Uanset hvordan man brygger sin kaffe, har den hellige treenighed bestående af kaffebønner, kaffekværn og brygge-metoden afgørende betydning for kvaliteten af den kaffe, man drikker.
Man kan skrive en ph.d.-afhandling om alle tre ting, men her guider vi dig gennem sidstnævnte. Vi har udvalgt fem populære måder at brygge kaffe på, studeret deres oprindelse, prøvet dem af, og vigtigst af alt, smagt på kaffen.
En ægte kaffefanatiker vil argumentere for, at den bedste kop kaffe kommer fra en dyr espressomaskines dobbeltskud på 36 gram, måske med et abstrakt svanemaleri af mikroskum på økologisk sødmælk fra en jerseyko på toppen, men så avanceret behøver det slet ikke være.
Fælles for denne listes fem bud er, at de hverken kræver en heftig pengeinvestering eller et baristakursus, før man kan få stillet kaffetørsten derhjemme. Til gengæld er der stadig store forskelle mellem de fem måder at lave kaffe på.
5. Moccamaster – 1.999 kr.
Det kan ikke komme bag på nogen, at den originale Moccamaster var intet mindre end revolutionerende, da den gjorde sin entré i mikrobølgeovnens storhedstid i slutningen af 60’erne. Om den har været fast inventar på køkkenbordet eller blot en lejlighedsvis tilføjelse for at optimere den hektiske kaffeproduktion i familiefestens tredje akt, så er én ting sikkert: Dine forældre fik den i bryllupsgave.
Med andre ord er det nok de færreste, der brygger på en Moccamaster i dag, der selv har købt den, og det er med god grund. For foruden at være en kæmpe kalkmagnet, der fylder på køkkenbordet, er der åbenbart også en uskreven regel om, at man kun må fodre den hollandske opfindelse med den dårligste formalede kaffe fra supermarkedet, hvilket giver anledning til en decideret tvivlsom kop filterkaffe.
I skrivende stund har jeg selv udsigt til redaktionens Moccamaster, der ulmende kaster besværgelser over en heksedrik, som jeg ikke tør at røre med en ildtang. Selvom den fuldautomatiske Moccamaster er nem at bruge, er den samtidig også et ultimativt kontroltab for enhver, der går op i at brygge en god kop kaffe. Den gør hvad der passer den, og det er aldrig det samme. Til gengæld er det listens dyreste brygge-grej, så ingen vinder her.
4. Bialetti Moka Express – 349 kr.
Måske er italieneren Alfonso Bialetti’s ottekantede design af den lille Moka Express det bedste eksempel på landets altoverskyggende mantra om ”la bella figura”. Den smukke figur, som norditalieneren skabte ud af de reservedele, som han for små 100 år siden ikke kunne få solgt på det lokale marked, gav italienerne en kaffebrygger til hjemmet, der ved hjælp af et trykkammer, et kaffefilter og et gasblus, kan lave en middelmådig espresso-lignende kaffe.
Selvom det tog nogle år at overbevise italienerne, så er den ikoniske Moka Express i dag en del af interiøret i størstedelen af landets husstande, og på vejen mod succes har Bialetti desuden taget patent på det præcise antal af sider på den ottekantede kaffekande. I de danske hjem er den måske netop derfor også i højere grad en populær udstillingsgenstand, end den er en frekvent kaffebrygger. Forståeligt nok, eftersom den godt kan være lidt noieren at bruge.
Godt nok er det nemt at fylde kaffefilteret med fintmalede kaffebønner, hælde vand i vandkammeret og tænde for blusset, men frygten for at mokkapotten, i et uopmærksomt øjeblik, eksploderer med kaffe udover hele komfuret, på grund af for meget tryk i kanden, kan jeg ikke slippe. Desuden virker den originale Moka Express ikke på et induktionskomfur, så her må man ofre den smukke figur, for en mere buttet model fra Bialetti – og hvad er så pointen?
