"Gud er produktet af menneskelig svaghed"
Radio & podcast
menu-close

Einstein-brev solgt for 20 mio kr: “Gud er produktet af menneskelig svaghed”

16. december 2018 |

Einsteins verdensrømte Guds-brev, hvori han forholder sig kritisk til både kristendom og jødedom, er blevet solgt for 20 mio. kroner. Vi tager i den anledning et filosofisk vue over Einsteins anstrengte forhold til Gud.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Niels Bohr og Albert Einstein i en eftertænksom stund

Du har sikkert oplevet det før. Din ven vil vildt gerne sige noget klogt, men kan ikke lige finde ud af, hvordan det skal siges. Og hvad gør man så? Man henter selvfølgelig hjælp i det klogeste, man overhovedet kan komme i tanke om: Einstein!

Den verdensberømte fysiker Albert Einstein havde nemlig for vane at ryste lækre citater ud af ærmet, som var hver dag hans sidste. Intet var for stort til at få en lille bemærkning med på vejen, hvilket den store tysker forstod ganske bogstaveligt.

For eftersom fysikken også undersøger, hvordan universet fungerer, var det uundgåeligt, at den kloge mand før eller siden måtte se både religion og selveste Gud i øjnene. Men når man spørger, hvem der skabte universet og hvorfor, bevæger man sig i grænsefeltet mellem tro og forstand. Her siger nogle, at videnskaben har svaret. Andre siger Gud. En tredje siger begge.

Men hvad sagde Einstein?

Svaret finder vi delvist i det såkaldte ‘Guds-brev’ dateret til 3. januar 1954, et år før stjernefysikerens død som 76-årig, hvor han i et håndskrevet brev til filosoffen Eric Gutkind afviser ideen om Gud. Eller – uden at blive for teknisk – i hvert fald ideen om en guddom, der lytter til vores ønsker og derfor aktivt blander sig i vores liv og ændrer på ting.

Det to-sider lange brev er, foruden en elegant sviner til amerikansk egoisme, også en forlængelse af en ældgammel filosofisk diskussion om, hvorvidt Gud logisk findes eller ej (it’s totally a thing). Fra tid til anden spøgte Einstein dog selv med, at han troede på “Spinozas Gud”, der er en henvisning til den hollandske filosof Spinoza, som i 1600-tallet blev upopulær på at forstå Gud og naturen som ét og samme. Modsat sin tids gængse opfattelse mente Spinoza ikke, at krop og sjæl var adskilt.

Biblen er ærværdig, men primitiv

Einsteins tanker er guld værd, og det er hans private breve også. I sidste uge dukkede nemlig selve Guds-brevet op på en auktion for første gang siden 2008, hvor det på Christie’s i New York røg under hammeren for svimlende 20 mio. kr. efter at være blevet vurderet til lidt under det halve.

I brevet skriver Einstein bl.a. (og her skal citat-jægerne følge godt med):

”Begrebet ”Gud” er et produkt af den menneskelige svaghed, og Biblen er en samling ærværdige, men primitive sagaer, tenderende til det barnlige. For mig at se er der ingen læsning eller tolkning, som kan ændre på det”.

Kort forinden brevets tilblivelse havde Eric Gutkind udgivet en bog, hvori han, ifølge New York Times gengivelse, koblede Einsteins videnskabelighed sammen med et bevis for jødedommen. Sammenkoblingen begejstrede ikke ligefrem Einstein, der altså svarede igen med det nu verdensberømte brev, hvor han venligt, men bestemt, forklarede, at Gutkind tog fejl.

Stop med at fortælle Gud, hvad han skal gøre

Einstein selv var tysk jøde og flygtede fra sit hjemland, da Hitler kom til magten i 1933. Under et besøg i USA besluttede han at bosætte sig og ikke vende tilbage. Einstein var kun kortvarigt i Belgien efter USA-turen og opdagede, at nazisterne havde beslaglagt hans ejendom i mellemtiden.

