I sidste uge turnerede 7-Eleven de sociale medier med en video, hvor en prunkløs herre med skjorten inde i bukserne fremviste virksomhedens seneste nummer: En ubemandet butik i Kastrup Lufthavn, hvor man scanner sig selv ind og scanner sig selv ud igen på en eller anden touch pad, som så trækker et passende beløb. Jeg ved ikke, hvad en pastasalat og en halv liter Pepsi Max koster i 7-Eleven, men den pågældende herre virkede nu ret tilfreds med situationen, da han prøvekørte systemet.
Det er jo sådan set ikke nyt. Vi er allerede blevet pacet til at scanne vores egne varer i supermarkederne, og flere og flere såkaldte plug and play-butikker uden bemanding venter i fremtiden. Som om det skulle være smart. Mange folk er oppe at køre. Og ja, sommetider kan det da være rart nok at springe køen over og ordne indkøbet selv, men helt ærligt – who’s laughing…＄＄＄
Efter min mening er det totalt hul i hovedet. Det er den helt forkerte udvikling, som vi er i gang med. Hvis der er noget, vi har brug for, så er det menneskelig kontakt. Som forfatteren Caspar Eric engang har formuleret det, så befinder vi os – desværre – i et samfund, hvor vi rører mere ved skærme end ved hud. Det er jo fucked op.
Desuden går god service aldrig af mode. Forestil dig, at vi i stedet for at afhænde folk i butikkerne, styrkede dem og udviste god gammeldags respekt, så den faglige stolthed i servicebranchen kunne genopstå. Forestil dig, at nogen blev tituleret med ‘kassemedarbejder’ på deres gravsten. Smukt, ikke? Grosserer er også et flot ord.
Jeg har en seriøst dårlig fornemmelse med hele den her kontaktløse smartificering af samfundet. Og jeg er overbevist om, at vi bliver socialt tungnemme af det. Så lad os nu stoppe det, inden det kører helt af sporet. Dét kunne være smart.
Af Thomas Balslev
Ikke-mænd unite
Medlemmerne af Enhedslistens Aarhus-afdeling blev forleden bedt om at identificere sig som “mænd” eller “ikke-mænd” ved generalforsamlingen. At være kvinde var ikke en mulighed, og det har undret både medlemmer og iagttagere, der har diskuteret på Twitter hele weekenden. Enhedslistens nye kønsdefinitioner i partiet handler eftersigende om, at vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor det mandlige køn undertrykker både kvinder og andre køn. Det handler altså om at synliggøre undertrykkende strukturer, når Enhedslisten usynliggør kvinder. Javel ja.
Du kender følelsen
Vi har igennem længere tid fulgt den engelske kunstner Nik Ramage, som laver nogle helt uduelige, men ret fascinerende maskiner og skulpturer. Et af de bedre er værket ‘Brick’, som ikke uden grund fik enorm bevågenhed under pandemien for to år siden. For nylig har Nik Ramage så lavet et begrænset oplag på 108 af den lille motoriserede skulptur, som man kan erhverve sig for et par hundrede euros (750€). Vi er er meget tæt på at add’e to cart…
Tittebøh
Coronaen spøger som bekendt i Kina igen, og det er efterhånden ved at udvikle sig til den totale desperation, i hvert fald set udefra. Men som man siger; desperate times calls for desperate measures, og det kinesiske styre kører en streng nultolerance overfor smittede. Så hvad gør man? Ja, ifølge den i øvrigt formidable Instagram-konto Shanghai Observed, som deler mere eller mindre tilfældigt opsnappede observationer fra landets største by, er der blevet sat fugleskræmsler op for at afskrække folk fra at gå udendøre. Kan det blive mere tragikomisk? Det land er virkelig ødelagt.
The jacket
Alle ved, at et rigtigt indieband altid kommer fra Brooklyn. Og det gør duoen Widowspeak, der er i stald hos pladeselskabet Captured Track, kendt som New York-undergrundens notoriske cool cats, og de er nu aktuelle med deres sjette album, ‘The Jacket’. Det har kørt i båndsløjfe på anlægget den seneste måned, fordi deres narkoleptiske, Mazzy Star-klingende ballader ganske enkelt er svære at slippe, når først man kommer i gang. Sangen ‘The Drive’ er et godt sted at starte.
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Den danske alkohol-kultur har altid været en fast forankret del af vores identitet. Men der er sket noget de seneste år. Det virker som om, der er flere og flere, der er begyndt at stille spørgsmålstegn ved det logiske i, at vi hælder sprut ned, hver gang vi ses – unge som gamle.
Vores faste klummeskribent Ane Cortzen udvidede sin hvide januar, og det kom der flere heldige bivirkninger af, som du kan læse her.
Man kan godt få en flot international karriere, selvom man måske ikke bliver castet som førsteelsker. David Dencik fortæller til Annelise Hartmann Eskesen, hvordan det er igen at en intellektuel og magtfuld østeuropæisk karakter, der holder til bag et skrivebord.
’Alene i vildmarken’ er slut, og lad os være ærlige, sæsonen blev primært reddet af en stærk finale i ellers noget tynd sæson. Men Ditte Giese og Thomas Balslev (yes, han er tilbage fra barsel, folks) har dissekeret opture, nedture og de mange toiletture med mos.
