Foto: JumpStory

Lior Foighel: Kom ind i kampen, mand, og sig farvel til myten om falske voldtægtsanmeldelser

Falske anmeldelser er et problem. Men det er langt værre, at kvinder ikke tør anmelde overgreb til politiet af frygt for ikke at blive taget alvorligt.

Frifundet i alle anklager. Sådan lød landsrettens dom over den 31-årige mand, der i følge den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø), angiveligt skulle have voldtaget og blufærdighedskrænket en kvinde hjemme hos Hedeager sidste år. Dertil hørte et – desværre ikke overraskende –kommentarspor bestående af hån, latterliggørelse og udskamning, der tegner et billede af en form for kollektiv konsensus om, at den slags reaktioner er forventelige og derfor forståelige. 

Men lad mig spørge dig om en ting, mand. 

Har du tænkt dig at læse om sagen, som var det en hvilken som helst anden, for derefter at fortsætte dit liv som intet var hændt? Nej vel? Du har bogmærket de vigtigste artikler om frifindelsen i din browser, som du fluks vil hive frem, næste gang en kvinde anmelder en mand for voldtægt. 

Du vil være den første til at minde os om, at vi altså skal huske de mange falske anmeldelser om voldtægt ligesom i sagen om Ninna Hedeager Olsen, ikk? Du vil være den første til at kommentere tråden på Facebook med en reminder om, at “en mand kan få ødelagt sit liv, hvis han bliver falskt anmeldt”. Og du er måske også en af dem, som ikke er bleg for at beskylde kvinder for blot at ville have opmærksomhed, ville hævne sig, tjene penge eller at have fortrudt, at de har haft sex med manden. 

Jeg håber ikke, at du er sådan. Kommentarsporet på alt fra Berlingske over Ekstra Bladet til DR fortæller mig dog, at du desværre stadig findes. 

Lad mig starte bagfra. Kom ned fra din pedestal, mand. Så god er du ikke i sengen, at kvinder gider bruge deres tid i vores uduelige retssystem, når det angår voldtægtssager. 

Og penge? Hvilke penge? Og hvilken opmærksomhed? Jeg er enig med dig i, at en mand kan få ødelagt sit liv, hvis han bliver falskt anmeldt. Og jeg er enig med dig i, at falske anmeldelser er forkastelige og dybt problematiske. Og jeg vil give dig ret i, at der nok er nogle få kvinder, der anmelder deres tidligere eller nuværende partner af amoralske årsager som hævn eller anden form for uproportional frustration. Men vi bliver nødt til at få de store briller på og se det hele oppefra. For hvor stor en andel udgør falske anmeldelser egentlig? 7,3 procent! 

En hurtig hovedregning fortæller mig derfor, at 92,7 procent af alle anmeldelser IKKE er falske. Kan du godt selv se, at det virker omsonst at blæse de 7,3 procent op, hver gang en kvinde anmelder en voldtægt?

Ja, 7,3 procent er for meget, men det tal er ifølge Det Kriminalpræventive Råd på niveau med andelen af falske anmeldelser for sammenlignelige forbrydelser, f.eks. anden voldskriminalitet.

Og kan du, bare for sjov, lige nævne mig alle de mænd der er blevet falskt anmeldt, eller alle de mange kvinder der falskt anmelder mænd, udover Ninna Hedeager Olsen – som teknisk set ikke har anmeldt falskt, men blot tabt sagen grundet manglende beviser? Nej, vel? 

Tag kvinder alvorligt, mand!

Problemet er, at når vi flytter fokus over på de falske anmeldelser, glemmer vi at tale om kvinden, der har været udsat for det påståede overgreb og fokuserer i stedet på manden. Vi får mellem linjerne insinueret, at hun lyver, og at det er manden, det er synd for. Jeg synes ikke, vi skal ud i nogen folkedomsstol, hvor vi erklærer manden skyldig inden en eventuel retssag. Men det er så vigtigt, at vi ikke fjerner fokus fra kvindens oplevelse ved at tale om de 7,3 procent hver eneste gang. 

I hvilke andre kriminalsager bliver vi konstant mindet om de mange falske anmeldelser? 

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg aldrig har hørt en mand råbe op om det, når et nyhedsmedie har bragt en artikel om en eller flere personer anmeldt for terrorisme. 

Falske anmeldelser er et problem. Men det er et langt større problem, at kvinder ikke tør anmelde overgreb til politiet af frygt for ikke at blive taget alvorligt, at blive klandret for at ville have opmærksomhed, at blive mistroet for at ville have hævn eller på anden måde blive mødt af et fordømmende retssystem. 

Så næste gang du spørger, hvorfor en kvinde ikke melder et overgreb til politiet eller først gør det 20 år senere, så husk på at det måske skyldes den kultur, der reproduceres hver eneste gang, at vi lader de få 7,3 procent sætte dagsordnen for hele debatten.

Ninna Hedeager Olsen-sagen må ikke blive benzin på det bål. Så husk det, mens vi begraver myten om de mange falske anmeldelser en gang for alle. 

Footer graphics