fra staten

Jeg bliver lukket ind i et lille gab mellem to døre med store låse. En vagt bag en rude spørger mig, hvem jeg skal tale med. Kort efter bliver døren låst op, og jeg får adgang til True Colors på Manhattan i New York.

”Beboerne skal kunne føle sig trygge her, og det er vigtigt, der er vagter, som kan tilkalde hjælp i døgnets 24 timer, hvis nogen får brug for hjælp eller støtte,” siger Jeannette K. Ruffins, der er administrerende direktør hos True Colors.

I de næsten kliniske hvidmalede fællesarealer er bolsjerne i skålene byttet ud med kondomer i plastikemballage, og der hænger kunst i kulørte farver på væggene, som er kreeret af beboerne i samarbejde med frivillige kunstnere.

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Alle mænd lider dybest set af livslang kussemisundelse

Her bor unge LGBTQ-personer med støtte fra staten. Huslejen varierer og fastsættes som 30 procent af beboerens månedlige indtægt. Altså et helt andet prisniveau end normen på Manhattan. Konceptet er dermed New Yorks svar på ungdomsbolig-tanken, da beboerne er 18-24 år.

Beboerne bliver opdelt i tre kategorier. Dem, der kun er hjemløse, dem, der er hjemløse med et misbrug og dem, der er hjemløse med en fysisk eller psykisk lidelse – alle tre kategorier prioriteres, og håbet er, at de unge max bor der fire-fem år, før de er klar til at flytte i egen bolig.

Ansatte med erfaringer

De er tre ansatte i huset. Mildred Ramirez er socialrådgiver og programansvarlig, Patrick Griffis er terapeut, Gabriel Hooghuis er livsstilscoach og derudover Jeannette K. Ruffins, der er administrerende direktør.

Mildred er homoseksuel, og Gabriel er transkønnet mand.

”Skal jeg fortælle dig sandheden? Jeg sprang først ud i februar. Jeg kunne fortælle det til min familie, men det villle være med den konsekvens at skulle flytte på gaden. Det skete for mine venner. Jeg så det. Jeg har levet et dobbeltliv hele mit liv, for jeg var ikke klar til at miste min familie. Derfor synes jeg, man skal give unge muligheden for at være, hvem de er,” siger Mildred.

Jeg spørger hende, hvor gammel hun er:

”Det fortæller jeg dig senere. Jeg er meget gammel,” siger hun og griner højt.

Jeg skyder hende til at være i 20’erne, ligesom jeg selv er. Jeg tænker, det må være lang tid at skjule sit virkelige jeg for sine nærmeste.

True Colors-bygningen på Manhattan

Gabriel er transkønnet mand. Han hjælper beboerne med at leve et mere frit liv, giver gode råd til at ordne vasketøj, gøre rent i lejlighederne og søge jobs.

Han sprang ud som den første på hans college i 2010.

”Det betød ingenting for nogen. Skolen støttede det – men i nyhederene snakkede de om selvmord blandt LGBTQ-personer. Jeg var så ked af, at min historie var undtagelsen,” siger Gabriel.

Han forklarer, at mange af beboerne er i overlevelses-mode. Han kan ikke hjælpe dem med at overleve, men med at leve. Derfor arrangerer han barbeque, pingpong-turneringer, maleraftener, thanksgiving-middage og andre hyggelige ting.

”De skal vide, at det er OK at have det sjovt. De skal ikke altid være på vagt. Når de ankommer, har de typisk bare skulle overleve i lang tid,” siger Gabriel.

”Men når de ikke skal løbe rundt efter et trygt sted at sove længere, er der plads til de andre tanker. Tankerne om forældrene, der ikke vil dem, angstanfaldene, og det er overvældende, så vi har en terapeut, der hjælper. De har løbet i så lang tid, og nu er der plads til at tage sig af sig selv,” siger Mildred.

Vi kalder dem det navn, de gerne vil kaldes

Ifølge True Colors er 40 procent af alle unge hjemløse i New York LGBTQ-personer. De er hjemløse, fordi deres familie ikke accepterer deres seksualitet. Det virker skørt i 2018, men selvom noget generelt er accepteret og nærmest normalt i samfundet, så ser forældrenes generation anderledes på det. Tit er det nemmere at bibeholde familieforholdet, hvis man måske ikke bor sammen, for så kan man bedre tale om det. Derfor bliver mange unge hjemløse, når de springer ud.

LÆS OGSÅ: Sexede ‘Handmaid’s Tale’-kostumer er det mest uhyggelige, du kommer til at se i dag

Men det er farligt at leve på gaden i New York. Tag over hovedet er en ret i New York – ikke et hjem – men et midlertidigt sted at bo som et herberg. Men det kan være hårdt for en 18-årig i på et herberg med voksne, der ikke forstår deres seksuelle præferencer eller kønsidentitet.

Jeannette forklarer, at det samtidig kan være svært at få det offentlige personale til at respektere det navn, og køn du bruger. New York er på mange måder progressive, men der er også mangler.

”Det går ikke, at transkønnede kvinder bliver placeret i herberg for mænd. De har brug for at være i et støttende miljø. Vi adresserer dem med de navne og de køn, som de vil kaldes, og vi forstår deres udfordringer. De skal ikke forklare sig igen og igen, så vi kan i stedet for fokusere på de andre problemer, som de kan have, som at begynde på en uddannelse eller finde et job,” siger Gabriel.

Ser verden i farver

Efter et ophold på mellem nogle måneder eller nogle år, finder beboerne sig selv. Når de først ankommer, vil de tit bare sove, men derefter er de parate til at bevæge sig i en retning. De begynder at se sig selv som gode nok og går ud i verden og tror på fremtiden.

”Der er mange sommerfuglehistorier her – og beskrivelser af, hvordan beboerne pludselig ser verden i farver. De har bare haft brug for at ligge trygt i en puppe og finde dem selv,” siger Mildred.

LÆS OGSÅ: Woke: Udtrykket der definerer den unge, politiskbevidste internetgeneration

”Jeg håber, der kommer et tidspunkt, hvor man ikke har en spring-ud-historie mere,” siger Gabriel.

Lige inden jeg går ud ad den tunge låste dør igen, kommer Mildred hen til mig. Hun viser mig indersiden af sin håndflade, hvor hun har skrevet sin alder. 46.

Det var altså ikke bare en ung pige, der har gemt sig i sine teenageår – men en voksen kvinde, der har gemt sig det meste af sit voksne liv. Kollegaen tager om hende, og de griner.

Birgitte Kongsgaard

Freelancejournalist, som er optaget af at udforske nære og fjerne miljøer, og mennesker, som kan inspirere eller forarge.