yangze
Foto: Claus Troelsgaard

Q&A med kunstneren Yangze: “En enkelt lyd skal indeholde nok information til at være et helt stykke musik”

Yangze har markeret sig som en af de mest interessante musikere her til lands. Med stor sans for at kombinere store popmelodier med avantgardens idérigdom brolægger han sin helt egen vej i genrernes stisystemer.

Det er ikke så nemt altid at høre det. Men Yangze består i virkeligheden bare af Jakob Littauer. Og en helt masse lyde, som kan være ret svære at placere, fordi ja, han selv har lavet mange af dem. Helt fra bunden såmænd.

På hans debut-ep ‘Event Horizon’, som udkom i november 2019, har han brugt sin synthesizer som en pensel og malet et lydbillede, der befinder sig et sted mellem ekstrem pop, ambient og elektronisk avantgarde, uden at nogen af delene rigtig yder udtrykket retfærdighed.

Vi stillede ham et par spørgsmål om, hvordan han laver det, han med sine egne ord kalder fremtidspop.

Du har kaldt tilblivelsen af din debut-ep ‘Event Horizon’ for en rejse. Hvordan har din skriveproces været?

“Det har været en lang proces. Men i virkeligheden laver jeg sangene hurtigt. Eller det vil sige, de første 90 procent laver jeg rigtig hurtigt, når først jeg har udgangspunktet. Det er idéen, der kan være svær at få, og jeg vil gerne have en idé, inden jeg starter. Den sidste del af processen, som er mixing og finjustering af lyrikken, er hård, og det tror jeg ikke nødvendigvis er sundt.”

“Men jeg tog ud på mine forældres gård i Jylland og lavede et studie der med en computer, nogle højtalere, en mikrofon og en synthesizer. Jeg var der meget alene og blev en del af det liv, der var der – passede køkkenhaven og lavede mad.”

“Det har været en personlig udvikling lige så meget som det har været en kunstnerisk proces. Det handler om det, som det hele handler om for mig, nemlig at finde frem til, hvordan jeg lyder – helt inde i knoglerne. Og det er egentlig ikke fordi jeg har et stort behov for at vise, hvem jeg er, men jeg kan bedst lide, når andre musikere også gør det på den måde. Det vil altid være svært at finde frem til.”

Hvordan starter en typisk idé for dig?

“Jeg har siddet meget og nørklet med en konkret lydlig idé, som jeg har designet på en synthesizer, og så har jeg fintunet den for at få den til at være helt krystalklar, nærmest hyperrealistisk. Den skal helst kunne være nok i sig selv og indeholde nok information til at være et helt stykke musik. Det kan jeg sidde og arbejde på i mange timer, hvor jeg kommer ind en slags psykosetilstand og kan blive for evigt mere kritisk – på en konstruktiv måde. Til sidst er jeg ved at kaste op over lyden, og så når jeg hører den dagen efter, synes jeg den lyder helt vildt sejt.”

Jakob Torp Littauer

Musiker og producer

Udgav debut-ep’en ‘Event Horizon’ i 2019, foruden tre singler under navnet Yangze. Tidligere del af duoen Electrojuice

Spiller live med Liss

Yangze er jo et enmandsforetagende, men skriver du kun alene?

“Det gør jeg stort set altid. Jeg har fået lidt hjælp fra Mads Damsgaard (Goss) til nogle af teksterne på ep’en, men det var meget lidt. For mig var det vildt dejligt at have ham med ind over. Lars Greve har også spillet klarinet på nogle af numrene, han spiller på klarinetten ligesom en synthesizer og kan lave regnvejrslyde og alt muligt.”

Du kombinerer og dekonstruerer forskellige elektroniske genrer. Hvad har dine inspirationskilder været i forbindelse med ’Event Horizon’?

“For tiden er det den klassiske pianist Maurice Ravel og Nirvana, og så har jeg lyttet meget til One Oh Trix, som er sådan noget vaporwave elektronisk internetmusik, slet ikke popmusik – han har været mit produceridol i lang tid. Men mine inspirationskilder skifter ofte, og sådan har det altid været. Jeg hører overhovedet ikke musik hele tiden. Når jeg gør, er det mest ambient musik og klassisk. Det er nok fordi jeg bruger så meget tid på det ellers.”

Dine sange har titler som ’Lies’ og ’Mutation’ og kredser tit om et du og et jeg, der virker splittede og længselsfulde. Hvad handler det om?

“Mine tekster handler om mennesker og de bio-robotter, vi er. Det er lidt spacy at sige, men det er som om, teknologien er kommet så langt, at vi ikke laver robotter, men vi laver bio-robotter. Der er kommet synthesizere, som kan imitere rigtige instrumenter og rum så godt, at vi kan lave lyde, der ligger på grænselandet mellem det digitale og akustiske. Det synes jeg er spændende. At vi laver teknologi, der afspejler virkeligheden og os selv som mennesker. Det taler og tænker jeg også over i min musik, når jeg morfer lyden til et punkt, hvor man kan blive i tvivl om det er en rigtig bas eller en synthesizer f.eks.”

“Teksterne handler også meget om forhold, og jeg kan godt lide at se på det som en udefrakommende, fra et alien-perspektiv og en biologisk måde. Det kan få det til at føles mere ægte for mig. Men de handler også om kærlighed, både til venner og kærester.”

Hvor er Yangze om fem år?

“Jeg håber, jeg kan lave musik halvdelen af tiden og være på tour i den anden halvdel. Og så kunne jeg også godt tænke mig, at jeg om fem år laver noget, som jeg ikke kan forestille mig nu – et filmscript eller en installation, musik for saltvandsdyr eller noget andet grineren. Jeg kan rigtig godt lide at være i konstant forandring. Hvis det skal være, gad jeg sgu godt vinde Pulitzer-prisen, deres musikpris, som tit går til klassiske musikere. At vinde noget, hvor det ikke er åbenlyst, at jeg skulle vinde. Min drøm er nok at blive husket for at have givet noget nyt til jorden, for nu at sige det lidt stort. En ny lyd. At give noget til folk, som de ikke vidste de manglede.”

Find mere om
Footer graphics