beaujolais
Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix

I dag er J-dag for en særlig tynd rødvin: Men hvad handler det egentlig om?

Hvert år frigives den franske rødvin Beaujolais Nouveau på den tredje torsdag i november, og derfor er der igen stort drukgilde i København. Forstår du heller ikke hvorfor? Læs med og forstå.

Der var engang en vinkritiker, der hed Karen MacNeil, der sagde at drikke Beaujolais Nouveau svarede til at spise småkagedej. Ubagt altså. Og selvom vi er mange, der godt ved, at cookie dough kan være lækkert nok, var det dengang ikke ment som et kompliment: Vinen var dårlig.

Men folk var dengang ligesom i dag pænt ligeglade.

Den franske rødvin Beaujolais Nouveau, som er kendetegnet ved blot at være gæret få uger, før den kommer på markedet, er så populær, at man nok godt kan tale om en hype. Overalt i København er der igen i år arrangementer, som står i vindruens tegn, lad os bare kalde det naturvinstypernes J-dag.

For eksempel kan du tage til ‘Vild Vinaften‘ på The Set, arrangeret af de hippe naturvinsimportører Rosforth & Rosforth og Vinrosen. De har skaffet en hel tønde fuld af vin, som de stikker en slange i, og så gælder det ellers bare om at komme i gang, symposium style.

Du kan også tage i Torvehallerne eller gå på Depanneur, der i år fejrer frigivelsen af Beaujolais Nouveau og serverer confit de canard i rigelige mængder. I Nordvest slår det nye bageri Flere Fugle også porten i deres gamle autoværksted op og inviterer på vin og franske pizzaer, pissaladèrer.

Hvis du vil have en lille dekadent skid på, er der med andre ord rig mulighed for det i dag.

Thorkild Thyrrings skyld

Historien om Beaujolais Nouveau er imidlertid gammel. I den franske region Beaujolais, der er en del af Bourgogne, har de lokale nemlig altid fejret årets høst med en vin, som det var meningen, at man skulle drikke allerede 6-8 uger efter høsten. Fra et traditionelt synspunkt ikke noget, der skulle komme en særlig god vin ud af.

På så kort tid bliver den ikke særlig dyb i smagen, men let og frugtig og uden tanniner. En ganske ordinær vin lavet på druen Gamay.

I 70’erne og 80’erne markedsførte man imidlertid den friske vin heftigt, og det gav pote – først i Frankrig, hvor man besluttede at frigive vinen til salg den trejde torsdag i november med sloganet ‘Le Beaujolais est arrivée’. Det blev en kæmpe ting, og i Paris opstod der et kapløb om at få fingrene i de første flasker.

Sidenhen hoppede Amerika og resten af Europa med på vognen, og sjovt nok blev det også en stor begivenhed i Japan. Det er det sådan set stadig især i Frankrig og Japan, og i disse år produceres i omegnen af 49 millioner liter Beaujolais Nouveau om året.

Herhjemme står 1987 ubetinget som det største år for Beaujolais Nouveau.

Det skyldtes sjovt nok Thorkild Thyrring, tidens store racerkører, der som en del af et kæmpe stunt transporterede to kasser med Beaujolais Nouveau fra Københavns Lufthavn til d’Angleterre på Kongens Nytorv med politieskorte for at please parnasset, der var troppet op i balkjoler og smoking. Rygtet siger, at han kørte overfor rødt fem gange og fik 25.000 kr. for det.

Dagen efter fik arrangørerne en ordentlig røffel. Men alle vidste, at Beaujolais Nouveau var landet.

Gennem årene har festlighederne holdt ved, ganske vist mere afdæmpet end dengang. Hvert år i mere end 40 år er der blevet uddelt 1001 glas Beaujolais Nouveau på Gråbrødretorv, men også i resten af landet har enhver bistro med respekt for sig selv fejret dagen på behørig vis.

Naturvinsbølgen

Nu om dage er det som bekendt blevet helt normalt at drikke grumset vin uden tilsætningsstoffer, også selvom det lugter lidt af prut. Og med hypen omkring naturvin er hypen omkring Beaujolais Nouveau så igen blusset op.

Det skyldes især importørerne Rosforth & Rosforth, som var de første til at introducere naturvin herhjemme og har gjort det populært – blandt andet på restaurant noma og Den Vandrette. Den første udgave af ‘Vild vinaften’ fandt i øvrigt sted på sidstnævne i 2013, men i år er stedet altså blevet for småt, fordi naturvin fra Beaujolais er blevet så stort.

Beaujolais skulle efter sigende være arnestedet for fransk naturvin, og i manges øjne er de nyere vine blevet en del bedre, fordi håndværket er højnet hos de nyere generationer i regionen. Hvor man tidligere gjorde et nummer ud af at sige, at Beaujolais Nouveau absolut skulle drikkes med det samme og ikke kunne tåle lagring, kan man nu om dage også godt få en ældre flaske på nogle af byens finere restauranter.

Det gode ved Beaujolais Nouveau er, at det – trods rygtet og en relativt dårlig høst i år på grund af vådt vejr – stadig er til at få fat i for helt almindelige mennesker med helt almindelig hang til vin. Om det så smager lidt af dej, det må vise sig.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics