Salget af musik på vinyl når i disse tider nye højder, og sidste år kunne formatet fremvise sine bedste salgstal i 25 år. Vinylpladen er dog ikke det eneste gamle format, der har børstet støvet af sig og forbereder et comeback.
Også kassettebåndet, som havde sin storhedstid i 1980’erne, er de senere år begyndt at røre på sig igen. Og nye tal viser, at det faktisk går rigtig pænt fremad. I 2016 steg salget af kassettebånd i USA med hele 74 procent, viser tal fra analyseselskabet Nielsen Soundscan.
Ifølge Nielsens undersøgelse blev der solgt 129.000 kassettebånd i 2016 mod 95.460 året før. Det er stadig forsvindende lidt i det store billede, og f.eks sælger både cd’er og digitale downloads stadig mere end vinyler og bånd, men i modsætning til de to sidstnævnte er det formater på hastigt tilbagetog.
Det er især mindre artister og pladeselskaber, der benytter sig af kassettebåndet til udgivelser, men også store selskaber som Sony og Universal er så småt begyndt at hoppe med på vognen og lave kassetteudgivelser med visse store artister.
F.eks er Justin Biebers album ‘Purpose’ og The Weeknds ‘Beauty Behind The Madness‘ begge udkommet på kassettebånd. Derudover er det især genudgivelser med ældre artister som Prince og Metallica, der har vist sig populære. Men hvor stammer denne nyfundne begejstring for det ellers for længst skrottede format egentlig fra?
På mange måder er kassettebåndets comeback et temmelig usandsynligt et af slagsen. I modsætning til vinylpladen, der i realiteten aldrig rigtig forsvandt, har kassettebåndet i årtier været stendødt.
Vinylen holdt lav profil fra slutningen af firserne, men levede videre blandt feinschmeckere og dj’s, hvor mange trofast sværgede til formatets overlegne lyd og lækre æstetik længe efter, at cd’en havde erobret mainstream-markedet.
Kassettebåndets fortrin er derimod noget sværere at få øje på. Båndet blev oprindeligt introduceret i starten af 1960’erne og blev i løbet af 70’erne voldsomt populært som et mere belejligt og transportabelt alternativ til vinylpladen.
LÆS OGSÅ:
Desuden tilbød det forbrugeren hidtil usete optage- og redigeringsmuligheder. Pludselig kunne man optage sine yndlingssange fra radioen og lave mixtapes til sine venner, og med introduktionen af ikoniske 80’er-fænomener som ghettoblasteren og Walkmanen kom båndet for alvor til sin ret.
Men der er altså sket rigtig meget siden. Det er svært at forestille sig, at mange forbrugere i dag gider spole frem og tilbage mellem numre og vende båndet hver halve time, ligesom lydkvaliteten, især efter gentagen brug, ofte lader meget tilbage at ønske. Dertil kommer mere lavpraktiske problemer som at finde et apparat at afspille båndene på.
Meget taler derfor for, at der mest af alt er tale om en modedille. En måde for nytænkende kunstnere at profilere sig på, et nostalgisk-trip for dem gamle nok til at huske tilbage og en måde for hipstere at skille sig ud fra mængden.
Før man helt fejer fænomenet af bordet, bør man dog huske på, at mange i sin tid også tvivlede på vinylens renæssance, og med det imponerende comeback den siden har gjort, er det nok klogest ikke at afvise kassettebåndets genfødsel lige med det samme.
Læs selv Nielsens rapport om kassettebåndets comeback her.
