1. Når I ikke kan mærke en skid
Denne uge må vi lægge ud med et godt gammeldags dementi. I sidste uge var det på uforklarlig vis kommet vores redaktør Kristoffer Zøllner for orde, at foråret var på vej. “Kan I mærke det?”, skrev han i denne spalte. Og sådan starter man tilsyneladende en shitstorm. I kunne ikke mærke en skid. Siden har vi været lagt ned af læsermails om regnvejr og andet sjap. Sidste uges vejr taget i betragtning (hvor det helt sensationelt var sjaskvådt UDEN egentlig at regne) var det selvfølgelig slet ikke på sin plads med den slags udmelding. Vi beklager regnefejlen.
2. The nytårsforsæt that got away
I forrige uge vandt Brad Pitt og Jennifer Aniston begge to priser til SAG Awards for deres skuespillerpræstationer. Men det var der ingen, der gav en fuck for den aften. Da hoben af hungrende blitzkrigere fangede pletskuddene herover, satte de internettet i brand. Vanvittig fangirl-brand. Håbet om, at 90’ernes ubestridte A-list power couple kunne finde sammen igen, overvinder alt – osse prestigefyldte statuetter. Men det går vi jo slet ikke op i her. Det eneste vi kan se på det billede er en sønderlemmende allegori over, hvordan vores nytårsforsæt om en sundere livsstil er ved at glide os af hænde. Det startede ellers så godt…

3. Dødbedeangst
Og apropos sund livsstil, så må det på baggrund af nylig indsamlet empiri konstateres, at bare fordi man er en nyudklækket og forhåbningsfuld vegetarkonvertit, skal man ikke regne med, at man slipper for akut dødsangst i 2020. Navnlig ikke hvis man har spist rødbeder i stedet for frikadeller til aftensmad. Af netop den årsag er Morgenbeats’ sagesløse signatur nu blevet bekendt med fænomenet dødbedeangst, som typisk viser sit grimme ansigt midt i en tissetår – og dermed hurtigt kan forvandle et morgenritual til en uønskværdig blodbadsagtig nærdødsoplevelse. Hvornår stopper den her måned med at pisse en af?

4. Small penis behavior
Vi bliver i de latrinære luftlagt lidt endnu. Michael Kvium er aktuel med krise-udstillingen ‘Pale Male Tales’ på galleriet Nils Stærk, og han har som bekendt gjort det til sin metier at vise, hvor grimme danskerne rent faktisk er, når de ikke har tøj på. Ofte i meterstore dimensioner, men ikke denne gang: Hovedværket i den nye udstilling måler ikke mere en 30×30 cm og på billedet er der en lille diller. Det var bare det.
5. Big dick energy

Den italienske fodboldspiller Andrea Pirlo kommer nok aldrig i krise.
6. Helene er på heroin
Når man sidder på toilettet midt i arbejdstiden og tuder, fordi man ikke holdt sit nytårsforsæt mere end 11 dage, kan man for oprejsningens skyld glæde sig over, at man ikke har det som Helene. Hun er den 22-årige hovedperson i Simone Mørch Stjers debutroman ‘S’, som netop er udkommet, og hun har det lige nøjagtigt tres gange dårlige end dig. Vi snakker Istedgade og benhård realisme. Bogen kan nu godt anbefales alligevel.


7. Hvisketiske hot tip
Nogle af københavnerundergrundens cool cats har lavet et nyt band. Det hedder Whistler, og ellers er det sparsomt med informationen om gruppen, der annoncerede deres eksistens på det hedengangne punkoutfit Lowers facebookside (trommeslageren går nemlig igen). Ud af de i alt to udgivne sange er én af dem bare stjernefed. Hør her.
8. Koloreret kovending

Den canadiske fotograf Chris Buck, som er kendt for at have fotograferet en lang række kendisser fra Trump til Leonard Cohen, har lavet et fotoessay med titlen ‘Let’s Talk About Race’, hvor han har byttet rundt på sort og hvid. Det er godt tænkt – og udført.