Ditte Hansen

Cross-dressing på film gennem tiden: Mænd i kvindetøj og kvinder der mander sig op

Når Ditte Hansen forvandler sig til den sexede, vulvahviskende vikingemand Ditlev i ‘Ditte & Louise’, leder det tankerne hen på andre filmiske kønshop gennem tiderne.

Kønsskifte er et lige så gammelt plot som fortællekunsten selv. Helt tilbage i den græske oldtid og på Shakespeares teaterscener var det altid mænd i kvinderollerne, og siden da har utallige tragiske og komiske historier fundet rødder i den ædle cross-dressing kunst.

Dog må det erkendes, at cross-dressing på moderne film og tv er en knald eller fald genre: Balancegangen mellem tåkrummende og hysterisk morsomt synes at være ganske delikat. I bedste fald leder et nødsaget kønsskifte til en tilfredsstillende make-over-montage efterfulgt af en masse seksuel forvirring og gender-bender-kærlighedshistorier, inkluderet en forløsning af dramatisk ironi, når alle finder ud af, at de er blevet ‘narret’ (men vælger hinanden til alligevel, fordi indre værdier). Men ofte er cross-dressing på film bare cringe ad helvedes til.

I deres nye, meget omtalte og anmelderroste film, ‘Ditte & Louise’, fornyer Ditte Hansen og Louise Mieritz genren, når Dittes über-maskuline vikinge-persona uddeler kvindelige håndjobs (og voldsomme orgasmer) i lange baner (hvad der sjældent før er set på det store lærred). Selvom det er banebrydende, er Ditte Hansen og Louise Mieritz selvfølgelig inspireret af andre klassiske cross-dressing historier. Nogen har endda indvendt, at filmens plot minder suspekt meget om firser-klassikeren ‘Tootsie’, hvori den mislykkede skuespiller Michael Dorsey (Dustin Hoffman) forvandles til den populære skuespillerinde Dorothy Michaels.

Hvorom alting er, giver denne nye fortolkning af genren anledning til et mere eller mindre nostalgisk kig tilbage på the good, the bad, and the ugly (de gode, de dårlige og de grusomme) indenfor cross-dresser-genren gennem tiden.

The good: ‘Mulan’ 

Da Mulans gamle far indskrives til hæren, træder hun i hans sted og oplever den maskuline, militære omgangstone på første hånd. Cross-dressende kinesisk krigerprinsesse? Tjek. Seksuelt ambigiøs kærlighedshistorie? Tjek. Facit: Hvem end der ikke mener, at Mulan er den ultimativt sejeste Disney-‘prinsesse’ har et koldt, misogynistisk hjerte.

Mulan er den bedste cross-dresser-film i nyere tid, fordi kønsskiftet bliver fokus for hovedpersonens udvikling som individ – Mulan lærer at omfavne sin maskuline side og bliver endda den skarpeste kriger i bataljonen. Ligesom Ditte/Divlev finder ud af, at hun gør det bedre som mand end de fleste mænd. Fælles for de bemærkelsesværdige konkurrenter nævnt nedenfor, er da også, at man i sidste ende sidder tilbage med en opløftende besked om, at kærlighed intet køn ser.

Bemærkelsesværdige konkurrenter: ‘She’s the man’, ‘Orlando’, ‘The Bird Cage’, ‘Mrs. Doubtfire’.

The bad: ‘White chicks’ 

To sorte FBI-agenter er nødsaget til at klæde sig ud som de Paris Hilton-agtige Wilson-tvillinger og blive en del af en venindeflok af white chicks, der helt uironisk lytter til Vanessa Carlton.

‘White Chicks’ er en dårlig film. Men helt klart i ‘så-dårlig-at-den-er-god’-genren med kun 16 procents-vurdering på Rotten Tomatoes. Filmen reducerer alle dens karakterer til den værste pseudo-racistiske stereotyp og malker en børnehave-agtig pruttehumor for ‘your mama‘-jokes, indtil man simpelthen må overgive sig og grine med. Man må heller ikke glemme den 15 minutter lange danceoff-scene, der endegyldigt cementerer ‘White Chicks’ som den hellige gral af D-film.

Blandt de mange rablende B-film fra de tidlige 00’ere finder man også endnu en politisk ukorrekt cross-dressing-klassiker i form af ‘Big Momma’s House’ 1, 2 og 3. Filmhistorien har nok bedre af at glemme denne tid, men det ændrer dog ikke på, at disse film har formået at skrive sig ind som nogen af de dårligste (og sjoveste) inputs i cross-dressing kanonen.

Bemærkelsesværdige konkurrenter: ‘Big Momma’s House’, ‘Some Like it Hot’, ‘The Hot Chick’.

The ugly: ‘Life of Brian’ 

Selvom denne bibelske satire også er god underholdning, er der ingen grund til at lægge låg på, at det er absurd tåkrummende, når hele det mandlige cast forsøger at imitere bibelske kvinder, alt imens de laver løbende jokes om transkønnede.

Hvad der gør disse roller lidt ‘ugly’, er, at crossdressing ikke er en del af plottet, men blot et underligt komisk indslag, der synes at grunde joken i absurditeten ved en mand i kvindetøj. En kedelig og lav fællesnævner der i dag er mere outdated end hele resten af ‘Life of Brian’s religiøse satire.

Bemærkelsesværdige konkurrenter: Elton John som Edna i ‘Hairspray’.

‘Ditte & Louise’ kan ses i biografer over hele landet. 

Øverst: PR-foto fra filmen ‘Ditte & Louise’

Find mere om
Footer graphics