Generation Z har fået nok. Den unge generation ønsker store politiske forandringer og er ikke bleg for selv at kaste sig ind i kampen for dem. Uanset om det er på gader og stræder eller på de sociale medier, kampen foregår.
Debatten om forskellene mellem generationerne er ikke ny. Men i efteråret 2019 tog debatten fart, da en ny generationskrig brød ud. Her fik Generation Z’er og millennials nok af boomerne, og alle lærte at sige “ok boomer”.
LÆS OGSÅ:
Siden dengang er udtrykket bare blevet mere udbredt. Komiker Jonatan Spang lavede i en promovideo til sit program ’Tæt på sandheden’ en sang over ‘Big Spender’ ud af udtrykket. Selv danske toppolitikere som Pernille Skipper (Ø) har taget det til sig. Særligt sidstnævnte vakte meget debat.
Fakta om generationerne:
- Babyboomerne er typisk født mellem 1946 og 1964
- Generation X er typisk født mellem 1965 og 1980
- Millennials er typisk født mellem 1981 og 1996
- Generation Z er typisk født mellem 1997 og 2012
“OK Boomer”: Et udtryk hvor man kort og præcist får sagt, at den person, man står overfor, er ude af trit med tiden og har forældede holdninger. Personen behøver ikke være en del af babyboomergenerationen.
Men det skal ikke handle om boomerne denne gang. Tværtimod. Det er nemlig Generation Z – eller Zoomerne, Gen Z – vi skal se nærmere på. Generation Z er unge født mellem 1997 og 2012.
Gen Z er træt af at vente
I en CNN-artikel kunne man i kølevandet på de vigtige Black Lives Matter-demonstrationer verden over fornyligt læse om Gen Z, og hvad der er særskilt for netop denne generation. En af de centrale pointer er, at Gen Z i modsætningen til tidligere generationer blev ’woke’ i en meget tidlig alder. Det har resulteret i en stor længsel efter politiske forandringer.
Gen Z er nemlig generationen, der voksede op med talrige skoleskyderier (primært i USA), en hidsig og brandvarm immigrationsdebat og et stadigt mere alvorligt klimaproblem, der bare har vokset sig større, på trods af det gennem hele generationens levetid er blevet betragtet som en krise. Nu står vi så med en global pandemi, der særligt rammer minoritetsmiljøer hårdt, mens demonstranter går på gaden i massevis for at sige klart fra overfor strukturel racisme.
Men foruden det mere politiske klima, som Gen Z er vokset op i, er generationen også vokset op i en ret mangfoldig periode.
”Generation Z er vokset op i en verden, der er væsentlig anderledes end Gen X, ja selv millennials. De har venner, familiemedlemmer og forhold med personer, som er forskellige fra dem selv, uanset om forskellen er socioøkonomisk status eller kønsidentitet. Derfor har de som generation opdaget, at de venner og familiemedlemmer, ja selv bare deres omgangskreds ikke er anderledes end dem selv. Det er en af grundene til, at de er så empatiske,” fortæller John Della Volpe fra Harvard Kennedy School’s Institute of Politics til CNN.
Bruger SoMe
Derfor gør det ekstra ondt på unge fra Gen Z, når de ser uretfærdighed, vold og diskrimination. Gen Z er nemlig træt af at vente og ønsker et opgør med status quo, hvilket er årsagen til, at vi har set organisationer som ’March For Our Lives’, et utal af klimademonstrationer samt stor opbakning til Black Lives Matter-bevægelsen.
Gen Z insisterer på politisk forandring. Forandring på gaderne, på nettet og ved valgstederne.
Noget, der har afgørende betydning for den udvikling, er de sociale medier, som Gen Z jo er vokset op med. Takket være dem har det været muligt at danne fællesskaber og netværk på baggrund af fælles interesser og ikke bare geografi eller etnicitet. Man har ikke været bundet af det miljø eller det lokalsamfund, man var en del af, men har derimod kunne nå mange andre ligesindede.
Men det er ikke bare det. Det handler også om måden, man bruger sociale medier på. Noget, der blev særlig tydeligt ved Black Lives Matter-protesterne, var, hvordan sociale medier i høj grad både blev brugt til at mobilisere, men også dokumentere racisme og politivold.
Sociale medier er altså blevet et effektivt kommunikationsværktøj til at sprede informationer.
