Heartland Festival skiller sig ud fra andre danske festivaler ved at bruge ekstra krudt på deres TALK-program. I år var det ekstra tydeligt, at festivalgæsterne gerne vil prioritere den begavede og kultiverede samtalte, og mange havde købt billet for netop at overvære de kloge tale.
De to TALK-telte tiltrak store mængder rosé-drikkende gæster, som resulterede i lange, bøvlede køer. De inviterede talere blev taget imod, som var de rockstjerner, og det store TALK telt – som kan huse 2.500 gæster – måtte endda afvise ventende festivalgæster, hvilket resulterede i en smule (kultiveret) tumult. Hands down for det, Heartland!
TALK-programmet bød da også på både store, udenlandske navne som den amerikanske forfatter Jonathan Franzen og dokumentarinstruktøren Dan Reed og ikke mindst den amerikanske kønsteoretiker og akademiske stjerne, Judith Butler. Af mere hjemmelige navne var tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, forfatter Kim Leine, fotograf Jan Grarup og museumsdirektør Rane Willerslev.
Hovednavnet på TALK-scenerne var dog i mine øjne punkmodedronningen og aktivisten Vivienne Westwood, som under overskriften ’7 billion don’t know we are an endangered species’ underholdte publikum med løsninger på alverdens problemer, som hun selv proklamerer: “This is how to save the world from self-destruction”.
Det gibbede da også lidt i publikumsrækkerne, da den 78-årige designer trissede ind på scenen iført en af sine kendte statement t-shirts med ’Buy Less’ printet henover brystet og (mindst) 15 cm høje sko. Westwood havde ingen moderator med på scenen, men gik på helt alene, og det store fremmøde virkede en smule overvældende for den ellers garvede aktivist, der måtte støtte sig til sine noter.
Heldigvis havde hun medbragt en form for kortspil, som blev vist på en storskærm. Hvert kort fortalte en historie, et slags fokuspunkt, så vi ikke fuldstændig mistede retning i samtalen.
Westwood har i tidligere interviews slået fast, at hun ikke vil afbrydes, når hun taler, hvilket kan være grunden til, at ingen journalist turde løfte den moderator-opgave, og Heartland Festivalen måske har besluttet ikke at gøre et forsøg på at finde en. Det ville ellers have gavnet oplevelsen, men lad nu det ligge.
“Kulturen er død”
Vivienne Westwood har altid peget fingre ad autoriteter. Hun er symbolet på fandenivoldskhed med pigtrådsstrik, bondage-bukser og SM-udstyr. Da hun gæstede Egeskovslotshave i weekenden var fokus på de autoriteter, som undertrykker og nedprioriterer klimaet, og under den hat en guide til hvordan vi redder regnskoven, nedlægger kapitalismen, genindfører ’kultur’ (som hun mener er død), forbruger mindre – og hvad der ellers er i vejen med verden i dag.
Og hvordan redder vi så verden fra selvdestruktion, ifølge Vivienne Westwood? Kort fortalt så har vores finansielle system – underforstået kapitalismen – lokket os med nemme løsninger og alt for gode tilbud, og vi skal derfor ændre systemet. Vi skal forbruge mindre, købe færre ting og læse flere bøger. Derved kan vi få kultur igen, og hvad der helt præcis menes med kultur, er for Westwood simpelt: Vi skal tænke egne kritiske tanker, uafhængig af forbrugssamfundet, som vil styre og sælge os alle mulige ting.
”We’ve got to have culture, not consumption”, som hun siger. Og det kan hun jo have ret i, for hver gang vi gør noget andet end at købe ting, eksempelvis går en tur, læser en bog eller lapper et hul i gammel kjole, så tager det tid fra at forbruge – og det udvider vores evne til at tænke kritisk. Det var Westwoods budskab.
Alt det vidste vi jo godt i forvejen, og hendes løsningsforslag var ikke direkte brugbare, men hun kom med gode intentioner, protest-lyst og aktivistisk superhelte-energi.
