Forleden var jeg udsat for et lille optrin, som ofte finder sted. Det hænger sammen med, at jeg ynder at cykle på fortorvet, selvom man ikke må. Og den forseelse er der – tilsyneladende – flere mennesker end man skulle tro, der simpelthen ikke kan snuppe. Sådan nogle ‘kør efter reglerne’-aktivister, som Niels Hausgaard vistnok engang har sagt. Typisk godt oppe i årene og med en selvretfærdighed, der er for vild.
Nå, men jeg kommer cyklende stille og roligt på fortorvet med min datter på barnesædet og min søn cyklende foran mig på sin løbecykel. Klokken er omkring otte, og vi er på vej i børnehaven, som ligger lige om hjørnet fra, hvor vi bor.
Så sker der så det, at en ældre herre i noget slidt joggingtøj, som er ude at lufte sin hund, irettesætter min adfærd og mumler noget med, at det da var noget mærkeligt noget at køre på fortorvet. Og her kunne man måske godt tænke, at det har han jo egentlig ret i, men der er en lille detalje til historien, som er virkelig central i den her diskussion. For manden drejer nemlig af og går ind ad en sidevej, idet han har udskældt denne, forestiller jeg mig, sindssyge lovovertrædelse, han overværer. Og dét er efter min mening forrykt. Det sker hver gang, disse offentlige irettesættere udspyr deres emsigheder, at de siger det i forbifarten, sådan at man aldrig får mulighed for at tage til genmæle. Man får ligesom bare en subtil sviner med på vejen.
Men ikke den dag. For jeg stoppede op og tog snakken med manden, som begyndte på alt muligt med, at hans hund fik angst, og det kunne jeg jo ikke se (fordi jeg åbenbart er en debil ikke-hundeejer), og jeg prøvede at sige, at det jo var et firesporsfortov så meterbredt, at vi allesammen vist godt kan være her. Det endte med, at hans hund gøede så meget af en anden hund, at jeg lidt efter bare rullede videre. Men hvor føltes det godt at svare igen.
Jeg må hellere skynde mig at sige, at jeg ikke altid kører på fortorvet, men lige her om morgenen gør jeg, fordi min søn ikke er gammel nok til at cykle på den fortravlede cykelsti med tordnende ladcykler og tung morgentrafik. At bryde loven lige her er bevidst, men altså også ok hensynsfuldt og tilforladeligt. Jeg ville aldrig hamre afsted uden at respektere gamle mennesker med stok (hvilket ham her i øvrigt ikke havde). Vi snakker om stille og roligt trilleri i børnetempo. Alle mennesker kører på fortorvet en gang imellem, og efter min mening er det en menneskeret at bryde loven af og til, og når omstændighederne taler for det. I det hele taget får jeg nok af det der snerperi i trafikken. Cut some slack! Ikke bare til småbørnsfædre som mig, men lad os nu give nu noget mere line til hinanden, allesammen.
Skrevet af Thomas Balslev
Ekstremt rod, ekstrem tilfredsstillelse
I sidste uge anbefalede vi videoer med animal rescues. I denne uge er det mennesker, der bliver reddet. Jeg er faldet ned i et Youtube-kaninhul, hvor en finsk kvinde med ekstrem fetich for rengøring pløjer sig igennem snavs, skrald og fordærvet mad i folks hjem med små smiley-formede svampe og lyserøde gummihandsker. Imens fortæller hun historierne bag de ekstreme levevilkår, og hvordan det for beboerne kunne gå så galt, og rengøringen kilder den samme nerve, som elsker pimple popper-videoer. Auri Katariinas begejstrede ‘finglish’ er ligeledes underholdende. Amazing.
/ Louise Rimkjær
20 år med V1
And now for something completely different, for nu hopper vi til V1 Gallery, der har 20-års jubilæum. Det blev fejret fredag med åbningen af jubilæumsudstillingen ‘V1 XX’. Udstillingen rummer 75 kunstnere, der er stuvet sammen i de små hvide lokaler i Kødbyen, og kan opleves indtil 14. januar. Se blandt blandt andet værker af Tal R., Monica Kim Garza og Fryd Frydendahl.
/ Louise Rimkjær
Nu kan du tage i darkroom efter din biograftur
I fredags åbnede technoklubben ’Den Anden Side’ i kælderlokalerne under Palads på Axel Torv 5. Klubben er kendt for vilde fester og frække darkrooms, hvor man kan udfolde erotiske lyster i mørket. De har før holdt til på Vesterbrogade, men nu er de rykket ind i en af Københavns mest ikoniske bygninger. Det er ikke første gang, at biografen inviterer berusede folk ned i deres kælderlokaler. Det startede med ’Daddy’s Dance Hall’ tilbage i 1970’erne, hvor kunstnere som Sex Pistols og Iggy Pop spillede. Og nu kan du så opleve elektronisk musik og neonlys.
/ Josephine Villumsen
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Når kendte mennesker dør, strømmer vi til tasterne og udtrykker vores sorg (det Ditte Giese rammende kalder ’samsorgning’). Ofte fortæller vi også en personlig anekdote om, hvordan vi stødte ind i dem i Glostrup Centeret, og hvordan oplevelsen har påvirket os (og muligvis den kendte) på en dyb og afgørende facon. Men måske skal vi i stedet for denne udpræget ’samsorgning’ være bedre til at udtrykke glæden ved hinanden, når vi er i live.
Læs Ditte Gieses klumme her.
Helt basale ting som el, varme og gas er blevet dyrt og noget vi for første gang i årtier tænker over, når vi forbruger. Vi lod vores journalist Johanne Nørskov prøve det eksperiment at leve uden el derhjemme i en uge.
Her kan du læse, hvordan det gik (og du kan også følge med på TikTok, hvor hun løbende har lagt en række videoer ud på Heartbeats’ profil).
Vi har et forholdsvist nyt fast segment, hvor vi spørger en række kulturpersonligheder, hvad de selv forbruger af kultur. I denne uge har Josephine Villumsen talt med Lasse Dein, der er aktuel med DR-serien ’Maskulin’.
