Det er den tid på året igen. Tid til at møde op på arbejde med tunge burgerøjne, hår, der lugter af øl, og en absurd trang til al mad, der har været i nærheden af en fritøse. I weekenden blev festivalsæsonen nemlig for alvor skudt i gang på tværs af Danmark med både Northside i Jylland, Heartland på Fyn og Distortion i København. Så jeg gætter på, at jeg ikke var den eneste, der mødte på arbejde i fredags med bare en lil’ bit’ smul’ tømmermænd og treo’er i tasken.
Efter at have været i festivaldvale i knap tre år, må jeg indrømme, at der er noget mærkeligt rart over endelig at blive møvet lidt til igen og få spildt halve fadøl ud over sig. Tænk, at man skulle komme til at savne det. Til gengæld er der også noget, jeg ikke har savnet: Frygten for ikke at være smart nok.
Det er tre år siden, vi sidst var ude og kramme og vikle os ind i fremmede mennesker på festivaler. Derfor har moden selvsagt også ændret sig i løbet af de tre år. Jovist, man kan ikke fucke med denimshorts og gummistøvler-looket a la Kate Moss, men med det sagt, så føler jeg altid, at alle ser meget sejere ud end mig, når jeg er på festival.
Så for at komme følelsen i forkøbet stressede jeg i sidste uge ind i den gamle genbrugstraver Episode ved Strøget i et halvhjertet forsøg på at komme til at ligne de unge, der lige nu dikterer moden. En mode, der i høj grad er præget af Y2K-æstetikken. Det resulterede i et par lyseblå solbriller uden stel med et lille hjerte formet af diamanter på den ene brille, i stil med dem som ’I’m Outta Love’ Anastacia havde på starten af nullerne.
Ærligt talt, så ved jeg ikke, om jeg købte dem, fordi jeg synes de var flotte, eller bare fordi jeg prøver for hårdt at passe ind. Men skal vi ikke lige prøve at lade være med det?
Af Julie Bruun
Sidste slag for Peaky Blinders
De har barberblade gemte i sixpence-hattene, som de bruger til at blinde deres modstandere og bane sig vej op ad Birminghams undergrund til Londons bonede gulve. Den britiske bande, Peaky Blindes, har nu nået toppen af samfundskampen, men kæmper stadig med politiske intriger, en strøm af stigende fascisme og selvfølgelig andre kriminelle grupperinger.
I denne uge tager Netflix hul på den sidste sæson af en af Storbritanniens største serie-succeser, som slår fast, at man i høj grad kan konkurrere med USA, når det gælder om at skabe godt streaming-indhold.
Det bliver interessant at se, om serie-slutningen også er enden for Tommy Shelby og hans snedige (og brutale) regime. Der har været rygter om en mulig spillefilm skulle følge op, men indtil da vil vi glædes til, hvad der kun kan blive et brag af en finale.
Emil Norsker
Det bedste fra Heartbeats
Der har siden OJ Simpson-sagen ikke været en retssag med så stor bevågenhed som Heard vs. Depp. I løbet af retssagen blev det hurtigt tydeligt, at Johnny Depp vandt på en række områder. Sympatien på nettet tippede hurtigt til hans fordel, og det flød med memes, der gjorde grin med Heard (og hendes turd), men også juridisk havde hans advokat langt mere held. Men hvad kan vi egentlig lære af den spektakulære sag? Thomas Balslev gør det overskueligt for os.
I den mere fredelige ende faldt også en vigtig afgørelse. For vi har nemlig kåret vores seks yndlingsbagere, når det kommer til det gode gamle håndværk i produktionen af en romkugle eller frøsnapper – helt uden ironi eller nyfortolkninger. Se listen her.
Der er ingen tvivl om, at vi er fans af Jonas Risvig og hans formidable evne til at lave indhold for og med ungdommen. Nu har han lavet en serie for DR om sex, hvor især pigerne får taletid. Læs interviewet om, hvorfor det er vigtigt her.
