Min kollega Thomas Balslev spurgte mig forleden, hvad mit ‘happy place’ på internettet er. Selvom jeg aldrig havde hørt udtrykket før, var jeg straks klar over, hvad han mente. Øjeblikkeligt sprang der en masse ting op for min indre biograf.
Et happy place er det sted, du går ind på internettet, når du bare vil slappe af. Ikke have nogle bekymringer. Et sted, hvor du, uden at kunne forklare hvorfor, altid bliver happy. Og vi taler altså ikke om Pornhub, som Allan Gravgaard advarer sine kolleger om at sige i vores interview fra sidste uge med holdet bag ‘Operarejsen’.
Lynhurtigt blev der dog sorteret ud, og før jeg åbnede munden, var vi gået fra fem-ti hjemmesider, til at jeg mumlende fremstammede: ”Det ved jeg sgu ikke?”
Var det fordi, jeg skammede mig over, at det ikke er intellektuelt og finkulturelt nok, at jeg spiller computerspil eller ser gamle ‘Mythbusters’-klip?
Er det den samme skam, man finder i sin guilty pleasure-sang? Hvor man ikke tør stå ved, at ens ellers så avantgarde, sofistikerede og udforskende Spotify-playliste bliver tilsværtet af Avril Lavigne eller Lars Lilholt. Den sang, hvor man altid lige lister sig op i højre hjørne og trykker på ‘Private session’, inden man sætter den på. Når du inkognito-lytter til den sang, der altid får dig til at lave dine dansetrin. Drejer rundt som Jacko, semi-snubler, men alligevel giver den et luftspark med tilhørende ”Heee-Hii”.
Eller bunder mit forvirrings-teater i, at han spurgte om mit mest private øjeblik. Min egen lille hemmelighed. For selvom der kan være tusinder eller millioner ´views´, så er de alle anonyme. Vi gemmer os alle bagved telefonen eller iPaden. Vi ligger alle på sofaen med dobbelthage og det døde udtryk, mens vi fortærer den lette underholdning. Når ingen kan se os. Og nu bad han mig om at afsløre mig selv. Nu skulle jeg pludseligt blotte mig.
For tænk nu, hvis han også så med? Hvad nu, hvis han havde samme happy place? Ville han så tænke, mens han selv lå der på sofaen, ”Gad vide, om Mikkel også ser med nu?” Eller endnu værre! Hvad nu, hvis han ville tale om det dagen efter. Det vi begge havde set dagen før. Pludseligt vil det ikke være mit eget. Min lille skjulte grotte på internettet, hvor jeg kan krybe ind, når jeg vil glemme alt andet, og bare være mig selv.
Jeg ved det helt ærligt ikke. Jeg ved bare, at jeg valgte at lyve. At skjule mig. Men nu skal det være nok. I dagens Morgenbeats vil jeg slå et slag for, at det er helt ok. At vi alle har vores egne hemmelige steder, som ingen behøver vide af. Som måske er pinlige, barnlige, blottet for tanke og fyldt med kulturel ligegyldighed. Men som vi ikke kan undvære.
Lad os sammen stolt stå ved, at vi til tider har behov for at lade os falde ned i et hul. Et hul af landmand søger dates, strikkevideoer og TikToks af babyer, der snubler. Måske kan vi sammen blive enige om, at det er helt okay. At det slet ikke er så skamfuldt, når nu vi alle gør det. Og hvem ved, måske kan vi ligefrem begynde at få glæde af hinandens kaninhul.
/ Mikkel Lau Kristensen
Kom gratis i parterapi
Der er lavet et væld af terapiserier (såsom den fremragende ’In Treatment’ på HBO med Gabriel Byrne), men det er også en interessant genre. I udgangspunktet er meget bullshit skåret fra hos en psykolog, og vi er nede ved kernen af folks problemer og eksistens.
’Couples therapy’, som DR har følt sig tvunget til at oversætte til ’Kærlighed i terapi’, er en dokumentar-serie med rigtige mennesker (omend de er i den velstillede del af New York). Man følger en række par gennem en sæson, og både de og terapeuten, Orna Guralnik, er rørende, tvivlende og nogle gange lettere irriterende. Sådan som vi alle er.
/Emil Norsker
Svensk superstjerne er tilbage
Den her bog har jeg glædet mig utroligt meget til. Alex Schulman har skabt sig et navn i skandinavisk litteratur, så man med rette kan kalde ham den svenske Knausgård. Men mens hans norske kollega kan skrive et helt kapitel om en toilet-tur, får du langt mere handling for skillingen hos Alex Schulman.
Det er især familierelationer med alt, hvad det af indeholder af neuroser, særligheder og plot-twists, der hver gang kaster en spændingsroman af sig. I denne nye bog, ‘Malma Station’, er det en række karakterer, der vikles ind og ud af hinanden, men det er stadig Schulmans specielle talent for at fortælle om relationen mellem børn og voksne, der er i centrum. Og hvordan de små ting kan gøre så stor skade.
/Emil Norsker
Operarejsen sæson 2
I søndags var der præmiere på sæson 2 af ‘Operarejsen’. Serien, hvor Rasmus Bruun og Frederik Cilius tager deres ven og komponist Allan Gravgaard på operarundtur i Europa. Allan mangler nemlig inspiration. Præcis som i sæson 1. Men gudskelov står både Rasmus og Frederik klar til på ny at tage ham med til de største operaer.
Serien er selvfølgelig fyldt med opera og fortællinger om komponister, plottet i operaer og deres kulturelle betydning. Men samtidig har vi også de tre venner på slap line. Deres interne dynamik står virkeligt frem, og det er tydeligt, at de hygger sig i hinandens selskab. Og vi hygger os i deres. ‘Operarejsen 2’ er meget underholdende og lever helt sikkert op til sæson 1.
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
En gang imellem kommer der mennesker, der i kraft af deres tilstedeværelse og ’funny bones’ stjæler billedet, ligegyldigt hvor lille deres rolle er. Sådan en er Magnus Haugaard. Du har måske set ham i den fremragende ’Skyld’ eller i filmen ’Elsker dig for tiden’. Men han skal også nu til at spille mere alvorlige roller, fortæller han i dette interview med Louise Rimkjær.
Der er en ny sæson af ’Operarejsen’ ude nu (som man kan læse her ovenfor), og den er lige så sjov som den første. Men udover opera, hvad forbruger de så af kultur? Hvad er deres favoritrestaurant, deres største last og deres ’happy place’ på nettet? Mikkel Lau Kristensen har samlet de tre herrer.
Da Thomas Balslev var barn, blev han opdraget til, at man skulle starte på halv pris, når man ville sælge noget brugt. Men sådan er det ikke længere. Nu er markedet for genbrug blevet meget større, og priserne er mange steder stukket helt af. Det er udtryk for en dårlig kultur, mener han.
