Det er egentlig ret simpelt. Og burde måske være usagt, netop fordi det er så indlysende. Men nu kommer den her alligevel: ”Du må gøre, hvad du vil. Hvis din elsker siger ja”. Det er essensen af samtykke og forfattet tydeligt af Jomi på hendes nye samtykkesang.
Alligevel bliver debatten om samtykke meget hurtigt enten en klagesang om, at ”man må da heller ingenting mere”, og ”skal vi så underskrive en kontrakt før sex”. Eller ovre i den anden lejr kan man finde på vrængende at sige, at ”hvis du ikke kan finde ud af sex efter MeToo, så kunne du det nok heller ikke før”.
I en del år har vi nu diskuteret samtykke, krænkelser, grænser, sexisme og sex. Vi har stadig meget at lære, og det er en af grundene til, at musiker Signe Høirup Wille-Jørgensen har skrevet sangen ’JaNejMåske’.
”Den sang startede som en ode til seksualiteten. Som en fejring. For jeg har brug de senere år på at undersøge, hvad et modent sexliv også kan være. Jeg er 47 år nu, og jeg har haft sex, siden jeg var 15. Og jeg synes, det er vigtigt at indrømme, hvad man savner, se om det kan blive bedre, og kigge på hvad man gerne vil nå, inden man dør.”
Og den øvelse kom der så en ret sexet samtykkesang ud af.
”Jeg synes, vi har brug for den. Der er mange, der gør debatten om samtykke enormt kompliceret. Men samtykke er den direkte vej til bedre sex,” siger Jomi uden tøven.
Vi sidder i hendes store kaotiske øvelokale på Refshaleøen i København, der minder om en nedlagt svømmehal med to ramponerede flygler, kostumer og instrumenter, kunst og sceneudstyr overalt. Samtalen kredser om det nye album, ’Lyst’, otte sange på dansk om længsel, lyst, byliv, kærlighed og brud. Jomi kalder selv musikken for hendes ”Joni Mitchell møder Anne Linnet”-plade.
Med albummet har Jomi droppet halvdelen af sit kunstnernavn, Jomi Massage. Det har ellers været hendes solistnavn siden 1999, hvor hun på et loppemarked fandt en smuk bowlingagtig taske med et massageapparat i fra 1962, der bar navnet Jomi Massage.
”Jomi Massage var et af de første elektriske massageapparater på dansk jord, som blev solgt af mandlige dørsælgere til de danske husmødre hjemme ved kødgryderne. Det viser lidt om, hvor frisindede danskerne var dengang! Jeg synes simpelthen, det er så kinky at tænke på dør-til-dør-salg fra mænd til kvinder med et apparat til lyst. Jo, det blev solgt til skuldermassage, men i brugsanvisningen kunne man se modellens brystvorte, og at hun også brugte sin Jomi Massage på inderlåret…”
Støjrock & drengebande
Signe Høirup Wille-Jørgensen er kendt som avantgardemusiker, især med støjrockbandet Speaker Bite Me, men hun har sideløbende brugt aliaset Jomi Massage til sine mange soloprojekter og andre samarbejder, hvor hun til forskel fra drengebanden med indierock og støjrock undersøger de mere feminine sider.
”Da jeg så massageapparatet, tænkte jeg, at det var det, jeg gerne ville med min musik: Massere noget frem og ud, så vi kan tage os af det, og så lavede jeg et mantra for Jomi Massage, som var: ”At indramme det skrøbelige og udtrykke det voldsomme”. Jomi Massage var et fedt navn, fordi det også var seksuelt og forenede det kvindelige med noget kraft og energi. Jeg har i en del år nu tænkt, at det også har en lidt barnlig energi, men bordet fanger jo med sådan et kunstnernavn. Nu tager jeg en pause fra Massage og inviterer, måske, nye lyttere indenfor”, siger hun og fortæller, at hendes yndlings støjrocksorkester hedder Sonic Youth, og at det også har været oppe at vende for dem at skifte navn til Washing Machine, fordi de (heller) ikke er så unge mere.
Modenhed og mindre pågående navn til trods, så handler en del af albummet, og måske især de to musikvideoer, som er lavet med instruktør Anna Maria Helgadottir, ret meget om sex. Den ene video viser en krops-samtykke-workshop komplet med samtykkehjul, øvelser og tilladt berøring, mens den anden video er en seksuel fantasi, som Jomi udlever sammen med “to legekammerater”. I videoen ser vi Jomi og en mand og en kvinde, alle tre er nøgne, mens Jomi får malet striber på sin krop og bliver sendt ud i en mørk skov for så at blive jaget.
”Ja, det var en af mine fantasier, jeg fik lov at udleve. En zebrafantasi om at blive jaget som et dyr gennem en skov,” smiler hun.
Eneste lys i videoen er et bål og fotografens pandelampe, og det er både mørkt og frækt og forvirrende.
”Når man udlever sine fantasier, eller tør indrømme de drømme man har, slipper man kontrollen med dem også, for man giver jo slip i det, man siger det højt. Når det sker for mig, så er jeg i kontakt med alle mine aldre, og jeg føler mig hel. Jeg har både forbindelse til Signe på 5 år, som har det sjovt og Signe på 40 og mærker min livsglæde. Så jeg vil udtrykke det så banalt som, at voksne også gerne må lege,” siger hun.
