The Bowdashes
Foto: Christian Friëdlander og Dicki Lacka

Q+A med The Bowdashes: “Vores musik lyder som en romantisk film – men med pistoler og rigtig meget blod”

Linn Holm og Nana Nørgaard mødte hinanden, da de begge var 16 år gamle og arbejdede på teateret Aveny-T på Frederiksberg. For fem år siden stiftede de bandet The Bowdashes, som bl.a. har turneret med Velvet Volume og Garbage. Nu er de klar med debutalbummet ‘Bouquet’.

Hvad ligger der i navnet The Bowdashes?

Nana: “Det kommer fra en indianerkvinde, der levede for mange år siden, som blev kaldt Bowdash. Det betyder ‘mandig kvinde’. Hun hang ud med nogle hvide mænd og kom så tilbage til sin stamme og fortalte, at hun var blevet til en mand. Så fik hun kvindekærester og begyndte at opføre sig mere maskulint. Hun gjorde alting på sin egen måde, og jeg tror, hun var ret heftig.”

Linn: “Det er ikke fordi, vi føler os specielt maskuline, men der er noget i hele hendes fortælling, som på en eller anden måde passer til os og den musik, vi laver. Det der med at gøre tingene på sin egen måde og skide på, hvad andre mener. Vi har hidtil arbejdet sammen med alle mulige fede folk – som allesammen havde en mening om, hvordan vi skulle lyde. Det er der kommet fine ting ud af, men nu har vi haft behov for at gøre tingene, som vi selv synes. Men det er mere en følelse, end at vi sådan 1:1 ligner Bowdash.” 

Hvordan er det nye album, ‘Bouquet’, anderledes fra jeres EP, ‘Marrow’?

Nana: “Der var meget dogme over EP’en.” 

Linn: “Ja, den lød præcist, som vi lyder live, og alt blev spillet med analoge instrumenter.”

Nana: “Nu har vi kastet dogmerne væk igen og har ikke sat nogle grænser for os selv. Så der er elektroniske lyde, hvis det har passet os. Det er et sammensurium af alt det, der er os. Og den bevæger sig i alle mulige retninger.”

I er blevet beskrevet både som “de evigt irriterede døtre af Patti Smith og David Lynch” og “Sort Sols lillesøstre”. Hvordan vi I selv beskrive jer?

Nana: “Som Linn og Nana. Der spiller rockmusik. Det er svært at beskrive vores musik med ord, synes jeg, men der var en i dag, der skrev, at pladen er meget smuk og meget beskidt. Den beskrivelse er jeg glad for.” 

Hvad betyder navnet på albummet, ’Bouquet’?

Linn: “Det repræsenterer flere lag og flere nuancer af os. Det er en større buket, der er foldet ud, end vi hidtil har vist.” 

Nana: “Og så lyder ‘Bouquet’ som noget, der er pænt og flot og dufter dejligt. Men man kan også glemme at skifte vand i sin buket, og så kommer den til at lugte råddent, og der kan være larver i blomsterne. Smukt og grimt på samme tid.”

Jeg synes, at ‘Bouquet’ lyder som soundtracket til en film, jeg ikke kender, men som jeg gerne ville se. Hvis det nu var et soundtrack, hvem ville så instruere filmen?

Linn: “Jeg synes, at vores EP lød som soundtracket til en Tarantino-film, men den her kunne godt være soundtracket til en film af Lars von Trier.” 

Nana: “Jeg ved ikke lige, om Lars von Trier læser med, men det synes jeg også er en god idé. Jeg tænker, at det er romantisk film – men med pistoler og rigtig meget blod.” 

Linn: “Og mærkelige væsener og nogle mænd i hvide kitler. En film, der er beskidt og smuk og rå og fin på én gang. Og måske foregår den på sydkoreansk.” 

The Bowdashes

Stiftet i 2015 af Linn Holm og Nana Nørgaard. Udsendte i 2017 EP’en ‘Marrow’ og har netop udgivet debutalbummet ‘Bouquet’. På ‘Bouquet’ medvirker desuden Mathias Bertelsen (The Entrepeneurs) og Mads Bertelsen (Blood Child). 

Den film lyder god! Nana, på syv af pladens ni numre spiller du noget så kulørt som autoharpe. Det er ikke et instrument, man hører så tit i rockmusik. Hvordan kommer man i gang med at spille på sådan en?

Nana: “Man starter med at købe en på nettet, og så prøver man sig frem. Jeg begyndte at spille på autoharpe, da vi først startede The Bowdashes, fordi vi kun var os to på scenen, men vi ville stadig gerne have en stor lyd. Det kan man med en autoharpe og nogle pedaler. Den kan sige enormt meget og lave nogle meget stemningsskabende lyde.” 

Er der noget med, at det er et meget skrøbeligt instrument, der skal stemmes hele tiden?

Linn: “Ligesom alle mulige andre strengeinstrumenter skal den stemmes, men den skal stemmes tit, og den har rigtigt mange strenge, så det er en større opgave hver gang.” 

Nana: “Det kræver lige en halv time og et glas vin og en del tålmodighed inden hver koncert.” 

Linn: “Ja, vi er desværre ikke helt store nok til at have vores egen harpe-tech. Endnu.” 

Hvad er ambitionerne med pladen og det hele?

Linn: “Vi har ventet rigtig lang tid på, at den her plade er kommet ud, og nu er det sket, og så venter vi egentlig bare på, hvordan den bliver taget imod, inden vi begynder at lave alle mulige forkromede planer om, hvad der så skal ske.” 

Nana: “Musik kommer ofte til at handle om alt muligt andet end musikken – man kan bruge utrolig meget tid på at tale om strategi, og hvordan man vil sælge sin musik, og hvem man gerne vil ramme, og hvilken historie man gerne vil fortælle, og hvilke billeder skal man bruge, og hvem skal man slikke røv på og så videre. Det kan man godt blive ret træt af. Lige nu vil vi bare gerne lade pladen tale for sig selv, og så må folk kunne lide den eller hade den.” 

Find mere om
Footer graphics