Han skriver brutalt om chemsex i Berlin: “Det var en voldsom, voldsom oplevelse”

Den 42-årige danske forfatter er aktuel med romanen ‘Romeo & Seahorse’, hvor han trækker på egne oplevelser fra et sex- og narko-lystent bøssemiljø i Berlin. Her fortæller han om bogen, om at være for langt ude og om sin amerikanske yndlingsdildo på to kilo.

En nat i 2020 ender en ung mand på skadestuen, høj på crystal meth og med en dildo, der havde sat sig på tværs. Inden da havde han selv forsøgt at hive den ud med en gaffel og en bidetang.

Sommetider går det galt, når man kombinerer sex og stoffer, også kaldet chemsex. Det har Nikolaj Tange Lange oplevet, og nu har han skrevet en bog om det.

’Romeo & Seahorse’, der er hans fjerde roman, er en ufiltreret fortælling om en homoseksuel mand, der ender i et ekstremt miljø. Sammen med polske og ukrainske skinheads indtager han crystal meth under blodig sex. Men det er også en bog om kærlighed, fortæller han.

Amerikansk luksus-dildo

Det har taget et år at skrive romanen. Den er injiceret med scener fra virkeligheden, men flere af scenarierne har Nikolaj Tange Lange støbt med fiktiv cement.

”Det er alt sammen mine erfaringer, men det er ikke en biografi. Episoden med dildoen tværs op i røven er lidt sådan et skræk- og advarselsbillede. Hvad, der er virkelighed og fiktion, flyder lidt sammen. Men det bygger på noget, jeg har oplevet. Det var en voldsom, voldsom oplevelse, og en voldsom medvirkende faktor til selvrefleksion,” beskriver han.

Hovedrollen i den pågældende episode er hans yndlingsdildo, Seahorse, der også udgør en del af romanens titel.  

”Seahorse er min dildo. Den er fra et amerikansk firma, der laver nogle virkelig gode kvalitetsprodukter og nogle virkelig gode dildoer. Den er nok en af de lidt større med en vægt på to kilo,” siger Nikolaj Tange Lange.

Selvom det ikke skete fra den ene dag til den anden, har uheldet med dildoen alligevel påvirket hans adfærd.

”Vendepunkter er nok mere noget, der hører til i fiktionsverden. I virkeligheden er det sjældent så konkret, at et bestemt vendepunkt ændrer alt. Der er mere en masse oplevelser, der kan føre til refleksioner over, hvordan man lever sit liv. Det var sådan, det var for mig,” siger han.

Han fortæller, at bogen opstod af sig selv under ekstreme omstændigheder. Det første ord blev skrevet ned i 2020 under nedlukningen, og pludselig faldt tingene på plads, og så var der en bog.

”Vi satte os alle sammen hjem i stuen. Nogen bagte surdejsbrød. Andre strikkede. Jeg skrev. Jeg havde længe gået med den her idé om en bog om kærlighed. Sådan helt overordnet og abstrakt med udgangspunkt i min egen erfaring,” forklarer Nikolaj Tange Lange.

På grund af pandemien var 2020 et vildt år for de fleste. Alle holdt sig for sig selv. Men visse fællesskaber overlevede. Heriblandt chemsex-miljøet, hvor formålet med at tage stoffer er at forbedre den seksuelle oplevelse og for at muliggøre en længevarende og mere ekstrem form for sex. Ifølge LGBT+ Danmark er det særligt udbredt mellem mænd, der har sex med andre mænd

”Jeg havde nogle virkelig langt ude episoder. Nogle virkelig vilde oplevelser. Men jeg mærkede også, at lysten til sex uden stoffer begyndte at forsvinde, og det har altid været et kæmpe advarselstegn for mig. Men det var ligesom det eneste miljø, der overlevede gennem pandemien. Det er jo tit de ekstreme, der holder ved, og så sidder alle de almindelige mennesker hjemme i deres stuer og passer på,” siger Nikolaj Tange Lange.

Han har over tiden regelmæssigt været en del af chemsex-miljøet. Men i 2020 blev det vildere og vildere. Det var svært at finde andre miljøer, der var åbne, fordi det hed sig, at det var uordentligt at mødes.

Sådan var det slet ikke i det miljø, Nikolaj Tange Lange kom i. Nærmest tværtimod.

”På et tidspunkt blev jeg inviteret til en sexfest og regnede med, at det var tre mand i en sofa, men da jeg kom frem til lejligheden, var der i stedet 50 nøgne mænd. Det var et chok, men jeg endte med at blive.”

NIKOLAJ TANGE LANGE

42 år, bosat i Berlin.

Oprindeligt fra Odense og har læst på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Udover forfatterskabet har han arbejdet som pornoskuespiller, musiker, DJ, performer, bartender, IT-supporter og kok. Han står bag værkerne ‘Livet er en fest og så dør man’, ‘Antityskland’ og ‘Tættere på Jorden end jorden’, og nu ‘Romeo & Seahorse’.