Om den jødiske religion skriver Einstein i brevet, at den er en ”inkarnation af barnlig overtro. Det jødiske folk – som jeg er glad for at tilhøre, og hvis tænkning jeg nærer et dybt tilhørsforhold til – har ikke en særlig kvalitet fremfor andre mennesker.”

Det var som nævnt ikke første gang, at Einstein vovede en kommentar om Gud og religion. Da han og en anden berømt fysiker, danske Niels Bohr, i 1920’erne var samlet i København for at diskutere kvantefysik, kom det til et intellektuelt sammenstød mellem de to. I Spinozas ånd forklarede Einstein sig her netop med en Gud-metafor, hvor naturens love er fuldendte og – helt i tråd med videnskabens væsen – indeholder alle de svar, vi har brug for. Intet mere, intet mindre.

For de uindviede er kvantefysik derimod noget, der grundlæggende bryder med naturlovene. Kvante-mekanismerne virkede tilfældige, altså uden den klassiske årsag og virkning, hvilket stred fuldstændigt imod alt, hvad man havde troet om universet hidtil. Einstein var skeptisk overfor de nye teorier og meget principfast om, at intet var tilfældigt. Bohr, derimod, var tilhænger af teorierne.

I et ophedet øjeblik siger Einstein til Bohr:

“Gud spiller ikke bare med terninger!”. Og Bohr svarer:
”Hold så op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre med sine terninger”.

Det skal for god ordens skyld siges, at kvantefysik ikke er tilfældigt per se – det er såmen ‘bare’ et helt nyt sprog, vi skal lære at kende. Og således fik de vel begge ret.

Bohrs kommentar fik selvfølgelig ikke Einstein til at afholde sig fra at mene noget om Gud, og nu kan den heldige auktions-vinder altså hygge sig med at nærstudere Einsteins håndskrift og filosofere lidt over livet. Men du behøver selvfølgelig ikke have 20 mio. kr. på lommen for at være med. Herunder bringer vi nemlig en transkriberet version af det berømte brev, så du gratis kan gå på intellektuel opdagelse i en af verdens allerskarpeste hjerner.

God fornøjelse.

Einsteins Guds-brev

Princeton, January 3rd, 1954

Dear Mr Gutkind,

Inspired by Brouwer’s repeated suggestion, I read a great deal in your book, and thank you very much for lending it to me. What struck me was this: with regard to the factual attitude to life and to the human community we have a great deal in common. Your personal ideal with its striving for freedom from ego-oriented desires, for making life beautiful and noble, with an emphasis on the purely human element. This unites us as having an “unAmerican attitude.”

Still, without Brouwer’s suggestion I would never have gotten myself to engage intensively with your book because it is written in a language inaccessible to me. The word God is for me nothing more than the expression and product of human weakness, the Bible a collection of honorable, but still purely primitive, legends which are nevertheless pretty childish. No interpretation, no matter how subtle, can change this for me. For me the Jewish religion like all other religions is an incarnation of the most childish superstition. And the Jewish people to whom I gladly belong, and whose thinking I have a deep affinity for, have no different quality for me than all other people. As far as my experience goes, they are also no better than other human groups, although they are protected from the worst cancers by a lack of power. Otherwise I cannot see anything “chosen” about them.

In general I find it painful that you claim a privileged position and try to defend it by two walls of pride, an external one as a man and an internal one as a Jew. As a man you claim, so to speak, a dispensation from causality otherwise accepted, as a Jew the privilege of monotheism. But a limited causality is no longer a causality at all, as our wonderful Spinoza recognized with all incision, probably as the first one. And the animistic interpretations of the religions of nature are in principle not annulled by monopolization. With such walls we can only attain a certain self-deception, but our moral efforts are not furthered by them. On the contrary.

Now that I have quite openly stated our differences in intellectual convictions it is still clear to me that we are quite close to each other in essential things, i.e; in our evaluations of human behavior. What separates us are only intellectual “props” and “rationalization” in Freud’s language. Therefore I think that we would understand each other quite well if we talked about concrete things.

With friendly thanks and best wishes,

Yours,

A. Einstein

 

Kilde: Letters of Note

Kilde: Auktionshuset Christie’s
Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk