1. Chelsea Hotel
Historien om whistlebloweren Chelsea Manning er på alle måder fascinerende. Ikke blot lækkede hun i 2010 tusindvis af hemmelige dokumenter om Irak-krigen til WikiLeaks – og fik 35 års fængsel for det, som Obama dog omstødte til syv.
Men hun tranformerede også sig selv undervejs fra Bradley til Chelsea, hvilket gjorde hele sagen endnu mere prekær. Og hvorfor er det så interessant? Fordi historien om Chelsea Manning, ifølge den nye dokumentarfilm ’X & Y Chelsea Manning’, også er historien om en utilpasset teenager, der så hæren som en måde, hvor han kunne få banket nogle maskuline værdier ind og dermed give sig selv et forsøg på en retning i livet. Og fordi mange har forsøgt at sætte lighedstegn mellem hendes beslutning om at skifte køn, og det at hun valgte at lække sin viden. Se filmen i biografen
2. Sig ja til Jacob Holdt
Det dobbeltmoralske og hykleriske USA fylder også en meget stor del af Jacob Holdts erindringer, ’Om at sige ja’, som lige er kommet på Politikens Forlag. Ældre læsere vil kunne huske Holdts legendariske fotobog ’Amerikanske Billeder’ fra 1977, og de lidt yngre har måske oplevet et af hans utallige lysbilledeshows om den sorte underklasse i USA, der var et chok for amerikanerne selv, da de så det første gang. At signaturen på denne uges Morgenbeats har været redaktør på bogen, skal du bare se som et ekstra plus.
3. Bagfra endnu en gang
Vi elskede første sæson af ’Doggystyle’ som var både modig, sexet og rørende, og nu er der godt nyt. Sæson 2 havde premiere i går, og hovedforfatter og instruktør Anna Emma Haudal fortæller om den nye sæson: “‘Doggystyle 2’ lægger op til mere drama, end vi så det i sæson 1. Afsnittene er blevet længere, og det giver mere plads til at udfolde dramaet. Det er min intention, at ‘Doggystyle’ skal tale ind i en generation, der er påvirket af angsten for at føle sig ligegyldig og drømmen om at høre til. Serien handler om at ville elskes af verden og hinanden, og omdrejningspunktet for de fleste karakterer er at turde give efter for forandring.”
4. Det er surt at hedde Kurt
Der er på mange måder noget helt vidt irriterende over en karakter som Kurt Vile. Måske fordi han ligner alle dem (og måske en selv), da man gik i gymnasiet for over 20 år siden, og man har lyst til at ryste hans pot-omtågede hoved og råbe: “Vågn nu op! Der var en anden, der hed Kurt, og han havde lige så fedtet hår som dig og gik også med T-shirten udenpå en langærmet, men han er død, og det er ikke længere 1992.” Men det er også lidt befriende, at folk som Kurt findes og viser os, at alting ikke er bling bling, twerking og plastikpatter. For Morgenbeats kan alligevel ikke dy sig for at vugge lidt i takt til Kurts rustne guitar på denne korte dokumentar, ‘Bottle it in, Kurt’.
5. Harry Potter med patter
Jeg havde engang en chef, som mente, at de mest perfekte bryster var formet som auberginer, og at brystvorter skulle ligne spejlæg. Han var også franskmand og tog for mange stoffer, men det er en helt anden historie.
Her skal vi ikke bodyshame nogen eller shame nogen i det hele taget, som har særlige præferencer udi kvinders ypperligheder. Omvendt vil vi gerne kropshylde og derfor opfordre til at dukke op til arrangementet med det mundrette navn, ’Potter og Patter’, i kulturhuset Absalon. Og i øvrigt opfordre til at man i lighedens navn forsøger sig med en potte med penis.
6. Cher it with a friend
Do you believe in life after love? Så er der gode nyheder! I morgen aften har du mulighed for at ‘turn back time’ i Royal Arena, når den legendariske og nu 73-årige sangerinde Cher kommer på besøg. Skønt det er 14 år siden, hun afsluttede sin farvel-turne, er hun på landevejen igen og synger gamle klassikere som ‘Believe’, ‘Strong Enough’ og selvfølgelig ‘If I Could Turn Back Time’. Så tag en farverig paryk på og sæt kursen mod Amager til et brag af en aften.
7. Batwoman kommer, men er hun lesbisk nok?
Noget andet at se frem til er den nye HBO-serie ‘Batwoman’, der kan streames nu. Tre år efter Batmans mystiske forsvinden, er Gotham City præget af fortvivlelse og kriminalitet. Derfor er det nu op til Kate Kane (Ruby Rose) at genskabe freden som Batwoman.
Netop castingen af Ruby Rose affødte en del kritik på de sociale medier, da hun ifølge kritikere hverken var jødisk eller lesbisk nok til at spille rollen som Kate Kane. Som reaktion slettede Ruby Rose sin Twitterkonto, men nu kan hun altså opleves som skurketæskende superhelt i HBO’s seneste serie.