Syd for fordomme

Berlin har været hjem for Nikolaj Tange Lange i snart to årtier, og sådan forbliver det nok. Tilbage i København følte han ikke, at der var nok muligheder for homoseksuelle mænd. Han oplever, at de sydlige kulturbredder har flere tilbud, og luften er friere for fordomme.

”Miljøet i København var rimelig indskrænket dengang. Som bøsse kunne man vælge mellem Eurovision, Britney Spears eller dårlig house. Det var ret trist. Min første aften i Berlin i 2002 endte vi på en indie punk-klub med tre dansegulve fuld af homoer, der gik amok til al min yndlingsmusik. Det var vildt. Der var en kulturel bredde, hvor man kunne have mere til fælles end bare at være homo. Jeg tænkte, det her er wow.”

Han fortæller, at man kan se ud, som man vil i Berlin. Man kan både se vild eller kedelig ud. Man behøver ikke gå i det rigtige tøj. Og der er også et friere syn på alder i den tyske hovedstad.

”Alder er mere ligegyldigt i Berlin. Hvis man går ud i København, er det virkelig ungdomsagtigt. Hvis man er mere end 25, så er man voksen på besøg. I København er du ham den gamle, hvis du er 30. I Berlin er den aldersmæssige sammensætning blandet på en helt anden måde,” fortæller Nikolaj Tange Lange.

Og så er der det med den frie sex.

”I bøssemiljøet i Berlin er man meget fri. Hvis et par lever i et monogamt forhold, er det meget sådan, wow, ja okay, sådan kan man også leve. Det er ikke normen. Der er også en helt anden klubscene. Her er fyldt af darkrooms, og folk er meget sexpositive. Man siger lidt, at man ikke skal have sex og tage stoffer på klubbernes toiletter, fordi det kan man gøre alle andre steder på klubben.”

Kærlighed og stoffer

Man kan undre sig over, hvad den klassiske Shakespeare-fortælling om Romeo og Julie, der bliver teaset med i romanens titel, har at gøre med sex og stoffer. Nikolaj Tange Lange mener, at den romantik, der beskrives mellem de to unge mennesker, minder mere om chemsex end om kærlighed.

”Romeo og Julie møder hinanden til en fest. Om morgenen gik han ellers og græd over en anden, men så ser han hende, og så bliver han besat af tanken om at have hende, uden at de overhovedet har talt sammen. Så han kravler op ad hendes balkon, men hun siger nej flere gange. Alligevel ender de med at løbe væk sammen og tage gift.”

Selv har han også oplevet, hvordan stoffer og sex kan nedbryde barrieren og være en genvej til nærhed. Mange vil forbinde den nærhed, man finder gennem stoffer, med noget kunstigt, men det betyder ifølge Nikolaj Tange Lange ikke, at man ikke kan finde noget ægte i rusen.

”Vi kender godt det der med, at hvis man mødes med sine kolleger, og man lige får lidt vin sammen, så kommer man hinanden lidt nærmere. Det er på en måde kunstigt, at man skal bruge alkohol til at overkomme de her grænser. Men det betyder ikke, at det, vi siger og mærker, ikke er ægte. Nej, det er stadig ægte følelser. De er bare blevet skubbet lidt til af et eller andet middel. Det er lidt det samme med chemsex,” siger Nikolaj Tange Lange.

Det er et afhængighedsskabende miljø, og han er meget opmærksom på, hvornår grænserne er ved at blive tilsmudsket.

”Det er et faresignal, når man ikke gider at have sex uden at være påvirket af stoffer. Der er ikke noget problem i, at vi kommer hinanden lidt nærmere over en flaske rødvin, men det er et problem, hvis vi ikke længere kan hygge os sammen uden.”

Tanker på tasterne

Som homoseksuel mand fra 80’erne, hvor HIV var den mest frygtede sygdom, er Nikolaj Tange Lange vokset op med mange holdninger og skrækhistorier om sex.

”I skolen lærte vi, at sex kunne dræbe, før jeg vidste, hvad sex var. Mange var bange for sex. Første gang, en var kommet til ikke at bruge kondomer, var det sådan, at man allerede kunne se sig selv ligge som skind og ben i sengen.”

De tanker har sat gang i Nikolaj Tange Langes inspiration og kommer nok til at præge ham næste gang, han sætter sig ned foran tasterne for at skrive en bog.

”Da jeg selv testede positiv for HIV, kendte jeg mange, der var positive. Og det var ikke rigtigt et issue længere. De fleste kender historien om, hvordan alle pludselig begyndte at dø. Men det er som om, der er en historie, der mangler at blive fortalt. Fra de første effektive behandlinger kom frem, og frem til nu. Det er noget, jeg er ret optaget af i mit næste projekt.”

Find mere om
Footer graphics