Det har været til politisk diskussion, om man skal afmærke fødevarers CO2-aftryk for at få os danskere til at købe mere klimavenligt ind. I mellemtiden har to danske iværksættere gjort noget ved sagen.
Maria Flyvbjerg Bo og Camilla Kerlauge har netop lanceret app’en CO2Food, der gør det nemmere at købe ind med klimaet in mente.
“Formålet med CO2Food er at give danske forbrugere mulighed for at se, hvor meget CO2-aftryk lige netop deres indkøb og madvaner har”, fortæller Camilla Kerlauge.
Appen, som er gratis og den første af sin slags i verden, henter og læser automatisk dine kvitteringer og bruger en række algoritmer til at udregne hver enkelt fødevares aftryk for at danne det samlede regnskab.
Med app’en ved hånden kan man blive tilskyndet til at træffe et endnu mere klimavenligt valg, end man havde forestillet sig, fortæller Camilla Kerlauge, der selv har reduceret sit aftryk med 33 procent med hjælp fra app’en.
“Først når man forstår effekten af sine vaner, bliver det klart, hvor meget man selv kan reducere sit klimaaftryk,” siger hun.
Sammenlign dig selv med andre
Udover at få et overblik over ens egne madvaner, gør app’en det også muligt at sammenligne sig selv med gennemsnittet. Her kan man samtidig se, hvilke fødevarekategorier man selv udleder mest på i forhold til andre.
Dermed bliver det også nemmere at se, hvordan forskellige fødevarer placerer sig i forhold til hinanden – hvilket nok især er relevant i kød-diskussionen.
“Eksperterne fortæller os, at vi skal spise mindre kød for at mindske CO2-aftrykket, men det kan være vanskeligt at få overblik over, hvor meget kødet egentlig påvirker, og hvordan resten af det, man har i kurven, spiller ind,” siger Maria Flyvbjerg Bo.
På tværs af danskere bidrager mejeriprodukter omtrent lige så meget som oksekød til klimaaftrykket. Og plantekød bidrager på samme niveau som kylling, ifølge oplysninger fra CO2-Food.
CO2Food laver beregninger med udgangspunkt i blandt andet Miljø- og Fødevareministeriets oplysninger og tilstræber et nøjagtigt billede af klimaaftrykket, men kan ikke være 100 procent præcis. Det skyldes f.eks., at visse varer varierer i størrelse.
