Mizz Privileze er ikke den typiske drag queen. Hun betegner sig selv som Københavns normkritiske drag queen, og med sit karismatiske overskæg udfordrer hun traditionelle forestillinger om både køn, og hvad det vil sige at være en drag queen.
Bag Mizz Privileze har vi 25-årige Michael Bjerring. Til daglig læser han til folkeskolelærer, og så arbejder han som koordinator hos Sex og Samfund. Han startede med at lave drag i marts 2018, både fordi der skulle ske noget nyt, men også som en aktivistisk reaktion på den politiske udvikling og debat i Danmark og verden i øvrigt. Navnet Mizz Privileze refererer til alle de privilegier, som Michael Bjerring mener, at han mister, når han som ciskønnet, hvid mand går fra Michael Bjerring til Mizz Privileze.
”Når jeg planlægger et drag-nummer, så har jeg nogle kriterier til mig selv. Det skal være underholdende og sjovt. Det synes jeg som udgangspunkt, at et godt drag-nummer skal være. Men hvis du kommer til et af mine shows, vil du opdage, at der også altid er et budskab. Jeg vil aldrig stå og spille en sang, uden at der er en dybere mening”, fortæller Michael Bjerring, der eksempelvis har brugt Britney Spears-sangen ‘Toxic’ til en performance om begrebet ‘toxic masculinity’.
En kombination af feminint og maskulint
Noget af det, der gør Mizz Privileze anderledes fra de drag queens, som man f.eks. ser optræde i programmer som ‘RuPauls Drag Race‘, er legen med køn samt forventningerne til, hvad det i det hele taget vil sige at være en drag queen. I mediebilledet ser man ofte drags, der er med til at reproducere en bestemt form for kvinde, typisk med en flot timeglasfigur, super feminin og uden hår andre steder end på hovedet.
Her går Michael Bjerring en anden vej. Ikke fordi drags’ne fra ‘RuPauls Drag Race’ gør noget forkert, men fordi han vil noget andet.
”Det normkritiske kommer særlig tydeligt til udtryk ved, at jeg f.eks. både har hår under armene og skæg, samtidigt med at jeg har langt hår og lashes på. Jeg er en kombination af det feminine og det maskuline. På den måde er jeg også kritisk overfor forventningerne til, hvordan en kvinde skal se ud,” fortæller Michael Bjerring, der har mødt mange kvinder, der roser ham for sine armhulehår, da de heller ikke barberer deres.
Netop overskægget har Michael Bjerring fået rigtig mange forskellige reaktioner på, men han oplever også, at lige netop hans drag-form inviterer til en dialog om køn og seksualitet.
Ud til hr og fru Danmark
Mizz Privileze har en klar ambition. Hun skal ud til hele Danmarks befolkning. Det er den eneste måde, hun kan rykke ved forældede forestillinger om køn og seksualitet og vise, at mænd sagtens kan gå med både kjole og makeup.
”Hvis jeg kan komme ud til et endnu større publikum, kan jeg rykke mere. Min ambition er at komme ud til hr og fru Danmark med min drag. Den brede befolkning har brug for at se sådan en type som mig. De har brug for at kunne blive underholdt og provokeret af det, jeg laver. Og så ville jeg da ønske, da jeg selv var ung og sad og så tv, at man på mainstreamkanalerne kunne opleve følelsen af at blive repræsenteret. Der er mange, der ikke kommer på Gay Copenhagen (københavnsk LGBT+-klub) og ser drags,” fortæller Michael Bjerring, der selv er vokset op i Aalborg, hvor det var svært som ung, homoseksuel at finde rollemodeller at spejle sig i.
Behovet for normkritik
Den politiske udvikling de senere år har givet Michael Bjerring blod på tanden. Efter en årrække hvor mange lande ellers gik i en mere progressiv og LGBT+-venlig retning, ændrede det sig. Nu bliver der visse steder i verden igen stillet spørgsmålstegn ved hårdt tilkæmpede rettigheder, såsom transpersoner der ikke længere kan tjene ved militæret i USA, og en nyvalgt præsident i Brasilien der ved en tidligere lejlighed har betegnet sig selv som stolt homofob.
”Men vi skal ikke tolereres. Vi skal derimod udrydde den norm, der gør, at vi står udenfor. Vi skal slette grænserne mellem dem, der har magten til at bestemme, hvad og hvem der er okay eller ej, og dem der ikke har. Jeg har 3-4 forskellige venner, der for nylig er blevet slået ned her i Danmark, kun fordi de skiller sig ud,” fortæller Michael Bjerring, der også nævner diskriminationen af transpersoner i sundhedsvæsenet som en vigtig problemstilling.
Netop derfor arrangerer Michael Bjerring demonstrationer, udstiller toppolitikere som Pia Kjærsgaards homofobiske udtalelser og insisterer på dialogen, når han møder mennesker, der bliver provokeret over ham og hans dragstil.
”Når jeg møder mennesker, der eksempelvis siger: “Du er jo ikke en rigtig mand”, så stiller jeg altid modspørgsmål. Jeg stiller spørgsmål som: “Hvorfor provokerer det dig egentlig, at en mand går i kjole”? Det tror jeg rykker diskussion langt mere end langhårede, akademiske termer,” siger Michael Bjerring, der også har skrevet til Pia Kjærsgaard og spurgt hende, hvorfor hun bliver så provokeret af mængden af ’bøsse, drag og gejl’ i Eurovision Song Contest. Han har endnu ikke hørt tilbage fra hende.
Generelt er Michael Bjerring meget optaget af, at vi alle kan være vores autentiske selv – uanset om det er som folkeskolelærer i klasselokalet eller på Instagram. For det betyder, at andre får nogen at spejle sig i. Så kan det godt være, at man bor i en lille by, hvor man skiller sig meget ud, men man skal ikke længere væk end Instagram for at finde andre, der minder om en selv.
Og så er vi tilbage ved Priden. For Priden handler netop om at kæmpe for alles ret til at være deres autentiske selv. Priden er nemlig først og fremmest en politisk demonstration.
