Det er faldet Twitter og Jennifer Lopez’ fans for brystet, at Jenny from the Block i forbindelse med sit ægteskab med hendes genfundne ungdomskæreste, Ben Affleck, har skiftet til hans efternavn og derfor nu hedder Jennifer Lynn Affleck i sit pas. Hendes kunstnernavn er dog uændret.
Navneskiftet har medført, at kvinden, der egentlig mest bliver kaldt J.Lo, bliver beskyldt for at være både antifeministisk og underdanig.
“For mig føles det, at en kvinde tager sin mands efternavn, som en form for underkastelse. Det er en handling, der ikke siger ‘vi hører sammen’, men snarere ‘jeg tilhører ham’. Og på dette kritiske tidspunkt for amerikansk feminisme føles det særlig deprimerende, at en kvinde som Jennifer Lopez ændrer sit navn”, skrev forfatteren Jennifer Weiner i New York Times.
Det er alligevel vildt efter en lang karriere i film og musik, som har handlet ikke så lidt om empowerment af kvinder at blive dømt ude for en frivillig og forelsket handling. What’s in a name, som der spørges i Romeo og Julie, og navnet betyder åbentbart stadig en del. Jennifer Lopez selv forsvarer sig med, at:
“Mit juridiske navn vil være fru Affleck, fordi vi er sammen. Vi er mand og kone. Det er jeg stolt af,” i et stort interview i denne måneds Vogue og siger også at: “Det er tradition og romantik, and maybe I’m just that kind of girl.”
Altså ganske udramatisk en voksen kvinde, der med sit fjerde ægteskab ønsker at knytte sit navn til sin mand.
Vi ved naturligvis alle, at kvinder gennem historien har levet et undertrykt og ufrit liv, og i visse dele af verden desværre stadig gør det. At især ægteskabet og mandens ejerfølelse over kvinden har været et levevilkår for alt for mange kvinder.
Men der er vel ikke nogen, der er i tvivl om, at Jennifer Lopez er en kvinde i sin egen ret, med en gigantisk karriere bag sig og foran sig, egen formue, egen vilje og egne drømme? Derfor er det en totalt fejlslagen kritik.
Feminisme handler netop om retten til at vælge. Hvis J.Lo vil hedde Princess Consuela Bananahammock ligesom Phoebe i en elsket episode af ‘Friends’, så skal hun bare køre på. Det er hendes ret.
Frihed og ligestilling handler ikke om, at vi alle skal træffe de samme valg, men om at vi har netop valget i vores liv og lyst. Og det er da spændende i en tid, hvor alverdens feminister kæmper for nonbinære og transpersoners ret til at hedde og bruge de pronominer, som de nu har lyst til, skal slå en voksen kvinde på 53 år i hovedet med hendes ufeministiske og umoderne navn.
Men vi lever i fejlfindernes årti, hvor der ingen grænser er for, hvad folk skal kritiseres for på nettet. Tænk, hvis vi kunne møde hinanden med omsorg, forståelse og tolerance i stedet for at tæve hinanden med wokeisme, gatekeeping og politisk korrekthed.
Så for at opsummere: Hvis du ikke har lyst til at tage din ægtefælles navn, så lad være. Punktum.
