I den sidste nye James Bond-film ’No Time to Die’ spiller han russisk videnskabsmand.
I ’Dame, Konge, Es, Spion’ er han ungarsk spion.
I HBO-serien ’Chernobyl’ personificerer han Sovjetunionens sidste leder Mikhail Gorbatjov.
Og nu, i serien ’Harry Palmer’, der kan ses på DR TV, spiller danske David Dencik igen en intellektuel og magtfuld østeuropæisk karakter, der holder til bag et skrivebord.
47-årige Dencik selv mener, at der er en påfaldende overvægt af østeuropæiske karakterer blandt hans roller i udenlandske produktioner, som ikke alene kan forklares med, at hans farmor og farfar kommer fra Slovakiet og Ungarn.
Ud over det etniske er der tilsyneladende noget ved hans væsen, konkluderer han selv, der ”rimer bedre” på at spille intellektuelle roller frem for ”den hårdtslående type, der snaver tøserne i gulvet.” Og det har han det fremragende med.
”Jeg elsker en god dialogscene, som jeg i ’Harry Palmer’ har flere af over for Tom Hollander, hvis karakter har nogle følelser i klemme, og det kan min rolle godt finde ud af at spille på. Min og hans karakter spiller en slags mental skak med hinanden, og det er en fornøjelse,” siger David Dencik.
‘Harry Palmer’ er en genindspilning af filmen ’The Ipcress File’ fra 1965, der oprindeligt havde Michael Caine i hovedrollen. En atomforsker bliver kidnappet og forsvinder. Alle vil have fat i ham, og så bliver Harry Palmer, en ifølge Dencik ”halvkriminel hustlertype” spillet af Joe Cole, sat på sagen.
Serien udspiller sig i 60’ernes Europa i en verden, hvor alle snyder hinanden, og hvor man aldrig kan vide, hvad nogen tænker. Alle har en agenda. Og så er der, som David Dencik siger, det ømme punkt, man ofte ser i spionserier, at der kommer nogle følelser på tværs og vælter det hele omkuld.
David Dencik, du spiller Colonel Stok, hvem er han?
”Han er en russisk spion, en mastermind, der trækker i alle mulige tråde. Han er ansat på den sovjetiske ambassade i London, og det viser sig, at han kan gøre nogle ting for sin britiske kollega Harry Palmer. Han er jovial og ikke truende, men man skal ikke tage fejl. Colonel Stok er en farlig mand, der sætter alle kræfter ind på at nå sine mål.”
Hvad tiltalte dig ved rollen?
”Det er en lille, men meget markant rolle. Der bliver talt meget om ham, også i scener, hvor han ikke er til stede, hvilket betyder, at han har en vis signifikans for dramaet. Og så interesserer det mig næsten per automatik at arbejde på engelsk. Det er et supplement til, hvad jeg ellers render og laver. Desuden havde jeg ikke mere travlt, end at jeg godt kunne finde tid til at være med i et stort britisk spiondrama. Efter ’Dame, Konge, Es, Spion’, ’James Bond’ og nu ’Harry Palmer’ ved jeg ikke, hvor mange britiske spionserier, der er tilbage, som jeg ikke er med i, ha ha.”
Ja, det er jo ikke første gang, du spiller denne type rolle. Første gang var i ’Dame, Konge, Es, Spion’ fra 2011. Hvordan fik du den rolle?
”Det var instruktør Tomas Alfredson, der hyrede mig efter at have set mig i den svenske serie ’Lasermannen,’ der blev meget hyldet i Sverige tilbage i 2006. Han havde brug for en, der ikke var så kendt, og som kunne fungere i rollen som ungarer, og det passede fint med, hvad jeg kom med. Jeg kunne bedre bruges end en britisk skuespiller, og det var også mit held senere i ’Chernobyl’ og ’James Bond,’ at man kunne tilføre de to film noget andet ved at caste en udlænding.
Hvad er forskellen på de roller, du spiller i Danmark og Sverige, i forhold til i udlandet?
”Herhjemme kan jeg sproget på en helt anden måde, og på den måde kan jeg favne mere bredt, og jeg spiller både bi- og hovedroller af meget forskellig karakter. For at lave en hovedrolle i en engelsk eller amerikansk film har jeg lidt benarbejde foran mig, det kan jeg ikke se ske lige foreløbigt.”
Hvordan er det at spille på engelsk, du har jo gjort det meget efterhånden?
”Det går bedre og bedre. Men det kræver mere af mig at spille på engelsk. Manuskriptet til ’Harry Palmer’ har en litterær kvalitet med en masse komplicerede replikker om imperiernes fald på et ret elaboreret engelsk med svære sætningsdannelser, som ligger meget langt fra det engelsk, jeg selv taler over en kop kaffe, så jeg har øvet meget. Det er ikke et manuskript, hvor jeg lige winger den og improviserer.”
Hvordan adskiller den nye serie sig fra forlægget?
”Den er lidt hurtigere fortalt, men den prøver at være meget tro mod originalen i form af skæve vinkler, introen, musikken, bilerne, og visse scener er direkte copy pastet. Jeg vil kalde det en loyal modernisering.”
Hvordan har du forberedt dig til rollen?
”Jeg tror, jeg havde syv dage foran kameraet, så rollen var desværre ikke helt stor nok til, at jeg skulle følge en rigtig russisk spion på arbejde…”
Næste gang, vi kommer til at se dig, er det også som en klog østeuropæer bag et skrivebord?
”Nej, det er det faktisk ikke. Jeg har to forestående premierer: Der er en svensk spillefilm på vej, ’Diorama,’ hvor jeg spiller en ægtemand, der havner i en skilsmisse, og han er ikke synderligt klog. Og så er jeg med i Gabriel Biers (Susanne Biers søn, red.) første spillefilm, ’Natten har øjne,’ en slags gyser, hvor jeg spiller en ortodoks jøde fra London. Men måske næste gang igen.”
Alle seks afsnit af ’Harry Palmer’ kan ses på DR TV.
