Familie Family Jumpstory Free

‘Rockhistorier’ med sange om familien: “Hvis det bliver for dyrt i terapi, kan man jo skrive en sang om det i stedet”

Foto: Jumpstory

‘Rockhistorier’ med sange om familien: “Hvis det bliver for dyrt i terapi, kan man jo skrive en sang om det i stedet”

De fleste har én. En familie, altså. For nogle en velsignelse, for andre en forbandelse, men for de fleste nok en blanding af begge dele.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Alt det med far og mor, hvad har de nu givet én med på vejen, hvor har de støttet og hvor har de svigtet, ja, det kan komme til at koste dyrt i terapi alt sammen. Så hvorfor ikke skrive en sang om det i stedet?

For som countryikonet Kacey Musgraves så fint udlægger teksten i “Family Is Family”: “Family is family, in church or in prison/ You get what you get, and you don’t get to pick ’em/ They might smoke like chimneys, but give you their kidneys/ Yeah, friends come in handy, but family is family …”

Men på trods af hvor meget både ophav og diverse familierelationer egentlig fylder, er der ikke skrevet så vanvittig mange sange om emnet. Men dem, der findes, er til gengæld ofte enten skarpe eller skægge eller begge dele. Rockhistoriers værter har fundet en buket sange, der sammenlagt udtrykker endog særdeles forskellige holdninger til den der med, at blod er rødere end vand. Der er såmænd også blevet plads til en om svigermor – samt ikke mindst om den der røvirriterende perfekte fætter, nogen har!  

Trackliste:

  • The Stranglers: Let Me Introduce You to the Family (1981)
  • Kacey Musgraves: Family Is Family (2015)
  • The Coasters: Yakety Yak (1958)
  • Lou Reed: Families (1979)
  • Emmylou Harris: To Daddy (1978)
  • The Killers: Uncle Jonny (2006)
  • P!nk: Family Portrait (2002)
  • The Kinks: Picture Book (1968)
  • John Mayer: In the Blood (2017)
  • Kanye West: Family Business (2004)
  • Fallulah: Bloodline (2019)
  • Bruce Springsteen: My Father’s House (1982)
  • Martha Wainwright: Bloody Mother Fucking Asshole (2003)
  • Ernie K-Doe: Mother-In-Law (1962)
  • The Temptations: Papa Was a Rolling Stone (1973) 
  • The Undertones: My Perfect Cousin (1980)
  • Ida Gard: Daddy and I (2012)
  • David Bowie: Kooks (1971)
  • C.V. Jørgensen: Elisabeth (1982)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics