Tommy's Joint burger
Tommy's Joint. Foto: Daniel Rasmussen/Wonderful Copenhagen

Morgenbeats undrer sig: Hvorfor sidder man så dårligt på de københavnske restauranter?

Morgenbeats kigger denne uge på butt plug-kunst, pallemøbler og slappe ringmuskler i politik. Plus det løse.

En god stol & en flaske Chablis, tak

Ditte Giese
Ditte Giese

Det har gennem længere tid irriteret mig, at man sidder så dårligt på de københavnske restauranter. Den følelse har igen overmandet mig i forbindelse med genåbningen, hvor jeg har været ude at spise med fine venner adskillige gange. Men man kan jo spise og drikke nok så godt, men hvis man sidder dårligt, så påvirker det altså oplevelsen negativt. Således spiste jeg forleden med tre dejlige veninder i Kødbyen for 3.000 kroner. Vi fik både østers, aftensol, Chablis og mediebranchesladder, men også ondt i røven. Vi sad elendigt. Stenhårde træmøbler i palle-genren (Gys! Hvornår stopper det elendige fænomen med pallemøbler?), og da min veninde bad om en stol, fik hun en gammel, slidt klapstol. Grundlæggende undrer jeg mig over, at man har ambitioner for mad, drikke og stemning, men ikke tænker over, at gæsten også har en krop, der skal have det rart i de 2-3 timer, de besøger restauranten. Også på den festlige Restaurant Babylon i Søpavillonen sidder gæsterne på små, franske pindebrændestole og på Kayak Bar sidder man og spiser i skovskider-stilling i en dårlig campingstol. Og jeg kunne blive ved. Man sidder simpelthen for dårligt på en stor andel af de københavnske restauranter, som har lært af streetfood-folket, at møbler er overvurderet. Eller bare satser på, at gæsterne får så ondt i ryggen, at de går hurtigt, så man kan presse en seating mere ind. Men det burde ikke være så svært: Hvis du gerne vil have, at dine gæster har det rart, så giv dem en god stol med blødt sæde og støtte i ryggen. Tak.

Palle træbænk
The horror! Foto: Lamax.dk

Pølser i kunsten

thomas balslev
Thomas Balslev

For ikke så forfærdelig længe siden debatterede man flittigt en mulig opførelse af et stort, sort kunstværk på Christmas Møllers Plads med navnet ‘Portal til Amager’, fordi det med visse, lidt sexede briller kunne minde om noget, man stikker op i bagenden for fornøjelsens skyld. Kunstneren bag, Sophia Kalkau, har nok grædt sig selv i søvn lige siden – at lave meterhøje penisattrapper har ikke just været hendes metier gennem årene. Men det var nu alligevel den socialdemokratiske politiker Rune Dybvad Simonsens fortolkning af værket, så nu har kommunen besluttet at sende forslaget i nabohøring, hvilket bare er kancellisprog for et dødsstød. Man kan undre sig over, at fallos pludselig fik kniven på den måde. Kunsthistorien er trods alt en pik-verden uden lige. Til gengæld har man fra politisk side netop godkendt et andet monument, som skal placeres på selveste Rådhuspladsen. Kunststykket består i al sin simpelhed af en bronzeplade med den fladpandede påskrift ‘Pølsevognen for evigt’, og anledningen er pølsevognens 100 års jubilæum. Det er jo helt til grin. Beslutningsgrundlaget for, hvilken kunst der skal pryde byrummet, virker absurd. Vel er den lille, men det er da om noget ting som indgraveret imbecilitet, i øvrigt sponsoreret af Danish Crown, vi skal gøre oprør mod. Hvis man mener det alvorligt, så smæk da en 5 meter høj pølse op. Rød og hvid som Dannebro og midt på pladsen.

Foto: Københavns Kommune

Hvor slap er Lars Bojes ringmuskel?

Luna Ehlers

Debatten om hvorvidt bind og tamponer skal være gratis tilgængelige på offentlige toiletter har efterhånden stået på længe. Skotland indførte gratis adgang til menstruationsprodukter i november 2020, og man kan da godt få lange patter over, at Danmark endnu ikke har fulgt trop. For hvorfor er toiletpapir, sæbe og håndsprit fast inventar på badeværelser og toiletter, når bind og tamponer ikke er? Det er ustyrligt mange penge, man som pige og kvinde skal smide efter et liggeunderlag til en i forvejen ubehagelig og tilbagevendende kropslig gæst. Det, at Danmark er så sløv i betrækket på denne front, kan i sig selv sætte både blod og pis i kog, men det økonomiske aspekt er faktisk ikke det største problem lige nu. For hvad der giver endnu længere patter er, at Lars Boje fra Nye Borgerlige for nylig på Borgen sammenlignede det at menstruere med at skide i bukserne: “Måske vil vi nok sige, at jeg har et ansvar for at have et par underbukser med i lommen, hvis jeg tror, jeg ikke kan styre min afføring,” sagde han for at understrege det tåbelige i, at man – for en gangs skyld – vil indrette offentlige rum efter kvinder. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor slap en ringmuskel Lars Boje har, eller om han døjer med månedlig sprutskid, men man kan simpelthen ikke sammenligne dårlig mave med menstruation. Man kan ikke spise sundere eller meditere sig til medgørligt blod, og modsat hvad politikeren måske tror, kan man ikke “holde” på sin menstruation. Den flyder lige så frit som Gudenåen – nogle dage Niagara Falls – og selv med kop, tampon og flere lag bind, kan den være svær at styre. Jeg vil derfor gerne indgå en handel med dig, Lars. Hvad med, at vi indfører gratis adgang til hygiejneprodukter på offentlige toiletter, og at vi så i samme skuffe opbevarer Imodium-piller mod tyndskid? Så kan vi tilgodese alle og få styr på den mavse.

PS: Et bredt bind med vinger kan sagtens bruges som en lille ble – også af mænd.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics