De fleste er nok godt tilfredse med, at vi frit kan gå på restauranter og caféer igen uden at vise gyldigt coronapas og bære mundbind. Noget tyder dog på, at pandemien har fået os til at glemme spillereglerne for, hvordan vi går ud.
Flere mindre restauranter er i hvert fald plaget af no shows for tiden, altså at folk booker bord, men ikke dukker op til deres reservation.
I sidste uge blev problemet så presserende, at Café Stadion på Nørrebro udsendte en ‘Kærlig reminder’ på Instagram.
“Husk at afbestille borde, som du ikke skal bruge. Gør det gerne i god tid, så restauranterne har mulighed for at give pladsen til andre gæster,” stod der blandt andet.
Dagen før havde spisestedet et no-show på fem borde, altså omkring 15 gæster, der ikke kom. Og de seneste måneder har tallet ligget omkring 30-50 gæster om ugen, fortæller Lui Hovgaard, der er medejer af Café Stadion.
“Det er et kæmpe økonomisk problem for os. Det er fint nok, hvis du ikke skal bruge dit bord, men så ring og sig det.”
Faktisk skriver Café Stadion til deres gæster, at det koster 200 kr., hvis man ikke dukker op. Det hjælper bare ikke.
“Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi har haft rigtig mange her på det seneste, og det er hårdt at se på. Vi hyrer jo folk ind, men der står mange tjenere, der keder sig, fordi gæsterne ikke kommer. Hvad fanden skal man gøre?” siger Lui Hovgaard.
Typisk ringer Café Stadion udeblivende gæster op, når de er mere end 30 minutter forsinket, men de fleste tager den ikke. Andre kommer med vage søforklaringer om, at de troede, de havde booket til en anden dag. Sjovt nok, vil ingen dog ombooke til en ny dato, fortæller Lui Hovgaard.
“Folk har ikke nogen forståelse for, hvad det betyder for os, selvom vi er en branche, der er i forvejen er presset i bund på grund af corona.”
Også på restauranterne Omar og Safari på Nørrebro plages man af no shows. Nogle dage er der helt op til 1/3 af gæsterne, som udebliver, fortæller ejer Simon Leo.
“Det er et kæmpe stort problem. Men det er ikke en ny bølge. Måske endnu værre: En status quo af lortethed.”
“Man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at en gruppe 25-årige gutter ikke er lige så vant til at ringe og aflyse, som Birgit og Poul,” siger Simon Leo.
Risikerer prisstigninger
Hos bookingservicen DinnerBooking oplever de samme tendens blandt de restauranter, der benytter deres system. I deres seneste ugerapporter ligger tallet for no shows rimelig stabilt, til gengæld ser de flere og flere dobbeltreservationer – altså gæster der booker bord på flere restauranter samtidig.
Derudover formoder man, at der er et mørketal i indrapporteringerne om no shows, fordi det er en manuel opgave for restauranterne, som lige nu står midt i en personalekrise. Tiden til ekstraopgaver er der ganske enkelt ikke, vurderer man.
Selvom restaurantfolk er standhaftige arbejdsmennesker, ser Lui Hovgaard for sig, at konsekvensen ved no shows hurtigt bliver højere priser. Alternativt at der – ligesom hos visse større kæder og de fine Michelin-restauranter – indføres et depositum allerede ved bookingen.
“Problemet er, at det gider folk ikke betale for på de små steder, når de bare har tænkt sig at komme for at spise et par retter til et par hundrede kroner. Vi vil jo også gerne være et sted, hvor folk føler sig velkomne og ikke mistænkligtgjorte,” siger Lui Hovgaard.
En anden løsning kunne være, at restauranter fik lov til at dele informationer om de gæster, som laver no shows. En slags red flag-ordning. Det ville give restauratørerne mulighed for at være opsøgende overfor dem, allerede inden problemet eventuelt opstår.
Foto: Spisestuen Kbh
Spisestuen ringer op
Spisestuen i Sydhavnen var en af de restauranter, som delte Café Stadions opslag for nylig for at give folk et opråb. Her prøver man at komme no shows til livs ved at ringe til gæsterne på forhånd. Og det med stort held.
“Hver dag kl. 15 ringer vi til alle vores gæster, og for ikke at det ikke skal lyde som et surt opkald, siger vi, at vi glæder os til at se dem og spørger ind til eventuelle allergier. Det er vores løsning på det, og det fungerer pisse godt, og vi skal bare fange ét bord, før at det giver økonomisk mening,” siger ejer Mathias Smed.
Alligevel oplever de for tiden også større selskaber, som aldrig dukker op.
“Folk er blevet vant til, at der ikke er nogen konsekvens. Men for os er det ekstremt vigtigt, at det ikke sker, fordi vi er et lille sted og mere skrøbelige. Jeg tror, at folk skal lære at gå ud igen efter corona. Mange har fået den her ting med, at hvis de har den mindste fnidder i halsen, holder de sig bare væk,” siger Mathias Smed.
I sidste ende handler det om gensidig respekt, mener han. At mange simpelthen skal huske, at folk i restaurationsbranchen arbejder op mod 40-50 timer om ugen for at lave mad og yde god service for os alle sammen.
“Jeg synes, det ville være sundt at bevæge sig henimod en større forståelse. Og det er vigtigt, at der sættes fokus på, hvad der ligger bag, at man får sin mad, når man går på restaurant.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