Signe Høirup Wille-Jørgensen er fraskilt, hun er mor, hun er single, hun er biseksuel, hun har boet i storbyen hele sit liv, men også lidt på landet, og så er hun aktiv i det, der overordnet bliver kaldt det sexpositive miljø. Det kan man beskrive som et miljø, der i modsætning til swingerklubber, eller de mere direkte sexfester, skaber fællesskaber og leg med plads til, at sex godt må ske. Det er fester, workshops og performances i tillidsfulde rum med et erotisk afsæt, hvor voksne kan tale, flirte, lege, knalde, kigge, kysse og søge inspiration, men altså mindre direkte end for eksempel en swingerklub, som man som regel kun kommer i for at have sex.
”Jeg synes, det er interessant, at der nærmest aldrig opstår problemer med samtykke i den slags kredse. Men alt der er en forhandling, en afklaring og en samtale om samtykke. Samtykkedebatten er noget af det mest interessante ved denne tid, som også kan være retraumatiserende, også for mig. For jeg har ikke kun genbesøgt egne krænkelser, men også hvad jeg selv har udsat andre for, og jeg har da heller ikke været for køn!”
Det må du lige uddybe?
”Jamen, jeg har også grebet folk om pikken, selvom de ikke ville det og uden at spørge om lov. Jeg er gået ind på præmissen om at være benhård og vild, som er et levn fra min opdragelse i 70’erne, hvor det hele handlede om, at grænser skulle overskrides og brydes ned. 68’er-generationen glemte at tage diskussionen om samtykke med, og derfor var samtykke ikke en del af den seksuelle revolution”.
Men der kan vel godt ske flere seksuelle revolutioner?
”Præcis! Og jeg oplever, at der foregår en lige så stor seksuel revolution nu med samtykkedebatten. Hvor den første revolution handlede om at opføre sig grænseoverskridende og fylde og råbe op, hvilket på mange måder også er sådan, det har været at være kvinde i rockmiljøet, hvor man som kvinde også skal være rå og stærk og badass. Men nu er der altså en ny seksuel revolution i gang, der handler om at opføre sig ordentligt og lige spørge om lov først.”
Og det er det, din sang ’JaNejMåske’ handler om?
”Ja, vi har brug for en sang om, at alt kan ske, hvis du tør spørge. Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker synes, det er virkeligt anstrengende at tale om, hvis de er vant til at bevæge sig rundt i verden med pikken eller kussen forrest og så bare se, hvad der sker og tage, hvad de vil have. Men der står en generation nu, der gerne vil tale om det først.”
Danser til raves
Prøv at forklare mig en samtale om samtykke, så boomermor også forstår det?
”Jeg går nogle gange til raves for at danse. Og til et rave for nylig stod der en stor flot fyr i en vild og kæmpestor pels, og så dansede jeg hen og lagde mine hænder på pelsen og aede. Og så sagde han: ”Hey”! Og jeg blev lidt flov og sagde: ”Åh undskyld. Må jeg røre?,” for jeg gjorde det jo bare i affekt. Og så smilede han og sagde: ”Selvfølgelig må du det”, og vi fortsatte. Det er en samtale om samtykke. Det er ikke farligt. For alt stopper ikke, heller ikke hvis han havde sagt nej, for så taler man videre, og om, hvad man kan lide og vil. Jeg ser samtykke-samtalen som en mulighed for, at tingene bliver skarpere og super lækre”.
Jomi forklarer, at i det sexpositive miljø er alt en stor samtykkeforhandling og et slags teater for kønsroller, der smelter – med selve det respektfulde ”må jeg”-spørgsmål som en central del af legen.
Vi er nok mange, der ville være bange for et hårdt nej. Som synes, at det er sårbart at sætte ord på, hvor grænserne går og ikke tør ødelægge ”den gode stemning”?
”Men hvis gode stemning er det da? Hvis man gerne vil være hunde, der sniffer sig frem og ikke taler sammen, så skal man da endelig blive ved med det. Men jeg vil bare sige, at muligheden for endnu bedre sex er der uden det ordløse. Jeg tør alt seksuelt nu, fordi jeg ved, at jeg altid kan sige nej undervejs, hvis det ikke er mig alligevel. Og jeg vil gerne vide det, hvis den anden ikke kan lide det, jeg gør. Hvorfor skal vi ligge der tavse og finde os i en, der gnubber ens klitoris hårdt eller giver et blowjob med tænder? Bare stop det!”
Det er mig, der skal tænde manden, og mandens tilfredsstillelse og seksualitet føles for mange kvinder som et centrum
Måske er det ikke så overraskende, at en fremtrædende feministisk kunstner som Jomi mener, at især kvinderne har meget at vinde ved at tage samtalen om lyst og ja’et og den mere undersøgende tilgang til sex.
”Jeg er på mange måder som kvinde opdraget til at tænde på mandens lyst. Det er mig, der skal tænde manden, og mandens tilfredsstillelse og seksualitet føles for mange kvinder som et centrum i sex, måske fordi der er en synlighed i mandens seksualitet, som er nemmere at forstå umiddelbart end kvindens seksualitet. Men jeg oplever nu en form for opløsning af kønnet i de seksuelle relationer, jeg går ind i, også fordi mange mænd ikke gider være alpha, og mange kvinder er så gode til at være mænd. Men hvis nogen havde fortalt mig som 18-årig, at du sagtens kan ligge og pette med en mand i to timer med en slap pik, og han stadig har det dejligt, ville det have overrasket mig. Jeg har altid ligget og holdt øje med den der pik, om den nu stadigvæk var stiv, for ellers var der noget galt! Og sådan skal det jo ikke være”, siger Jomi.
Derfor skal lysten nu have et andet og bredere fokus. Og så hellere spørge om lov en gang for meget end en for lidt.
Albummet ’Lyst’ er netop udkommet.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
