I tusindvis af år har kvinder været styret af kulturen og historien på tre vigtige områder af livet, og det har gjort kvinder mindre frie til at leve deres talenter, power og lyst ud, når det handler om skønhed, seksualitet og socialitet. Det forklarer sociolog Emilia van Hauen, som har opfundet begrebet ’Ustyrlige kvinder’ og er vært på podcasten af samme navn her på Heartbeats.
”Leg er forbundet med lyst, og det er netop lysten, der gør os ”ustyrlige”. Derfor er det fedt, at Always kalder det at lege, fordi det ofte er det modsatte af, hvad kvinder er socialiseret til. Som kvinder er vi i højere grad opdraget til at tage ansvar. Alt dette er grundtanken i ustyrlighed, for der er intet i biologien, der tilsiger, at kvinder ikke skulle være lige så legende som mænd,” siger Emilia van Hauen.
Men skønhed i den ustyrlige udgave handler ikke om at være smuk og forsøge at leve op til nogle fastlagte æstetiske standarder. Derimod handler det om at turde vise sig selv frem, som man lyster og på den måde være i stand til at tage sin plads og bidrage med det, man har lyst til uden at skulle leve op til nogle særlige idealer og forestillinger om, hvordan man er tiltrækkende, forklarer Emilia van Hauen.
Det samme med kvinders seksualitet. Både det direkte seksuelle naturligvis, men også kreativiteten. For psykologisk set er den kreative livskraft 100 procent forbundet til netop seksualiteten.
”Fordi kvinden er det biologisk reproduktive køn – og dermed i princippet bestemmer, hvornår den næste generation skal sættes i verden – er det også kvinden, som ”ejer” den næste generation og dermed magten over fremtiden. Og fordi mænd ikke kan være sikre på, om de er fædrene, har de altid forsøgt at kontrollere kvindernes seksualitet. Men gør man det, er man også med til at kontrollere deres kreative kraft. Så seksualitet handler altså om det kreative bidrag, man giver til verden. Og det gælder også sport,” siger Emilia van Hauen og peger på den tidligere håndboldspiller Anja Andersen som netop et eksempel på en kvinde, som turde bruge sin livskraft og kreativitet.
”At hun så samtidig gav udtryk for, at hun var lesbisk – på et tidspunkt hvor det ikke blev anset for at være noget særligt positivt – gjorde hende endnu mere interessant, fordi hun koblede sig op på en maskulin styrke,” siger hun.
Den sidste faktor handler om socialitet. Kvinder er nemlig ikke kun det biologisk reproduktive køn, men også det socialt reproduktive. Det betyder, at kvinder i større udstrækning end manden bliver mødt med en uudtalt forventning om, at de har ansvaret for, at familien og gruppen fungerer. Denne socialitet viser sig blandt andet ved, at mødre i visse dele af verden slår deres egne døtre ihjel på grund af familiens ære. Der ligger altså en kulturel forventning om, at kvinden er den, der tager sig af de andre – før hun tager sig af sig selv. Sætter hun sig selv forrest, bliver hun ofte anset for at være egoistisk.
Men der er det vigtigt at huske på, at hvis ikke man passer på sig selv, har man som regel heller ikke meget overskud til at passe ordentligt på andre. Så derfor er det mest kærlige, et menneske kan gøre overfor fællesskabet, faktisk at passe på sig selv.
”Men kvinder skal blive bedre til at lade sig styre af deres lyst fremfor af kulturen. Og det skriver sig direkte ind i Always’ tankegang om at blive ved med at lege. Der er eksempelvis næsten ingen piger, som gamer, fordi kvinder synes, det er spild af tid i forhold til de ting, der gør dem socialt ansvarlige,” siger Emilia van Hauen og spørger retorisk:
“Er det ikke langt ude?”
LÆS OGSÅ:
Den stærke kvindekrop
Mange kvinder føler sig mindre stærke og “legende”, når de har menstruation. Det gør ondt og er forbundet med angsten for at bløde igennem. Men undersøgelser viser faktisk, at menstruationssmerter bliver afhjulpet, når man bevæger sig, blandt andet fordi fysisk aktivitet udløser endorfiner.
”Dengang vi var nomader, var vi så bomstærke, fordi vi konstant var i bevægelse, og kvinder jagede lige så meget som mænd, viser nyere forskning. Det betyder også, at man jo ikke stoppede hele stammen eller blev efterladt tilbage alene, fordi man havde menstruationssmerter. Menstruation har til alle tider og i alle kulturer været noget, som fik en særlig opmærksomhed, fordi den jo har at gøre med artens overlevelse. Men det har bestemt ikke altid været en besværlig og tabuiseret del af kvinders liv. Tværtimod har menstruation været noget, man i visse kulturer fejrede.”
Selv i dag – og selv i Danmark – hvor vi ellers anser os for at være en fri og oplyst kultur, er der stadigvæk meget skam forbundet med den tid på måneden, og man går ikke bare lige ud og råber i det åbne kontorlandskab: ”Er der nogen, som har en tampon?”, fordi det ikke opleves som feminint. Det kropslige, som menstruation og kropsvæsker er, er stadigvæk privat og pinligt.
”Skam handler om, hvordan man internaliserer omverdenens forventning til, hvordan man er et ordentligt menneske. Hvis man skal overleve som gruppe, har man brug for skam, for ellers vil gruppen opløse sig i totalt anarki, hvor kun de stærkeste overlever. Så lidt skam er sundt for fællesskabet og den enkelte. Men desværre er alt for mange i alt for stor udstrækning stadigvæk begrænset af den kollektive skam, og ofte er skammen knyttet til det kropslige, det seksuelle og det sociale,” siger Emilia van Hauen og opsummerer det i et enkelt budskab til unge kvinder:
”Vi skal blive bevidste om, hvor i livet, vi lader skammen styre sig, så vi kan aftabuisere det, der begrænser os og forhindrer os i både at gøre os selv glade – og forhindrer den enkelte i at bidrage med hele sin power til fællesskabet. Jo mere bevidst man selv er om sine mønstre, jo bedre kan man slippe dem og i stedet følge sin egen lyst. Gør man det, opdager man som regel to ting: For det første at man aldrig er alene om det, og for det andet at man hjælper andre til at turde,” siger Emilia van Hauen, som i sine foredrag ofte spørger sine tilhørere, hvor mange der føler – eller har følt sig som – en outsider. Og oplever, at næsten alle rækker hånden op.
”Ofte føler man sig som en outsider, når man ikke er i kontakt med sig selv, og det er netop det, jeg ønsker: At flere kvinder kan komme til at høre om alle disse ustyrlige kvinder, der havde modet til at gøre op med de begrænsende normer og forventninger. Og i stedet har valgt at følge deres egen lyst,” siger Emilia van Hauen.
Artiklen er sponsoreret af Always
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
