Det er ferietid. Børn og skolelærere har fri i op til seks uger. Vi andre lønmodtagere noget mindre. Men for de fleste gælder det, at vi er mere sammen med vores partner, vores børn og vores familie i øvrigt.
Så det er altså nu, i sommerferien, at det hele skal forløses. Alt det sammensparede hverdagsstress, de afbrudte samtaler, det manglende nærvær og den trælse trummerum fra første halvdel af året skal indhentes. NU skal vi blive lykkelige, bage insta-smukke rabarbertærter i bare tæer, spille matador i timevis med ungerne, kysse hinandens fregner og elske under stjernerne som nyforelskede, glade hundehvalpe.
Og det lykkes da helt sikkert for nogen. Men absolut ikke for mange andre. Det er en gammelkendt sandhed, at post-sommerferien er højsæson for skilsmisser, fordi vi opdagede, at det hele ikke bare vupti blev lykkeligt igen, fordi vi holdt fri sammen.
Agurketid & skilsmissesæson
Denne sommer kører flere af de store medier tema på skilsmisse, parforhold og kærlighed i krise. Det er nemlig agurketid. Det lyder måske frækt i en par-kontekst, men betyder blot, at avisredaktionerne i god tid har planlagt store artikelserier, sådan at der er noget at bringe, mens alle de voksne journalister er på ferie, og praktikanterne, vikarerne og freelancerne passer butikken.
Politiken bringer nærmest dagligt læser-parterapi, tilsat reportager fra Tinder og tips fra parterapeuter til at redde et kriseramt ægteskab, mens Radio100FM har ‘Sex om Dagen’-tema om sex og singleliv, og Weekendavisen kører intellektuel sommerserie om skilsmisse. De nye skilsmisseregler debatteres i andre medier, og det er kommet frem, at flere kommuner nu tilbyder gratis parterapi til kriseramte borgere.
Jeg må indrømme, at så længe der ligger fødende kvinder på hospitalsgangene og sidder flygtningebørn på fængselslignende institutioner rundt om i landet, så er det liiige Big Mother-agtigt nok til min smag, at velfærdsstaten nu skal betale for parterapi, når Carsten og Bettina kæmper med deres sexliv og/eller kommunikation og tillids-issues. Det må være noget, som voksne mennesker selv kan finde ud af. Både at træffe afgørelse om og at finde penge i deres fællesøkonomi til.
Men der er efterhånden en meget stor business derude af terapeuter, coaches, sexologer og psykologer, der står klar til at hjælpe par i krise. Senest modtog jeg en pressemeddelelse fra en psykologvirksomhed, der tilbyder et sommerabonnement, hvor man kan tage en parterapeut med på ferien. Altså man kan skrive beskeder med en terapeut, mens man sidder på Kreta og er sure på hinanden. Man kan både købe en ’forebyggelsespakke’ og en ’akut videopakke’ på en krypteret forbindelse. Det er helt sikkert godt for nogen, og det er ikke for at sige noget grimt om parterapi, for det er helt sikkert en god løsning for rigtig mange par. Men ligefrem at gøre det til et tema for sommerferien? Det lyder satme usexet.
Selvfølgelig er det grundlæggende noget lort at blive skilt. Jeg er selv blevet skilt engang, og det gjorde virkelig ondt. Men det er altså også ret tit noget lort ikke at blive skilt. At gå og køre hinanden ned under gulvbrædderne. At have børn der træder ind i en klam, hadefuld, indelukket tavshed af foragt og vrede derhjemme. At køre hemmelige affærer fordi ens sexliv døde engang i midt-nullerne. At lade sig nøje og leve sammen ’for børnenes skyld’. At blive ensom i en forestillet tosomhed.
Nej, fy for fanden. Så hellere hive plastret af og gå fra hinanden. Desuden kæmper danskerne faktisk som aldrig før for at redde deres parforhold, og skilsmissestatistikken er nedadgående for første gange i mange år.
Jeg er ikke fan af skyld og skam, heller ikke når det kommer til brudte parforhold, så her kommer en lille håndsrækning til de mange par, der er virkelig trætte af hinanden og derfor traditionen tro kommer til at tage sig en august-skilsmisse. Måske sidder I i et sommerhus lige nu og skal tage en virkelig svær snak med børnene. Hold kæft, hvor er det synd for jer. Men:
- Det skal nok gå. I bliver venner igen en dag. Støvet lægger sig, og der kommer en hverdag igen.
- At blive skilt er noget møg, men det er ikke en katastrofe.
- I har haft en stor kærlighed, men nu er der ikke mere. Kun den I deler til jeres børn.
- Men der er masser af ny, frisk kærlighed til jer begge derude. Masser af lækre mennesker at kaste sig over.
- Desuden er det sundt at være single igen. At genopdage hvem man var og er, når man er solo.
- Jeres børn kommer til at klare det så fint. De er nemlig meget mere robuste og livskloge, end I selv tror. Desuden er det ikke unormalt at have forældre, der er skilt, det bliver bliver cirka halvdelen af alle par nemlig. Så de kan snakke med deres venner om det svære.
- Det er ikke et nederlag at blive skilt. Men det kan være en nødvendig, voksen beslutning for jeres familie, for helheden.
- Man behøver ikke blive dødsfjender, blot fordi man bliver skilt.
- Der kan være en kæmpe skønhed og frihed i at starte forfra, downsize sit liv, bo småt og rykke sammen med ungerne og genoptage gamle venskaber eller finde nye.
- Et deleforældreskab rummer stor frihed for de voksne og en sund øvelse i omstillingsparathed og skift for børnene.
- Før du ved af det, sidder du så i et nyt parforhold i en ny sofa og er glad. Jeg lover det.
- Og så: Al styrke og kærlighed til jer der står midt i stormvejret og har ondt over det hele ❤️
RETTELSE: Der stod i en tidligere version af teksten “folkeskolelærere” i stedet for “skolelærere” i indledningen.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
