Det mest ordinære jeg har gjort i løbet af den seneste uge…
… er, at jeg har været i den nye IKEA med min fireårige datter for at spise kødboller. Det tror jeg, er meget ordinært og skandinavisk.
En ting, der gør mit liv lettere…
… altså min bedre halvdel, Sofie Torp, som jeg har mit barn Olga sammen med, hun gør mit liv lettere. Vi er jo en form for regnbuefamilie, og hun gør mit liv lettere, fordi hun ligesom er hjernen i koordineringen og farveskemaet. Så den må sige går til hende.
Den seneste bog jeg har læst…
… er ’Birgithe med th’ af Katrine Marie Guldager. Den var sygt god. Jeg læser meget blandet, men jeg veksler ofte mellem skønlitteratur og bøger om sindet. ’Dit selvhelbredende sind’ lytter jeg til lige nu. Det er meget lydbøger for tiden.
Min største last…
… er, at jeg er besat af solsikkefrø, som er en populær spise i den arabiske kultur. Det er en sygt god snack, og nogle gange kan jeg spise en hel pose selv, hvilket resulterer i, at jeg får totalt sprukne læber, og der er fuglefrøskaller overalt. Det er nok min underligste last, men det er også en erstatning for ikke at bide negle.
Mit yndlingssted i byen…
… er Søndermarken. Jeg har gået mange ture i Søndermarken, og jeg elsker bare området. Og særligt besøgt Cisternerne. Der er noget omkring det der med at gå i undergrunden. Det er en helt anden verden, føler jeg.
En app, der gør mit liv lettere…
… er DR’s Minisjang. Når min datter har nedsmeltning, så er programmer med Børste på Minisjang min go to.
Hvis jeg for en dag kunne bytte tilværelse med en anden person…
… ville det nok være Beyoncé til hendes Renaissance tour. Hvem ville ikke være Beyoncé?
Den musiker, jeg har dyrket mest i mit liv…
… er flere. Kan jeg komme med en liste. Björk, Lana Del Rey, Anohni og Missy Elliott. Under Byen, som er et aarhusiansk band, hører jeg tit.
Man skal ikke undervurdere…
… lovforslag, der bliver fremlagt af politikere. Lige nu er der jo hele det her lovforslag omkring kunstnerisk censur, der er oppe at vende. Man skal ikke undervurdere, hvor stor en indflydelse kunstnerens frihed har for vores politiske eksistens, og hvor stor en indskrænkning den politiske magt har for kunstneren.
For at finde ro…
… dyrker jeg yoga. Det har fulgt mig meget hele min ungdom. Jeg havde det på Skuespillerskolen også. Jeg har været i Indien, Cambodia og Grækenland for at dyrke yoga. Der sker et eller andet, når man ruller den yogamåtte ud. Det er et helt indre rum, jeg finder frem der. Helt banalt er det ’quiet the mind’ og komme ned i kroppen.
Hvis jeg skulle bo i en anden by…
… skulle det nok være New York. Jeg var der i 2017 til Directors Lab, et instruktørkursus, hvor jeg boede der i en måned og gik i skole lige ved siden af Juilliard. Jeg husker den måned som en af mine bedste tider.
Jeg tilbringer bedst en søndag…
… ved at være sammen med min datter på hendes præmisser. Det er oftest at gå på legepladser og se på springvand rundt omkring i byen. Det er perfekt.
Jeg glæder mig til at introducere mit barn for…
… Aprilfestivalen, som er en børnefestival. Det er en fantastisk festival, og jeg har haft nogle af mine største oplevelser som kunstner der. Jeg synes faktisk, at børneteater er noget af det, der rykker allermest i dansk teater. Mange har lidt et syn på børneteater som noget gøgl og noget med en klovnenæse. Men børneteater er faktisk noget af det, der har rørt mig allermest. Det er bare dansk topklasse. Der er mange fra udlandet, der kommer for at se, hvad vi laver med børneteater.
Den film jeg bliver ved med at se igen og igen…
… jeg var inde og se ’Den blå kaftan’ i går. Det er en marokkansk film, som lige har fået premiere, og det er seriøst ’Call Me By Your Name’ på marokkansk. Det var den feeling jeg havde, da jeg så den. Den kommer jeg til at besøge rigtig mange gange i fremtiden, så jeg har lyst til at sige den. Den handler om en skrædder, som får et forhold til sin skrædderelev, og det hele er meget erotisk og farligt. Den vil jeg virkelig anbefale.
Jeg transporterer mig rundt i byen…
… på ladcykel. Eller. Jeg havde en ladcykel. Den blev stjålet for nogle uger siden, og jeg vil bare lige give et shoutout til alle andre københavnere med ladcykler. Hvad skal man gøre efterhånden for ikke at få stjålet dem. Det er forrykt. Der må være en ladcykelkirkegård et sted.
Den podcast jeg lytter til lige nu…
… er ‘Han Duo’. Jeg elsker den. Faktisk er jeg en meget stor nørd. Jeg elsker den måde Jacob og Elias diskuterer film og spil. Jeg har spillet rigtig meget PlayStation som ung. De skriver også rollespilsbøger. ’Blod og Stål’-serien er lige mig.
Min favoritavis…
… jeg læser meget blandet. Og jeg kan faktisk godt lide at få det læst op. Det er nok Politikens podcast, jeg lytter mest til. Særligt det format der hedder ’Den levende’.
Sargun Oshana om ligestilling:
Uddannet skuespiller ved Skuespillerskolen i Aarhus (2012) og instruktør ved Den Danske Scenekunstskole i København (2016).
Teaterdirektør ved Blaagaard Teater (2021-2023).
Vinder af to Reumert-priser (2019 og 2020) og Kulturministeriets Bodil Koch-pris (2023), der skal fremme ligestilling i kulturlivet.
Ligestilling for mig er… på en måde en prisme af forskellige emner. Vi har snakket meget om ligestilling i forbindelse med køn og løn, men ud fra mit synspunkt har det også været omkring minoriserede grupper. I hvert fald inden for scenekunst, som primært har været elitært båret. Ligestilling for mig er samme muligheder og tilgængeligheder for alle grupper og stemmer. Jeg ønsker at skabe synlighed for kroppe, vi ikke har set, og historie vi ikke har hørt endnu.