Ni minutter inde i Jonas Risvigs nye serie ‘Salsa’ giver den ene af de to hovedroller, Uma, et blowjob til ekskæresten Alexander. Ret hurtigt står det tydeligt for seeren, at ‘Salsa ‘er en serie, der handler om at bolle – for nu at bruge et ord, der går hyppigt igen i serien.
I ‘Salsa’ følger man de to søstre Uma og Victoria på henholdsvis 19 og 22 år, der for nyligt har mistet deres mor. Fælles for dem begge er, at voksenlivet står for døren. Victoria står med en flybillet til en jordomrejse i hånden, men hendes angstdiagnose gør, at hun ikke hopper ombord på flyet.
Uma derimod er netop startet på sit første sabbatår, og dagene bliver for det meste brugt på at hænge ud med veninderne, spise shawarma med tømmermænd og tale om deres seneste knald, som de har fået via den fiktive sex-app ’Drift’.
Præstationsbåren sex og urealistiske forventninger
For filminstruktør og skaber af serien, Jonas Risvig, er samtalerne om alt fra oralsex og orgasmer til skam og samtykke ikke bare for sjov. Der er en dybere mening med dem. Det allervigtigste for ham er nemlig, at man tør tale om sex.
”Min mission har været at skabe en serie, der fungerer som en samtalestarter, og som giver de unge et sprog og en referenceramme for at tale om både de udfordrende men også de spændende ting, som man vælter ind i, når man bliver seksuel aktiv,” siger han.
Ambitionen med serien har ifølge Jonas Risvig og Danmarks Radio, som serien er skabt i samarbejde med, også været at lave en fiktionsserie med de unge frem for bare at være til de unge.
Derfor står seriens problemstillinger på benene af DR Medieforskning og spørgerunder foretaget via Jonas Risvigs Instagram-profil, hvor han har over 38.000 følgere. Og her peger de unge i høj grad på, at det halter med seksualundervisningen, som ikke formår at samle op på den forvirring, der kan opstå, når man allerede i børnealderen bliver introduceret til sex.
”Det er en ond cirkel, der begynder, når drenge i en tidlig alder begynder at se porno. Så taler de om det i skolen og får skruet forventningerne op til, hvad sex skal være. Det hører pigerne, og så begynder de også at se porno og spejle sig i det. Og så forsøger de at leve op til noget, de har set på internettet. Pludselig er sex blevet præstationsbåret, og man glemmer at tale sammen,” fortæller Jonas Risvig.
Et opgør med slutshaming og dårlig behandling af kvinder
I udviklingsfasen var Jonas Risvig meget opsat på at lave en serie med et ligeligt fordelt cast, der bestod af lige mange drenge og piger. Ret hurtigt fandt han dog ud af, at der i stedet er brug for en serie, der giver drenge og unge mænd et rap over nallerne, samtidig med at den viser, hvordan man også kan være en god fyr og en god kæreste.
”Mænd er i minuspoint i forhold til at behandle kvinder ordentligt, især i ungdomsårene.
Derfor er de mandekarakterer, vi har med i serien, virkelig nogen, der skal være rollemodeller for, hvordan drenge og unge mænd godt må opføre sig over for min kommende datter, hvis jeg en dag får sådan en,” siger Jonas Risvig.
Det er ikke kun de mandlige karakterer, der skal agere rollemodeller for de yngre generationer. Uma, der spilles af Safina Coster-Waldau, er en del af en venindegruppe, der ikke er bange for at sætte ord på deres lyster og liderlighed. Safina Coster-Waldau håber, at hun med Uma-karakteren kan være med til at gøre op med eksempelvis slutshaming.
”I vores samfund er det skamfuldt som pige at have været sammen med mange. Men karakteren Uma giver ikke en fuck, og jeg tror, at unge i dag har brug for en at se op til, en der er ligeglad, og en som bare har en fest,” fortæller hun.
I serien spiller Safina Coster-Waldau sammen med sin storesøster Filippa Navarana, der har rollen som Victoria. Selvom søstrene har taget forskellige mellem- og efternavne i brug på rollelisten, og øjet umiddelbart kan lade sig snyde, så er de begge døtre af Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau. Tidligere har søstrene medvirket i blandt andet ’Det Forsvundne Ravkammer’ på DR og ’Hvad med Monica’ på Viaplay.
”Vi vil have god sex hver gang”
Måden, Uma og veninderne får afløb for deres seksuelle drifter på, er gennem den fiktive sexapp ’Drift’. Her går de under navne som eksempelvis ’Cockfuck’ og ’Salsa’, hvorfra navnet på serien kommer. På ’Drift’ kontakter brugerne hinanden med henblik på at have sex, og efter mødet skal brugerne bedømme hinanden ud fra sexpartnerens præstation, som efterfølgende fremgår på profilen.
Ifølge Safina Coster-Waldau er der som sådan ikke noget nyt ved selve rating-systemet, selvom det i serien er sat på spidsen.