Mere aktivist end designer
Vivienne Westwood startede karrieren med at åbne tøjbutikken Let It Rock på Kings Road i London i 1971. Butikken åbnede hun med sin daværende kæreste, den nu afdøde Sex Pistols-manager Malcolm McLaren. Han blev da også blev nævnt i en kort bemærkning i hendes Heartland-talk, som manden hun skabte punken sammen med. Parret ruskede op i det pæne britiske Savile Row-borgerskab med deres provokerende inspiration fra fetichister og prostituerede.
Butikken blev en succes, og i 1981 debuterede Vivienne Westwood med sit første catwalk-show. Allerede dengang med T-shirts med miljøpolitiske statements og åbenlyse protester mod kapitalismen. Hendes catwalk-shows huskes mere som scenografiske performances end som modeshows.
Det seneste show bad hun Heartland-teltets tilskuere om at se, når de kom hjem, fordi det opsummerer alt det, hun egentlig har på hjerte. Under catwalk-showet læser modeller politiske digte op, så der opføres en slags teaterperformance, hvor tøjet har aktivistiske budskaber.
Fra bikermiljø til haute couture
I snart 50 år Vivienne Westwood været en indflydelsesrig karakterer i den internationale modeverden. Inspirationen kom fra gadeoprør og aktivisme, men VOGUE gjorde det til haute couture. I dag driver hun en million-forretning og er en af de bedst betalte designere i verden.
Vivienne Westwood brænder for så mange velgørenhedssager, at hun – forståeligt nok – er nødt til at forsimple sine fortællinger om dem en del, men sætte dem på dagsordenen, det kan hun! Som da hun i 1992 skulle modtage et ridderkors for sine bedrifter, hvor hun overraskede pressen med at være trusseløs, da Dronning Elisabeth overrakte hende ridderkorset. Igen giver hun altid en kreativ fuckfinger til magthaverne.
LÆS OGSÅ:
Eller da The Metropolitan Museum i New York i 2013 åbnede udstillingen ’Punk – Chaos to Couture’, og hun mødte op i en T-shirt med et billede af Bradley (Chelsea) Manning, den amerikanske soldat, der lækkede hemmelige dokumenter til WikiLeaks. Vivienne Westwood havde regnet ud, at reporterne på den røde løber ville stille det typiske modespørgsmål: ”Hvem har du på?” (underforstået: hvilken designer). Hendes svar lød: “Jeg har Bradley Manning på”, og derved fik hun på ægte Vivienne Westwood-facon banket lidt punk ind i pressedækningen.
Westwood viste et foto af sig selv klædt ud som Margaret Thatcher, et udskældt 80’er ikon for datidens punkere. Hun nævnte ikke et sekund, at vi ikke længere lever i 1980’erne. Måske hun skulle forny sine fjendebilleder til noget mere politisk nutidigt?
Og hvad så med tøjet?
Vivienne Westwood stod i Heartlands TALK-telt i sine tårnhøje sko og talte uafbrudt i mindst 60 minutter. Til sidst var der sat et par minutter af til spørgsmål fra salen, og endelig kom det presserende spørgsmål: Hvordan kan du drive en gigantisk tøj-virksomhed, samtidig med, at du er så stor fortaler for minimalt forbrug? (Tøj-produktion er jo en af de mest miljøbelastende brancher i verden!)
“I use fashion as a vehicle for activism to stop climate change and mass extinction of life on earth”, svarer Vivienne Westwood og peger på sin brystkasse, hvor der står skrevet, som var det et banner til en gadedemo: “Buy less“, hvorefter hun tilføjer: “Choose well, make it last”.
Punkens selvudnævnte moder, Vivienne Westwood, kom med mange gode intentioner, men hvordan skal vi betale for den frie uddannelse, hun er fortaler for, når hun samtidig mener, at vi skal betale mindre i skat? Der var mange ubesvarede spørgsmål, men verden har brug for aktivistiske og kunstneriske superstjerner som Westwood, Greta Thunberg og de andre.
Det var virkelige rørende at opleve et ikon som Vivienne Westwood, og jeg respekterer hende stadig efter at have lyttet til hendes klima-prædiken. Nå ja, og så vil jeg rigtig gerne kopiere hendes outfit.