3. Stempelkanden – 369 kr.
Imens de fleste danskeres første møde med en stempelkande med al sandsynlighed var Bodums designklassiker fra 1974, så vidner historien igen om en opfindelse, der startede med en italiensk købmands reservedele. Det var dog en franskmand, der i midten af 1800-tallet købte en metaldims af en italiener, som han efterfølgende brugte som metalfilter i den endelige kaffekande, der derfor også bærer det mere internationale navn; ’french-press’.
Franskmændene må dog give cadeau til danske Jørgen Bodum, da hans version af den franske opfindelse siden hen er blevet den mest populære i verden med sine over 140 millioner fremstillede eksemplarer. Herhjemme må vi derfor også takke Bodum for, at vi til diverse familiefødselsdage, bare ligner nogen, der har styr på vores kaffegame, når vi parkerer designklassikeren på bordet.
Oftest er det dog med en kompakt mursten af kaffegrums i bunden af kanden, som gør det til en noget ubehagelig oplevelse at være den sidste fødselsdagsgæst, der får smagt på skænken. Men hvis man til gengæld lader den trække i tre-fire minutter uden at røre rundt i bryggen, og derimod bruger spiseskeen til at fjerne kaffegrumset i toppen af kanden, inden man stempler kaffen, kan man faktisk få en ganske udmærket bryg.
2. Aeropress – 225 kr.
På bedste Macintosh-manér var det i amerikaneren Alan Adlers garage, at Aeropressen første gang så dagens lys for 20 år siden. Det tredelte kaffe-setup består af et cylinderformet bryggekammer, en form for kaffesvupper, der passer i bryggekammeret og en holder til det lille papirfilter, som man skruer på i bunden. Det hele er lavet af plastik og er med sin samlede vægt på 220 gram derfor en populær sag for de trangia-sæt-slæbende bjergbestigere.
Det kompakte setup fylder heller ikke meget i hverken rygsækken eller køkkenskabet, og har derfor også opnået stor popularitet hos hjemmebaristaerne. Med en talindikation på siden af det cylinderformede bryggekammer er det nemlig nemt at holde styr på sit blandingsforhold, selv hvis man ikke bruger en vægt, når man også laver sin camping-kaffe i hjemmet.
Efter at have hældt det kogende vand i bryggekammeret, lader man bryggen trække i et par minutter, før man smækker sin kaffesvupper ned i åbningen, og selv presser kaffen gennem det lille papirfilter og direkte ned i koppen. Det kan godt være, at man ikke får en fin crema på toppen af den lidt espressoagtige kaffe fra Aeropressen, men til gengæld gør den det nemt at lave en virkelig god kop kaffe, som du kan nyde i både stuen og i skoven.
1. Hario V60 – 499 kr.
Paradoksalt er det, at listens førsteplads faktisk er i familie med Moccamasteren. De tilhører nemlig den folkelige kaffekategori ’filterkaffe’, da de begge brygger gennem et papirfilter, men sammenligningen starter og stopper så også der. Kontroltabet med Moccamasteren kan nemlig genvindes ved at brygge kaffen med Hario-sættets V60-tragt, de specialdesignede papirfiltre og præcisionen fra Buono-kedlens arrogante snabel.
Selvom det var tyske Amalie Melitta, der i starten af det 20. århundrede, rev en side ud af sin søns skolebog, prikkede huller i den og opfandt pour-over-metoden ved at brygge sin kaffe gennem papirfilteret, var det japanske Hario, der i 2005 gav metoden en genfødsel med denne tretrinsraket, der har øget antallet af hjemmebryggende kaffenørder.
Når man med gartneragtig facon svinger den ikoniske Buono-kedel over V60-tragten og nøje fordeler det kogende vand over de groftmalede kaffebønner, er der nemlig ingen tvivl om, at man har krydset grænsen til kaffeentusiasternes land. Men selvom pour-over-metoden kræver mere opmærksomhed end de fleste af listens andre bud, så er det faktisk ret nemt at brygge en virkelig god kande kaffe med V60-sættet, hvis man lige kan ofre ti minutter på det.