”Det er jo noget, vi i forvejen gør, bare uden det konkrete system. Når ens veninde eksempelvis har været sammen med en fyr, så spørger man: ”Var det godt? Var han god?” Pludselig kender man mange detaljer om hinanden, men så bliver der også meget at skulle leve op til,” siger Safina Coster-Waldau, som ikke håber, at danskerne tager idéen om ’Drift’ til sig.
For Jonas Risvig er ’Drift’-appen mareridtsbilledet på et samfund, hvor vi sætter hinanden i kasser og kræver og forventer ekstremt meget af hinanden.
”Vi vil have tingene på en bestemt måde, og hvis vi ikke kan lide det, vi bliver præsenteret for, så swiper vi bare videre.”
’Drift’ tager skridtet videre, mener Jonas Risvig.
”Hvis du er træt af dårlig sex, så kan du se, om folk er gode eller ej. Det taler ind i et samfund, hvor vi ikke længere har tid til at fordybe os og tale om, hvordan sex fungerer for dig og for mig. Tingene skal bare virke fra starten. Vi vil heller ikke på et dårligt ratet hotel, vi vil på en god ferie hver gang. Vi vil også have god sex hver gang,” siger han.
Sex som en koreografi
Alle intimscener i ‘Salsa’ er lavet i samarbejde med en intimkoordinator. En intimkoordinator er sexscenens svar på en stuntman, som er uddannet i at koordinere sexscener. Ifølge Jonas Risvig er der en helt særlig grund til, at der er blevet gjort brug af netop sådan en.
”Sammen med fotografen har jeg haft et mantra om, at det skal være umuligt at tage screenshots af noget i serien, som kan blive lagt op på en pornohjemmeside eksempelvis. Af den grund har pigerne også altid tøj på, og der bliver ikke vist kropsdele,” forklarer han.
Intimkoordinatoren stod for at gøre skuespillerne trygge og lære dem scenerne udenad på forhånd, hvorefter arbejdet for skuespillerne efterfølgende bestod i at vise den lærte ”koreografi” foran kameraet. For Jonas Risvig derimod bestod opgaven i, at det scenerne stadig skulle føles intime.
”Det har været en sjov øvelse at finde frem til, hvad der fungerer. Og hvordan kommer vi tæt på, uden at vores spillere vil komme til at fortryde noget om nogle år?” siger han.
For Safina Coster-Waldau har intimscenerne dog ikke givet anledning til den store nervøsitet. Hun oplevede i højere grad, at det var folk omkring hende, der var mere bekymrede for hendes fremtid som skuespiller, end hun selv var.
”Det var et enormt trygt og åbent miljø, og før scenerne havde vi forskellige workshops, hvor vi lavede øvelser, og hvor vi kunne lære hinanden bedre at kende. Og hvis man havde spørgsmål under scenerne, så var intimkoordinatoren altid til stede, hvilket var rart,” forklarer Safina Coster-Waldau.
Grænsesøgende fiktion
Udover at gøre op med tabuer og myter om eksempelvis orgasmer og prævention, så håber Jonas Risvig også, at ‘Salsa’ kan være med til at rykke nogle grænser. Især sprogbruget er noget, der ifølge ham får folk til at slå ørene ud første gang, de ser ‘Salsa’.
”Folk bliver overraskede over, at skuespillerne eksempelvis må sige ”pik” så mange gange i Danmarks Radio. Der bliver gået til den! Det er ikke blevet gjort med 18-årige før, men det er jo ikke fordi, det er nyt, at piger taler sådan. Det er bare aldrig blevet filmet,” siger han.
Også seriens intimscener er noget, der ifølge Jonas Risvig kan skubbe til nogle grænser. I ‘Salsa’ er skuespillerne alderstilsvarende deres roller, hvor man før i tiden har brugt voksne mennesker til at spille teenagere og unge mennesker.
Filminstruktøren tror, at nogle forældre måske vil have svært ved at kigge på det, fordi de bliver konfronteret med at være ung i gymnasiealderen.
”Vi har taget en målgruppe, som tit bliver frataget de seksuelle lyster i fiktion, fordi de føles som børn. I ‘Salsa’ er sproget ærligt og naturligt, og pigerne får lov til at tale om nogle af de ting, som kun mænd har måtte tale om tidligere,” siger han.
Jonas Risvig håber dog ikke, at ‘Salsa’ skræmmer forældrene helt væk med sin grænsesøgende præmis.
”Fiktion er naturligvis ikke en selvstændig løsning, men jeg håber at ‘Salsa’ kan være med til at bygge bro og sætte gang i de nødvendige samtaler. Både samtaler de unge i mellem, men også mellem de unge og deres forældre, når der er behov for det,” siger han.
‘Salsa’ har premiere på P3 fredag 3. juni, hvor de første tre afsnit kan streames på DRTV. Se traileren her:
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
