Foto: Benita Marcussen

Okay 2020 er et lorteår: Men Corona får os faktisk til at spise bedre fødevarer

Corona har fået salget af lokale fødevarer til at stige. En ny bog dykker ned i tendensen ‘fra nice to have til need to have’ og vores nye, mere klimavenlige madvaner.

Hvis du hører til dem, der gerne køber de billigste discountudgaver af diverse griseprodukter eller klynger dig til dine kæmpeposer med frosne nuggets af ukendt oprindelse, så fred være med dig.
Men under corona-pandemien er mange forbrugere gået en anden retning. Under forårets nedlukning steg interessen for både lokale, danskproducerede råvarer og økologi markant, og ifølge mediet Økologisk oplevede butikkernes øko-salg en rekordvækst på godt 14 procent i første halvdel af 2020.

For størstedelen af restaurantbranchen har 2020 været et katastrofeår, selvom vi som forbrugerne har bibeholdt appetitten under pandemien. Det kan du måske stadig mærke under dine joggingbuksers udspilede elastikkant. Men interessen for de bløde værdier handler ikke kun om dit nye kærlighedsforhold til behageligt tøj. Det roligere tempo, som vi er tvunget ned i, har i løbet af 2020 også sat fokus på det lokale, det (jord)nære og på naturen. Det har samtidig givet os en ekstra god grund til at tænke over hvor, hvorfor og af hvem, vores fødevarer bliver fremstillet.

Fremgang i lokale fødevarer

Forårets nedlukning og sommerperioden har været god for de lokale producenter, gårdbutikker og supermarkeder i Danmarks yderområder. En del danskere har tilbragt coronatiden i sommerhuset eller på ferie rundt om i landet, hvor frisk frugt og grønt fra lokale avlere har fristet, og kødet fra den lille bonde på bakken med de fritgående dyr har virket autentisk tillokkende. Også onlinesalget begyndte at koge.
Ifølge Jack Enevoldsen, som er kategoridirektør hos nemlig.com, fordoblede de i foråret omsætningen af danske varer, og portalens gård- og specialbutikker oplevede vækstrater på mellem to til fem gange sidste års omsætning, primært i kategorierne fersk kød, frugt og grønt, brød og blomster.

I en utryg og usikker hverdag finder vi altså en vis komfort i at spise, og under coronakrisen har vi forkælet os selv med god mad. Vi har heldigvis ikke været ramt på vores forsyninger. Altså, vi har stadig kunnet få transporteret vores fødevarer ind og ud, og de har været sikre at spise.

Jeg er personligt ikke fortaler for, at man går i paranoid prepper-tilstand, forskanser sig i kælderen med sit lager af forloren skildpadde på dåse og visualiserer de vildeste overlevelsesscenarier. Men corona kan måske også få os til at overveje, hvad der kan ske, hvis næste pandemi rammer produktionen eller transporten, så man f.eks. ikke kan få varer leveret, eller hvis man i fremtiden kan blive smittet gennem de dyr, vi spiser?
Scenariet ligger ikke så fjernt, hvis man kigger på den nuværende udvikling.

Vi kan godt leve en uge uden avocado!

Vi gennemgår en markant forandring nu, som klimaet heldigvis også kan nyde gavn af, hvis man spørger to af fødevarebranchens markante skikkelser, der tilfældigvis begge hedder Søren og elsker grøntsager.
Den ene er Søren Ejlersen, der bl.a. står bag Aarstiderne og den nye økologiske destination BaneGaarden i Københavns Sydhavn, og den anden er Søren Wiuff, som er Michelinkokkenes yndlingsleverandør af bl.a. asparges og mangfoldige grøntsager fra Lammejorden.

”Vi er så forvænte med, at alting er her altid. Hvis fladskærmen går i stykker, køber vi bare en ny og større. Nu oplever jeg, at en del har skiftet momentum. Tiden maner til eftertænksomhed: Hvordan flytter vi egentlig rundt på hinanden og på varer? Der er fokus på det nære og det syslende. Det skal vi fastholde,” lyder opfordringen fra Søren Ejlersen.

Og fra Søren Wiuff lyder det: ”Jeg tror, at klimaet kan matches positivt med corona, hvis man fokuserer på det. Jeg tror og håber også på, at de lokale råvarer kommer mere i fokus igen, og at bevidstheden om, at det kulinariske findes lige om hjørnet, vokser. Vi indser måske, at vi ikke har behov for tomater hele året, og at vi godt kan leve en uge uden avocado!”

Kokkenes yndlingsgrøntsagsavler, Søren Wiuff. Foto: Benita Marcussen

De positive frø spirer

Wiuff og Ejlersen er blandt de nøglepersoner fra fødevarebranchen, som er med i den nye bog ‘Lokale fødevarer efter corona – fra nice to have til need to have’, hvor jeg sammen med Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF) dykker ned i nogle af de tendenser, vi ser i denne tumultariske og uforudsigelige periode. For helt ærligt: Selvom 2020 har været et lorteår på så mange planer, så spirer der altså nogle små positive frø, som er gode for både dig og kloden.

Også i landbruget oplever man, at coronakrisen giver anledning til selvransagelse og grund til at ændre vores livsstil. Griseavler Jesper Adler fra Gelstrupgaard i Odsherred, der eksporterer 95 procent af sine økologiske frilandsgrise til udlandet, formulerer det sådan her:

”De fleste familier har fundet ud af, at turene til Thailand ikke er så smarte. De søger nye oplevelser i nærområdet med fokus på lokale fødevarer. Derfor begyndte vi under corona f.eks. at tilbyde overnatning sammen med vores fritgående grise på marken,” fortæller han.

Et af problemerne med den nuværende fødevare-cirkel er, at madvarer og dyrefoder flyves kloden rundt.

”Coop importerer 80 procent af deres kød, men hvem siger, at de behøver det? Vi kunne nedsætte CO2-aftrykket, hvis vi købte lokalt, det gælder også institutionerne i staten og i kommunerne. Jeg håber, at corona er et wake-up call i forhold til miljøet. Vi skal gentænke ordentligheden! Det nytter ikke at importere soja fra Sydamerika og fede danske svin op med det, for så at sælge grisene til Kina. Vi slår kloden ihjel,” siger griseavler Jesper Adler.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk

Footer graphics