”Det er skræmmende at se, at Amazonas – den største regnskov på planeten, som skaber 20 procent af jordens ilt og kan betragtes som verdens lunger – har været i brand de sidste 16 dage i træk, og bogstaveligt talt ingen mediedækning har fået overhovedet! Hvorfor?” spørger skuespiller og miljøaktivist Leonardo DiCaprio på sit Instagram-opslag fra i går.
Tager man et hurtigt kig på mediebilledet herhjemme i dag, hvor eftervirkningerne af præsident Trumps aflysning stadig præger tophistorierne, er Amazonas da også lettere fraværende med enkelte undtagelser. Og dét selvom skovbrandene er de mest omfattende i syv år.
Hvert minut, hver dag, går et areal på størrelse med en fodboldbane op i flammer, og skovbrandene kan ses på satellitbilleder ude fra rummet, skriver CNN. Røg fra brandene var desuden skyld i, at millionbyen São Paulo henlå i mørke i flere timer mandag eftermiddag.
Skovbrande er normalt i Amazonas, men omfanget af de aktuelle skovbrande er meget usædvanlige. Derudover er Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, en udpræget skeptiker af klimaforandringer, og han har tidligere givet udtryk for, at han ønsker at åbne Amazonas for mere landbrug og minedrift. De aktuelle skovbrande rammer derfor både ind i en politisk og en klimatisk krise, fortæller klimaekspert Jesper Theilgaard.
”På den politiske front er der en præsident, som ikke er så bekymret for regnskoven og gerne ser mere afskovning. Som mener, der skal opdyrkes land i stedet for skov. Og i den kontekst, hvor skovbrandene er så omfattende og de største i 7 år, så er bekymringen meget stor globalt,” siger Jesper Theilgaard.
Konsekvensen, når så store arealer skov står i flammer nonstop i ugevis, er massive mængder af øget CO2-udledning, tabt dyreliv og udfordrende vækstbetingelser i fremtiden for både dyre- og planteliv.
”Med skovbrande i den her størrelsesorden er der risiko for, at regnskoven ikke kan optage ligeså meget CO2, når skovbrandene engang kommer under kontrol igen, ligesom der jo er massive mængder CO2, der går op i røg og ryger ud i atmosfæren. Samtidig kan der være en risiko for, at klimaet i regnskoven ændrer sig fra at være selvregulerende til, at der kommer andre vækstbetingelser efter brandene, som kan have konsekvenser for fremtidig vækst. Regnskoven har jo stor betydning for det globale klima og ikke mindst Amazonas,” siger Jesper Theilgaard.
Et sted, hvor skovbrandene får opmærksomhed er på de sociale medier, hvor billeder af brændende træer i fugleperspektiv bliver delt under hashtagget #PrayForAmazonas. En Twitter-bruger skriver f.eks.:
”Da Notre Dame brændte, dækkede verdens medier hvert øjeblik af det, og milliardærer skyndte sig at genopbygge den. Lige nu brænder Amazonas, lungerne på vores planet. Brændene har stået på i tre uger nu. Ingen medier. Ingen milliardærer. #PrayForAmazonas
