Handlekraftige Anne bor med sin søde og måske lidt for korrekte svenske lægemand og deres tvillingedøtre i et absurd lækkert hus. Anne, chokerende troværdigt spillet af Trine Dyrholm, er advokat med speciale i unge, der har været ude for overgreb eller vandrøgt. Så flytter mandens halvvoksne, utilpassede søn Gustav ind (spillet af svenske Gustav Lindh, der i virkeligheden er 23 år). Den unge mand skubber til noget i Anne, der har slumret længe. Dragningen kræver forløsning, og snart ikke kan ingenting spoles tilbage.
Måske tænker du: Det ville ingen kvinde da gøre! Gå i seng med sin 17-årige stedsøn! Men når den silkeklædte Anne gør det, er både opbygningen dertil og selve mødet så overbevisende, at al tvivl forstummer. Et blik, et kys og en berøring, så ruller bolden og får sit eget liv.
May el-Toukhy’s film ’Dronningen’ starter som et psykologisk drama og ender som en psykologisk gyser, der gav mig tiltagende ondt i maven. For det går jo, som man frygter. Den hemmelige affære bliver opdaget.
Herfra ser vi Annes totale moralske deroute, mens hun kæmper for at inddæmme en katastrofe. Da Gustav fortæller sin far om affæren, åbenbares det, hvor langt hun vil gå for at bevare hemmeligheden. Alt, alt for langt.
Det er en meget smuk film. Selve sommeren løber som et forførende bånd gennem scenerne, hvor også musikken rammer så rent, at den næsten fortæller handlingen i sig selv. At Anne, der ofrer sin unge elsker totalt for at redde eget skind, i sit arbejdsliv netop er forsvarer i sager, hvor mindreårige har været ude for vanrøgt og misbrug, tilfører et ekstra lag af uhygge.
’Dronningen’ er en både stærk og svær filmoplevelse, der tager fat om et hjørne af det seksuelle skyggeland, som filmgenren hidtil har undveget: Ikke bare den voksne kvindes relation til en teenager, men til en teenager som hun er i familie med. Filmen rejser dermed spørgsmål, vi hidtil har været forskånet fra at måtte forholde os til. Vi har naturligvis haft andre bud, som klassikeren fra Vladimir Nabokov, ‘Lolita’, og andre mænd der falder for unge piger.
Men Gustav er, i modsætning til f.eks. Lolita, en næsten voksen mand med sit eget begær, og jeg erindrer ikke at have set dette plot udfolde sig før, stedmor og stedsøn.
Så er det incest, når drengen ikke er biologisk søn, men bonusbarn? Kan en 17-årig overskue konsekvenserne af sine valg? Kan en kvinde forgribe sig på en (for) ung mand, når han selv ville? Afsøgningen af dette felt foregår uden moralisering, brug af sensationseffekter, slibrighed eller overdrama. Jeg troede på det hele, også selvom jeg helst ikke ville. Personligt er mit udgangspunkt, at det seksuelle møde mellem to voksne, der begge vil det, i sig selv aldrig er beskidt eller forkert. Men selv med den indstilling er der erotiske veje, der ikke bør betrædes, og filmen beskriver en af dem, så sanserne synger, og hjertet svier.
Det er historien om den krænkede, der selv bliver krænker, men også fortællingen om, hvor moralsk hjælpeløse vi som mennesker kan være over for tiltrækning, der ikke bare er kødelig, men rettet mod det, der føles som selve livet og lyset koncentreret i et andet menneske.
’Dronningen’ har allerede før sin danske premiere høstet flere filmpriser, og det er velfortjent. Det er en vedkommende og ekstremt velspillet film om dårskab og bedrag – og en uafrystelig påmindelse om, at ikke alle konventioner er til for at blive brudt.
‘Dronningen’ har premiere over hele landet torsdag 28. marts 2019
