“Jeg er vildt glad for vinteren som madsæson. Vinteren foregår i et langsommere tempo end sommeren, hvor man i juli og august nærmest har for mange valgmuligheder. Det er lidt stressende at nå alt, mens det er i sæson. Og så er jeg altså en kæmpe kål-elsker. Jeg elsker kål, jeg elsker løg, jeg elsker kartofler, så vinteren passer mig godt.
Det er sjovt, jeg er blevet madinspiratør, for jeg er ret konservativ i mine madvaner, jeg kan godt lide at spise de samme ting og er hele tiden bange for, at jeg løber tør for opskrifter. Det er heldigvis ikke sket endnu.
Jeg har altid været et morgenmadsmenneske, og morgenen har altid været et ritual for mig. Jeg står op mellem kl. 7 og 8, og så spiser jeg to stykker ristet surdejsbrød, hvor der på det ene er et spejlæg stegt til perfektion med svensk præstost. Min mand er svensk, og vi importerer præstost, som egentlig er en standard morgenost i den hårde ende, som bare smager godt og lidt nøddet – modsat danske Danbo-oste, som ikke smager… godt. Ovenpå skal der chili-olie fra Lao Gan Ma, hvor der er sprøde soyabønner og ristede løg i. Den hedder ‘Crispy chili in oil’, og der er en dame med et meget bestemt ansigtsudtryk på, det er vidunderligt. På min anden mad kommer der ost og marmelade, som min mand har storproduceret hele sommeren. Og så drikker jeg en kop kaffe, en V60 filterkaffe, og ufiltreret æblemost.
Havde du spurgt mig for fem år siden, havde jeg sagt, at morgenmaden var det vigtigste måltid på dagen for mig, men nu er det aftensmaden. Fordi det er det måltid, som der er mest tid til. Når min mand kommer hjem ved 17-tiden, får jeg lov til at gå i køkkenet for at lave mad. Det er mit zen-moment.
Jeg laver stort set aldrig mad med kød, men min mand gør, så det kommer ind derfra. Men 90 procent af alle mine aftensmåltider er vegetariske.
Essensen af december-mad er nok julemad for mig: Sovs og kartofler og rødkål, men december trækker også i en anden retning, fordi jeg gerne vil have en kontrast til alt den der tunge mad.
Jeg får altid lyst til alt asiatisk. Specielt sichuan-køkkenet er jeg besat af for tiden. Det er sådan en vild smag. Sichuan er en region i Kina, som har det her peber-krydderi, som i virkeligheden er en meget lille og meget parfumeretcitrusfrugt, som bedøver den tungen og er stærk på en meget speciel måde.
Det kan være ret svært at finde god sichuan-peber i Danmark, men asa spice der ligger i Torvehallerne har en helt crazy en. Det er en citrus-eksplosion. Og jeg har virkelig brug for det her slag i ansigtet her i december.
Camilla Skov
33 år, bosat på Nørrebro med sin mand og datter
Har siden 2018 kørt den vegetariske madblog og Instagramprofil Vegetarisk Hverdag
Har udgivet kogebøgerne ‘Vegetarisk i aften?’ og ‘Billig mad på dyre tallerkener’
Men når det bliver december, skal jeg også have min mormors æbleskiver med sveskefyld. Det er super old school, men det er en tradition siden min barndom. Efter jeg er blevet voksen, er jeg selv begyndt at lave dem fra hendes opskrift. Det bliver altid en konkurrence med mig selv om at lave den så stor og rund som muligt. Fyld er next level, og det er meget bedre end det der dypperi. Det kan jeg ikke arbejde med mere. Det gode skal ind i. Jeg plejer at lave en halv portion med svesker – og booze – og en halv portion med hakkede æbler, som så steges i lidt smør med vanilje og måske lidt ingefær. Jeg har altid været en sveske-pige, men jeg vil nok anbefale folk at starte med æbler. Man føler sig cool, når man spiser æbleskiver med sveskefyld.
Min absolutte livret kommer fra en restaurant i Stockholm. Retten hedder Gong Bao Dofu og består af tofu, der er friteret og bliver gummiagtigt og sindssygt sprødt på samme tid. Det glaseres i en sichuan-sovs med hvidløg og ingefær og sort eddike, og den ret har jeg i årevis forsøgt at lave selv. Nu har jeg sat mig for, at den her vinter skal den fandme være der. Jeg skal have regnet mysteriet ud.
En anden ret, jeg laver rigtig meget, er dandan nudler, hvor jeg laver en sovs af sichuan-chili, chili-olie, tahin og sort eddike, som jeg tror er fermenteret – det er Kinas svar på balsamico – og blander med risnudler og soya og sesamolie. Og så laver jeg rigtig hårdt stegt broccoli til. Det smager så satans godt.
Palmekål er min evige favorit. Jeg elsker det, og jeg forsøger at starte en palmekålsrevolution. Jeg vil have det ind i alle supermarkeder. Det er vanvittigt, at vi i et land som Danmark har mango alle steder, men palmekål skal man virkelig søge efter. Jeg var i fire supermarkeder forleden og endte med at købe grønkål, selvom palmekål er i sæson lige nu. Vi dyrker det her! Det er så underligt, når det er en så fantastisk råvare, som er mega lokal.
Modsat grønkål er palmekål mørkere og lidt blødere og mere bitter. Man skal ikke tygge så meget i den, hvilket godt kan være en fordel. Jeg spiser altid stilken med, efter den er hakket helt fint. Det gør jeg også med broccoli, men det er altså næsten det bedste. Bevar stilken!
Da min mand og jeg boede i Stockholm for nogle år siden, gik vi tit på en kinesisk restaurant, som lå i den bygning, vi boede i. Den hed Chong Qing og var ejet af et kinesisk par i 50’erne. De var helt fantastiske og ret skøre, men vi gik forbi rigtig mange gange, før vi gik derind, fordi det er sådan et sted, hvor der skiltes med sushi, husmandskost, kinesisk og bare alt, hvilket jo er alle faresignalerne for en god restaurant. Det viste sig så, at hende her kvinden stod og lavede 500 håndlavede dumplings hver søndag, og det er de bedste dumplings, jeg nogensinde har fået. De smager så sindssygt godt, men indretningen er helt vanvittig. Der hænger et falsk næsehornshoved på væggen, og det er meget mystisk. Men de serverer det bedste kinesiske mad, du kan få.
Jeg kom der så meget, at de kaldte mig dumpling-tjejen (dumpling-pigen). Jeg kom altid og bestilte 10 vegetariske dumplings efter arbejde iført joggingbukser.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️