Du husker selvfølgelig Eminems ‘Stan’ om en fatalt besat fan. Fortællingen er smågenialt bygget op, ingen tvivl om det, men tungen på vægtskålen er ikke desto mindre Detroit-rapperens brug af noget fuldstændig uhørt for hiphop anno 2000: Han sampler førsteverset fra en gennemfersk popsang, afsunget af en kridhvid og meget lidt funky, britisk sangerinde.
Konstellation med den maniske mikrofonkontrollør og den døsige Dido skabte en uforudsigelig indre dynamik, der – på grund af hendes underspillethed ikke til trods for den – hev os lukt ind i Stans morderiske fortælling.
LÆS OGSÅ:
Lige siden er konceptet forsøgt kopieret på kryds og tværs, men der er sjældent kommet noget videre vellykket ud af de umage parringer. Det har de lugtet for kalkuleret til.
LÆS OGSÅ:
Faktisk skulle der gå 10 år, før ‘Stan’ fik sig en værdig efterfølger. Det skete, da The Roots’ mastermind, producer og trommeslager, Questlove, faldt over en seks år gammel Joanna Newsom-skæring med titlen ‘The Book of Right-On’ og omdanner den til noget magisk medrivende.
På den svajende originalversion fra 2004 er der intet andet end Newsoms knirkende vokal og hendes faste følgesvend, en klimprende harpe, at høre. I The Roots’ version høvler den håndspillede rytmesektion derudad, og kraftudladningen forvandler Newsoms stemmebidrag fra det sært snørklede til det (fore)dragende. Man kommer på dupperne på samme måde, som da The Roots ramte den lige i måsen med en versionering af Cody Chestnutts ‘The Seed’ tilbage i 2002
‘Right On’, som sangen hedder i hænderne på Questlove & Co., er indbegrebet af et hit’n’run-nummer. Det drøner ud over stepperne i samfulde 3 minutter og 36 sekunder, og det er slut, lige så drastisk, som det slog an. Den blev aldrig et hit, men det burde den være blevet. Jeg har endnu ikke set et dansegulv, som kunne modstå ‘Right On’. Og jeg kan stadig falde i staver over dets to verdener, der på et splitsekund finder fælles fodslag.