Ifølge kommunikationsprofessor Henry Jenkins fra University of Southern California samt forfatter til bogen ’By Any Media Necessary: The New Youth Activism’ bruger Gen Z både sociale medier til at vise, hvad de laver en fredag aften såvel som til at fortælle om uretfærdighed på deres platforme.
Snød selveste Trump
Men hvordan ser vi så den mere digitale aktivisme? Se, det kan man bare spørge Donald Trumps genvalgskampagne om. Der var nemlig store forventninger til et politisk rally, som Donald Trump skulle afholde i byen Tulsa i den konservative stat Oklahoma. Efter ekstremt dårlige meningsmålinger var det nemlig her, Trump skulle vende skuden med en kæmpe politisk begivenhed på trods af corona.
Ifølge Trump-kampagnen ville det her politiske rally blive meget, meget stort. Mere end en million havde nemlig efterspurgt billetter til arrangementet – i en arena med kapacitet til 19.000.
Der havde været så stor efterspørgsel, at Trump-kampagnen også havde planlagt en række udendørs aktiviteter med præsidenten for alle de mange tilhørere, da der jo ikke var plads til dem alle sammen inde i arenaen.
Problemet var bare, at ingen dukkede op, og kampagnen i sidste øjeblik måtte aflyse alle udendørs aktiviteter. Og til selve rally’et dukkede ”kun” 6.200 deltagere op.
Det blev altså en kæmpe fiasko for Trump. Men hvordan kunne det dog gå så galt?
En del af forklaringen finder du i Gen Z. En række K-pop-fans og TikTok-brugere havde nemlig indgået en alliance og registreret sig som deltagere til Trump’s rally i hobetal som en prank.
Det startede med, at den officielle Trump-kampagne skrev et tweet, hvor de bad præsidentens støtter om at registrere sig for at få gratis billetter. Den information delte en række K-pop-fansider med deres følgere, hvor de opfordrede dem til at registrere sig og så blive hjemme.
“Gen Z vil bodyslamme en politibetjent, men tør ikke spørge om ekstra ketchup”
Den trend bredte sig hurtigt på TikTok, hvor videoer med samme opfordring fik millioner af visninger. Efterfølgende slettede mange af brugerne videoerne igen, så det ikke skulle blive opdaget.
Med andre ord lykkedes det alliancen mellem K-Pop fans og TikTok brugere at give præsident Donald Trump falske forhåbninger samt et gedigent nederlag. Den mangeårige republikanske topstrateg Steve Schmidt beskrev det således: ”USA’s teenagere har slået Donald Trump hårdt.” Kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez tweetede følgende:
Efterfølgende udsendte hun et tweet, hvor hun også anerkendte K-pop-fansenes indsats.
Og nu vi taler om tweets, har der netop på Twitter på det seneste været en række kontrastfyldte jokes om den høflige og empatiske Gen Z og deres politiske aktivisme:
Samt den mere udførlige:
Inden det her dog udvikler sig til en millennial, der sidder og deler jokes om Gen Z, får I lige for balancens skyld en artikel om, hvad Gen Z virkelig synes om millennials.
Hvad så med Danmark?
Men hvad så med Danmark, tænker du måske? Her er der meget, der peger på, at de danske Gen Z’er ikke er så anderledes fra deres jævnaldrene i resten af verden.
Hvis vi starter med klimakrisen. Her er det jo særligt på grund af de unge generationers insisteren og vedholdenhed, at vi har fået klimaet højere op på den politiske dagsorden i Danmark. Det så vi bl.a. ved de mange vedholdende klimademonstrationer som ’Fridays For Future’, vi har set overalt i landet.
Men det er ikke det eneste. Hvis vi vender tilbage til racismen, bragte TV2 en megafonmåling om, hvorvidt racisme var et problem i Danmark. Målingen blev kritiseret af ret åbenlyse årsager bl.a. af journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud:
Men undersøgelsen viste dog en stor forskel generationerne imellem. Modsat de ældre generationer mener 50 procent af de 18 til 29-årige, at racisme er et problem i Danmark.
Her skal det lige tilføjes, at der er en del millennials i de tal samt “mangler” en række Gen Z’er, da mange af dem er under 18 år. Men alt peger umiddelbart på, at danske Gen Z’er ikke er så forskellige fra sine jævnaldrene.
Så konklusionen er klar. Gen Z er træt af at vente. Den unge generation vil have politisk handling, og den vil have den nu.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
