599.173 mennesker.
Så mange var medlem af et politisk parti i Danmark i 1960. Det svarede til over en tiendedel af befolkningen.
I dag er tallet faldet til 132.554 medlemmer fordelt over 11 partier mod blot fem partier dengang.
Men hvordan får man indflydelse på dansk politik, hvis man ikke er medlem af de klassiske partier?
Spørger man 23-årige Anna Bjerre Johansen, der tidligere har været politisk aktiv, er svaret klart:
”Jeg lærte de politiske arbejdsgange at kende, og i dag er jeg meget stolt af, at vi endte med at få afsat penge til vores mærkesag, gratis psykologhjælp. Men sandheden er, at vi brugte enormt meget tid på proces, proces, proces, sammenlignet med hvad det egentlig rykkede,” siger Anna Bjerre Johansen.
Klima på hjernen
I gymnasiet meldte Anna Bjerre Johansen sig ind i SF’s ungdomsparti, SFU, men efter et par år med ungdomspolitik, havde hun fået nok.
”Den politiske proces er enormt krævende og langtrukken, og man kan godt nå at køre sur i den tunge bureaukratiske mødekultur. Til gengæld kræver det ikke det samme at samle 40.000 mennesker på Slotspladsen foran Christiansborg og vise, at vi er mange, der kræver handling,” siger hun.
Da Anna Bjerre Johansen efter gymnasiet flyttede fra Silkeborg til København for at læse på universitetet, havde hun med egne ord ”kun klimaet i hovedet”.
”De nyheder, der var, ramte mig virkelig, og samtidig virkede det som om, at ingen gjorde noget. Jeg kan huske, at vi var på rustur og festede tre dage i streg, og jeg tænkte bare, hvad fanden laver vi her i den her hytte midt i ingenting og smider om os med plastikkrus, når alt er ved at ramle,” fortæller hun.
Kørt i baglås
Ved et tilfælde havde Anna Bjerre Johansen hørt om Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB), en større gruppe af unge klimaaktivister, der kæmper for en grøn fremtid.
”Jeg var blevet partitræt og havde ikke den store tiltro til, at jeg kunne rykke noget dér. Hele systemet var kørt i baglås, det var i hvert fald min følelse, men så tog jeg med til et intromøde i DGSB. Jeg havde ingen forventninger og tænkte, at det sikkert var det samme som ungdomspolitik, men det var det overhovedet ikke,” husker Anna Bjerre Johansen.
LÆS OGSÅ:
I DGSB var der hverken kontingenter, medlemmer, en bestyrelse eller andet, bare driftsgrupper. Og det stod folk frit for, hvor meget eller hvor lidt de ville engagere sig.
”Jeg oplevede en helt anden måde at arbejde med politik på. Der var kort fra tanke til handling, og i stedet for at forsøge at påvirke et enkelt parti langsomt kæmper vi for at ændre politik fra højre til venstre. For alle partierne,” siger Anna Bjerre Johansen.
Sultestrejke foran Christiansborg
Anna Bjerre Johansen har været med til at samle 40.000 mennesker foran Christiansborg til en klimademonstration i forbindelse med folketingsvalget i 2019. Og det er kun få måneder siden, at hun sultestrejkede samme sted i protest mod manglende klimahandling.
I maj var du medunderskriver på et debatindlæg i Politiken, hvor I beskrev, hvordan lykkerusen fra Slotspladsen i 2019 for længst var væk. ”I dag er vi her, fordi vi er desperate”, står der. Hvordan hænger det sammen med, at du synes, du har større indflydelse ved at samle tusindvis af mennesker end ved at melde dig ind i et parti?
”Før valget i ’19 var der ingen, der troede på, at vi skulle have en klimalov, der sagde 70 procents reduktion i 2030. Ikke engang de partier, der dengang kaldte sig ’grønne’. Så det, vi gjorde, har haft en kæmpestor effekt på partierne og på dansk politik. Vi havde ikke revolutioneret dansk politik, hvis vi ikke var gået på gaden dengang,” siger Anna Bjerre Johansen.
Hun holder en pause og tager så ordet igen:
”Det virker også lidt håbløst nogle gange, men det er vores opfattelse, at hvis vi ikke stiller os op og kræver reel politisk handling, ville der ikke være nogen partier, der tog klimakrisen seriøst.”
Hvad skal der til, for at du melder dig ind i et parti igen?
”Hvis man melder sig ind i et parti, er man der mest for at arbejde for partiets dagsorden. Man kommer ingen vegne, hvis man regner med, at nu skal man ind og ændre partiet radikalt. Der er nogle små partier, som har en del klimapolitik, der er god, men den reelle magt ligger i de store midterpartier, og hvis vi skal gennemføre den radikale og hurtige omstilling, der ifølge FNs klimapanel er nødvendig, skal de partier handle – ellers vil det aldrig rykke nok.”
Der er kun få uger til, at danskerne 16. november skal sætte kryds til kommunalvalget. Et valg, der med Anna Bjerre Johansens ord er ”vores generations vigtigste lokalvalg:
“Det er sidste chance for at vende kursen, inden vi overstiger halvandengradsmålsætningerne og ser imod irreversible kædereaktioner i det globale klima.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
