Joni Message

‘Rockhistorier’ med Jomi Massage: Signe Høirup Wille-Jørgensen er ikke som de andre i skolegården

Foto: Miriam Dalsgaard

‘Rockhistorier’ med Jomi Massage: Signe Høirup Wille-Jørgensen er ikke som de andre i skolegården

En kritiker skrev engang om komponisten, vokalisten, guitaristen og pianisten også kendt som Jomi Massage, at ”hun ikke er som de andre piger i skolegården” og altid har gået sine egne veje.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Det var en fornøjelse at have Signe Høirup Wille-Jørgensen i studiet. Til lejligheden havde hun kreeret en spændende og udfordrende spilleliste, og uddybede sine valg med humor, viden og indsigt.

Det er 25 år siden, Signe pladedebuterede som medlem af indiebandet Murmur, der morfede til det hæderkronede støjrockoutfit Speaker Bite Me, en on again, off again gruppe med syv langspillere og tonsvis af koncerter på samvittigheden. 

I starten af årtusindet lancerede hun soloprojektet Jomi Massage, der løbende har udsendt en stribe fine plader. Udover sine faste ensembler arbejder hun på tværs af genrer, komponerer film- og teatermusik, driver pladeselskabet The Being Music, gør sig i udfordrende performances… og spiller en ’mean guitar’.

Trackliste:

  • Speaker Bite Me: Future Plans (2018)
  • Sonic Youth: Tunic (1990)
  • Breeders: Iris (1990)
  • Blonde Redhead: In Particular (2000)
  • M.I.A: Bingo (2005)
  • Brandy: What About Us? (2002)
  • Björk: Unravel (1997)
  • David Bowie: Letter to Hermione (1969)
  • PJ Harvey / John Parish: City of No Sun (1996)
  • Lhasa De Sela: My Name (2003)
  • Jenny Hval: That Battle Is Over (2015)
  • Stina Nordenstam: People Are Strange (1992)
  • Joni Mitchell: The Sire of Sorrow (1994)
  • Robert Wyatt: Sight of the Wind (1991)
  • Michelle Gurevitz: Party Girl (Party Girl Mix) (2013)
  • Jomi Massage: Skråt over marken (2017)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Footer graphics