Twerking er fint, men når det handler om magt følger sidstnævnte ejerskabet til ressourcer; mineraler, data, vand, territorier, viden og jord blandt andet. I Danmark er jorden et skævt fordelt gode – kun 3,5 procent af landbrugsjorden ejes af kvinder. Det mest grundlæggende for menneskets overlevelse er gået upåagtet hen i kønskampen.
Under forberedelserne til en kort tale, jeg skal holde på Union, tidligere VerdensKulturCentret, kom jeg til at tænke på følgende: Gad vide hvor mange kvindelige landmænd, der er i Danmark.
Og da jeg som en del af det konstante indberetningshelvede i dette indberetningsland indberetter til Danmarks Statistik, tænkte jeg, at den oplysning måtte kunne fremsøges der.
Debatten raser – kvoter, ligestilling og kønskammerateri er stadigt aktuelle emner, og når man nu ved, hvordan kønnene fordeler sig i bestyrelser, i faggrupper, i løntrin og så videre, så ved man vel også, hvordan den dyrkbare jord er fordelt mellem kønnene i dette land. For når alt kommer til alt – og det gør det jo før eller siden – så får vi alle vores mad fra den dyrkbare jord. Uanset hvor højt forarbejdede varerne i sidste ende bliver, så stammer de oprindeligt fra den hellige treenighed – jord, vand, sollys. Og fra havet vil den opmærksomme læser indvende, men nej, havet er ved at være tømt. Og dødt.
Der er tale om helt basale oplysninger, og da jeg som nævnt selv indberetter til Danmarks Statistik, tænkte jeg, at de data bare kunne trækkes i basen. Men der var ingen data at trække. Ingen opgørelse af landbrug fordelt på køn. Så skrev jeg og spurgte efter det manglende, og en hjælpsom medarbejder svarede allerede næste dag med en særkørsel på det ønskede.
Her er resultatet: Kvinder ejer kun 3,5 procent af Danmarks dyrkbare jord, mænd ejer 85 procent og det resterende ejes af selskaber, menighedsråd med mere. Hvis ikke det er himmelråbende oprørende, så ved jeg ikke, hvad kvindesagen skal kaste sig over? Den dyrkbare jord er verdens mest kostbare ressource, og enhver, der betvivler dette, burde prøve at klare sig uden mad.
Kvinders landbrug er halvt så store som mænds, og mindre landbrug betyder større variation, herunder biodiversitet og mere liv på landet
Armen, kan det ikke være ligegyldigt, hvem der dyrker jorden, bare den dyrkes?
Nej, det er langt fra ligegyldigt. Kvinders landbrug er i gennemsnit halvt så store som mænds, og mindre landbrug betyder ofte større variation, herunder biodiversitet og mere liv på landet.
Mindst ligeså bekymrende er den rigide magtstruktur og hævdvundne kultur i spindoktorkredsen, i aftagervirksomheder, andelsselskaber, lobbyorganisationer (uanset kvindelige kransekagefigurer), som følger den maskuline landbrugsform og dennes industrialiserede husdyrproduktion samt markdrift. Det afspejles i vores livsfattige livsgrundlag, i drikkevandet, i insektlivet, i klimaet, i gælden, i husdyrtætheden,i antibiotikaforbruget, i fødevareudbuddet osv. Mand har prøvet, det gik ikke for godt.
Her får du tallene fra særkørslen af data om ejerskab af landbrug i Danmark:
Kvinder: 2.300
Mænd: 29.200
Ejerskab areal i hektar:
Kvinder: 91.500
Mænd: 2.224.100
Selskaber, foreninger m.m.: 316.800
Kilde: DST
Men det er faktisk værre. Tallene dækker over den såkaldte “konefinte”, som er landbrugets klassiske løsning på uoverskuelig gæld. En konkurstruet landmand kan overdrage virksomheden til sin kone og selv fortsætte med at drive ejendommen. En konkursramt landmand kan i samarbejde med konkursboet indsætte konen som ny ejer og fortsætte med at drive virksomheden. Begge løsninger medfører, at det reelle antal kvindelige landmænd i Danmark er mindre end anført.
Men lad os nu bare fokusere på de 3,5 procent og opmuntre flere kvinder til at blive landmænd.
Det kan varmt anbefales!
Lone
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
