Det er efterhånden en ret gennemprøvet genre med to kendte, måske især kendte mænd, der for åben mikrofon dyrker hinanden og deres venskab. ’Her Går Det Godt’, ’Anders & Anders’, ’Sitter’, ’Fries before guys’, ’Livet ifølge Emil & Thomas’, ’Hav & Kamal’, Pernille Harders tæer’, Om søndagen græder vi’ og ikke mindst ’Mads og Møldrup – mellem venner’ er alle snakkepodcasts, hvor der sludres lidt om, hvad der er sket siden sidst i værternes liv og lidt fra nyhederne.
Min automat-reaktion var derfor, da jeg så, at Podimo nu udgiver en podcast med Casper Christensen og Frank Hvam, et af landets mest kendte og gennemprøvede makkerpar, sådan lidt: Nå, hvor meget skal det ’Klovn’-samarbejde vrides for dollars? Der er jo ikke som sådan noget galt med at ville tjene penge, men det er alligevel lidt spekulativt af Podimo med ’Casper ringer til Frank’.
Scenen er, at Frank Hvam bor midlertidigt i New Zealand på ”familietur”, og derfor i podcasten ringer hjem til Casper Christensen for at småsnakke og idéudvikle i en slags ”kreativt åndehul”, også ideer til ’Klovn’. Hvam er en slags hjemmegående husfar og har derfor tid til at gå og tænke over livet og har det godt med sit nye liv og pausen fra hverdagen hjemme.
Det føles lidt som at være med i de to venners private kaffepause i et køkken, det er faktisk podcastens store styrke, at det virker som om, der ikke er noget filter, men derimod en meget impulsiv og lystbetonet samtale. ”Alle under 25 er fucking ligeglade med os, og hvad vi mener og tænker om verden,” siger Casper Christensen på et tidspunkt med den grove tilføjelse: ”Fedt, for jeg gider heller ikke snakke med dem.” Det klæder både Hvam og Christensen at stå ved deres alder og ståsted i livet som gamle fædre og betragtere af unge i livets overhalingsbane.
Casper Christensen, som ellers er et ret privat menneske, kommer med et sjovt og intimt indblik i hans liv, hvor han joker med, at ham og konen flytter cirka hvert halve år, at være den ældste far med ømme knæ i børnehaven, og så en mega sjov anekdote om at komme hjem og finde rengøringsmanden iført ens hjemmesko. Det bliver han lidt sippet over, hvilket får ham til at gå over i en stærk analyse af bekvemmelighedsproblemer, som at man(d) nok ikke ville gå op i, hvem der går i ens sutsko, hvis man stod i en krig i Ukraine.
”Der sker ikke så meget på landet,” undskylder han sig, og det er altså virkelig sjovt.
Frank Hvam deler sine tanker om et maskulint mindreværd ved at være en mand i 50’erne, som er bosat i udlandet, langt væk fra den hjemlige identitet, succes og kendthed, og derfor føler sig nødsaget til at købe en stor, ny og dyr Volvo for at udstråle succes – på hele familiens vegne må vi forstå. Det er de små problemer – at bøvle med rengøringshjælpen og egen bil-selvopfattelse, der sludres om.
Ingen klimapolitisk korrekthed
Energikrisen trykker ikke rigtig hos overklassen i Nordsjælland, hvor Casper Christensen fortæller, at han sidder i sin sauna, ”der kører på fuld tryk og tænker over, at nu skal jeg nok snart slukke for varmeren ude i min pool”. Det er skideskægt i en tid, hvor “privilegieblindhed” er den hurtigste måde at afværge andre på, og alle andre har travlt med at fremstille sig selv klimapolitisk korrekt. Mens Frank Hvam bor i et land, der ikke har energikrise, og en kilowatt-time kun koster 1,5 krone, fordi de har masser af hydropower, altså vandstrøm, vindmøller og termisk energi. En sjov, lille energipolitisk rapport.
I afsnit to diskuterer de også problemerne ved, at hos Frank er klokken syv om morgenen, mens den er 21 hos Casper, som ikke kan lide at arbejde om aftenen. Faktisk var det derfor, at Christensen stoppede som standupper – og så selvfølgelig fordi Anders Matthesen var en bedre komiker. Hvilket leder til en debat om, hvorfor Casper Christensen aldrig har lavet et stort soloshow som komiker, hvilket han ikke selv mener, han har nerverne eller talentet til.
Jeg LEVER for den slags maskefald og selvindsigt, som kendte mennesker så sjældent lufter, fordi de altid har en film eller et poleret selvbillede at sælge. Men det har hverken Christensen eller Hvam pt. ’Casper ringer til Frank’ er derfor en perfekt lille, lun, formålsløs halv times podcast med humor, selvindsigt og kiggen sig selv i spejlet. Afstanden på de to, som befinder sig på hver sin side af jordkloden, formår de at bytte til en rå ærlighed, samtidig med at vi er med i idéudviklingen af kommende ‘Klovn’-episoder. Det lyder sært, men det fungerer.
Det er de færreste mennesker eller venskaber, hvor det er værd at høre deres Messenger-samtaler, men Casper og Frank kan nærmest freestyle sig til, på rekordtid, at lave den sjoveste og mest vedkommende samtalepodcast lige nu. Man får et særligt indblik i deres venskab, og man forstår, hvordan de kreativt har befrugtet hinanden de seneste årtier.
‘Casper ringer til Frank’ er både det mest oplagte koncept, og samtidigt sæsonens mest kærkomne overraskelse på podcastmarkedet. Den viser, at de to herrer kan være kreative på alle medier og kontinenter. Og måske løfter den sløret for, hvad Frank egentlig laver så langt væk hjemmefra …
